OECD's Pisa-kontor offentliggør i dag første del af den internationale Talis-undersøgelse fra 2018, som baserer sig på læreres og skolelederes svar på et stort spørgeskema. 48 lande er med i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at de danske lærere formår at bruge størsteparten - 82 procent - af den enkelte skoletime på det, den er beregnet til, nemlig på at undervise og på at eleverne lærer.  Det er noget højere end OECD-gennemsnittet på 78 procent af tiden.

Siden den forrige Talis-undersøgelse fra 2013 er den tid, de danske lærere bruger på klasseledelse, faldet med 2 procentpoint. Talis fokuserer som nævnt på udskolingen, men Danmark har også deltaget i en undersøgelse blandt lærerne i de mindre klasser, og her bruger lærerne væsentligt mere tid på at få undervisningsro, end de gør i de store klasser.

Talis-undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem lærernes opfattelse af egne evner for klasseledelse og hvor megen tid, de bruger på at holde ro og orden. Lærere som føler sig sikre på klasseledelse, bruger ifølge undersøgelsen mindre tid på den del. 

Talis-undersøgelsen har stillet lærerne en række spørgsmål, der til sammen skal tegne et billede af deres såkaldte self efficacy. Og det er her, de danske lærere skiller sig ud ved, at hele 97 procent af lærerne føler, at de er gode eller meget gode til at kontrollere forstyrrende opførsel i klassen.

Næsten 99 procent af lærerne føler sig gode til at få eleverne til at tro på, at de kan klare sig godt i skolen. Men når det gælder lærernes tro på egne evner til at udarbejde gode spørgsmål til eleverne, er der sket et fald i de danske læreres selvtillid fra 2013 til 2018. Med 93,6 procent af lærerne, der føler sig på sikker grund her, ligger danske lærere dog fortsat højt.

Høj self-efficacy lig god undervisning

Self-efficacy i form af lærerens tro på, at han eller hun har evnerne til og muligheden for at gøre et godt stykke arbejde, er et begreb, der har fået stigende interesse i den pædagogiske forskning i de senere år. Det viser sig nemlig, at der er sammenhæng mellem self-efficacy og det vanskeligt målbare begreb 'god undervisning', ligesom lærernes opfattelse af egne evner og muligheder i høj grad har betydning for jobtilfredshed og for risikoen for at brænde ud eller forlade faget.

Bekymrende fald i forberedelsestiden

At undersøgelsen viser et fald i, hvor meget tid, danske lærere har til individuel forberedelse (knap én time mindre om ugen) og en stigning i, hvor meget tid de bruger ved katederet (cirka en halv time mere om ugen), er ikke overraskende. For den forrige Talis blev gennemført i 2013 umiddelbart før indførelsen af Lov 409 og folkeskolereformen, og den nye Talis-undersøgelse er gennemført i 2018. Men undersøgelsen viser også, at det er et billede, der går igen i flertallet af de deltagende lande.

"Denne globale reduktion er bekymrende, eftersom forskningen har understreget vigtigheden af lærernes forberedelsestid for kvaliteten af undervisning og læring. Et studie baseret på lærerinterview i Ontario, Canada, viste, at forsøgelse af forberedelsestiden havde haft væsentlig betydning for kvaliteten af lærerens arbejde i almindelighed og deres undervisning i særdeleshed. Forberedelsestid kan ses som en måde at sikre lærerne arbejdsforhold, der gør det muligt for dem at følge med i de forskelligartede og skiftende krav i jobbet. Forberedelsestid er et lovende håndtag til at hjælpe lærere med at håndtere forandringer mere effektivt", skriver forfatterne i den nye Talis-rapport.

De understreger dog samtidig, at brugen af it i nogen grad kan gøre forberedelsestiden mere effektiv, og at det faktum, at gennemsnitsalderen blandt lærerne i mange lande er stigende også kan være tegn på, at flere af dem er erfarne og dermed har behov for mindre forberedelsestid.(rettet 21/6, red.)

Ny international lærermåling kan samkøres med Pisa-besvarelser