Forskning Trivsel
0   3

Ny undersøgelse: Mistrivsel ved skolestart giver elever dårligere fremtidsudsigter

Har børn på syv år mange udfordringer ved skolestarten, stiger risikoen for, at de klarer sig dårligt senere i livet. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Vive. Analytiker opfordrer til særlig opmærksomhed på sårbare børn ved skolestart.

Hænger børns trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart sammen med, om de senere som unge gennemfører en ungdomsuddannelse og med deres beskæftigelsessituation som unge voksne? 

Det har analytiker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive Asger Graa Andreasen været med til at undersøge. Rapporten "Trivselsudfordringer ved skolestart - Et langtidsperspektiv" indgår i Egmontrapporten, som i år har fokus på skolestart. Egmontrapporten udkommer i dag. 

Hvordan hænger trivselsudfordringer ved skolestart sammen med, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet senere?

"Det, vores analyse viser, er, at især elever med kombinationer af trivselsudfordringer ved skolestart, får det sværere i uddannelsessystemet. Vi måler på seks forskellige ting: om man har psykiske udfordringer, om man har oplevet koncentrationsudfordringer, om man har konflikter med kammeraterne, tale- og sprogbesvær, konflikter med læreren og andre problemer som mobning eller forældrekonflikt. Hvis moren til det syv-årige barn tilkendegiver, at der er kombinationer af de her udfordringer, så slår det ud på den lange bane ved, at eleverne har en større sandsynlighed for at klare sig dårligt til folkeskolens afgangsprøve, ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og hverken være i job eller uddannelse som 22-årig", siger Asger Graa Andreasen.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Bag om undersøgelsen

Analysen om trivselsudfordringer ved skolestart er baseret på Vives børneforløbsundersøgelse, hvor man har fulgt et repræsentativt udsnit af børn, som er født i efteråret 1995. Børnene har været fulgt gennem seks interviewrunder. 4875 mødre har svaret på seks spørgsmål om skolestartsudfordringer, da børnene var syv år gamle. Rapporten følger gruppen af børn i registre i Danmarks Statistik frem til de bliver 22 år.  Find analysen via link under denne artikel. 

Analysen er en del af Egmont Fondens rapport "Når store bliver små", som sætter fokus på skolestart. 

 

Men er det skolen, der gør en forskel - er de her børn ikke allerede sårbare, inden de kommer i skole?

"Det kan den her undersøgelse ikke sige noget om. Det er nok tilfældet, at en stor del af de her børn kommer i skole med udfordringer, de også havde før skolestart. Vi kan se, at der er en større andel med kombinationer af udfordringer ved skolestart, som også har socio-emotionelle udfordringer, der ikke kun knytter sig til skolesituationen. Det undersøgelsen viser er, at det er dem, som har kombinationer af udfordringer, som er særligt udsatte. Det er det, som er opsigtsvækkende". 

Hvordan kan det være opsigtsvækkende, at børn med tidlige udfordringer klarer sig ringere end børn uden udfordringer?

"Det her er en af de første undersøgelser, der tager det rigtig lange perspektiv og siger, at allerede ved skolestarten kan man se, at der er spor, der sætter sig på den lange bane. Selv om vi kontrollerer for baggrundsvariable er der stadig stor forskel på udfald på den lange bane mellem børn med og uden kombinationsudfordringer ved skolestart".

Kan det ikke handle om andre forskelle som forældrenes uddannelse, skilsmisse eller sygdom?

"I vores analyse er vi i stand til at korrigere for sådanne baggrundsvariabler. Vi tager højde for familiens socioøkonomiske status, familietype, om mor eller far en psykiatrisk diagnose, barnets alder ved skolestart, om barnet har en diagnose og barnets socio-emotionelle udfordringer ved tre års alderen. Vi kan se, at de forskelle, der er, gælder selvom vi korrigerer de her faktorer. Men der kan være andre ting, som vi ikke har kontrolleret for - eksempelvis uheldige udviklingstræk tidligt i barnets liv eller konflikter i familien".

Hvilke udfordringer i skolestarten har betydning senere i livet?

"Det er kombinationer af udfordringer, som har betydning. Vi kan se, at de mest hyppige er, om man har psykiske udfordringer, oplever koncentrationsbesvær eller oplever konflikter med kammeraterne.

Hvad kan man bruge undersøgelsens resultater til?

 "Resultaterne understreger vigtigheden af ikke kun at sætte ind over for sårbare børn med sprog- og tale problemer, men også, at man skal sætte ind over for dem, som har koncentrationsudfordringer, psykiske udfordringer og konflikter med kammerater. Der er enkelte børn, der oplever enkelte problemer ved skolestart, men man skal være særligt opmærksomme på dem, som har kombinationsudfordringer. For det er dem, som har en større sandsynlighed for at klare sig dårligere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet senere hen".

 Hvad skal gøres anderledes?

"Hvis man skal bruge den viden, vi har fremskaffet, så skal man lytte til de bekymrede mødre. For de har en ret god fornemmelse af deres børns trivsel og udfordringer. Vi skal simpelthen have mere fokus på de elever, der har kombinationsudfordringer. Det kræver måske flere voksne i rummet. Det er et langt sejt træk, og der er allerede fokus på særligt udsatte, men den her viden kan bruges til at understrege vigtigheden af indsatsen".

Hvem skal gøre noget anderledes?

"PPR og skolepædagogerne kan være nogle af dem, der skal være opmærksomme på, at problemer ved skolestart ikke bare er noget, som skal overstås. Der er nogle børn, som blot oplever enkelte udfordringer med at tilpasse sig. De skal nok klare sig. Men der er også en gruppe af børn, som har kombinationsudfordringer og som er særligt sårbare".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
200 andre er allerede tilmeldt