Folkeskolereform
7   7

Kommunerne kan godt lade være at forkorte skoledagen for de mindste

Det bliver en mulighed, men ikke et krav at forkorte skoledagen for de mindste elever, skriver KL til kommunerne. Det er juridisk set korrekt, men soleklart imod intentionerne med justeringen af folkeskolereformen, lyder det fra SF. Intentionerne skal nok blive efterlevet, siger S. Opdateret med citat fra KL.

Med en justering af folkeskolereformen vil politikerne sørge for, at de mindste elever kommer til at gå kortere tid i skole. Helt præcist 2 1/4 klokketimer om ugen kortere.

Men afkortningen af skoledagen er en "kan"-opgave og ikke en "skal"-opgave, skriver KL ud til kommunerne i et notat, der er sendt ud den 21. marts.

Artiklen fortsætter under banneret

Det sker med henvisning til §14b i folkeskoleloven, der siger, at timetallet er et minimumstimetal. Dermed kan kommunerne fortsætte med samme undervisningstimetid trods de landspolitiske ambitioner om at forkorte skoledagen i indskolingen.

Da lovændringen blev sendt i høring skete det med en ændring i §14b. Her skal for fremtiden stå, at eleverne i indskolingen skal have 1.100 timer om året i stedet for de 1.200, der tidligere har været kravet. Men ordet "minimumstimetal" fremgår stadig af paragraffen.

Dermed er KL på juridisk sikker grund, når de instruerer kommunerne i, at afkortningen af skoledagen er valgfri. Men det er imod intentionen med lovgivningen, siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

"Det er fuldstændig soleklart: Det politiske ønske i hele forligskredsen er, at efter sommerferien skal der være kortere skoledag for de mindste børn. Går man imod det som kommune, går man imod aftalen og også imod hvad langt de fleste forældre, lærere og pædagoger synes er en god ide", siger han.

S: Ingen er interesseret i at gå over minimumstallet

Annette Lind fra Socialdemokratiet ser udmeldingen i den kontekst, at der lige nu er stor usikkerhed i kommunerne om, hvorvidt lovændringen bliver vedtaget før eller efter et valg, hvilket har stor betydning for planlægningen af næste skoleår.

Det vil blandt andet tage tid at justere åbningstiderne i sfo'en til, at skoledagen bliver kortere, påpeger hun.

"Derfor har de fået en række henvendelser fra kommunerne, og der har de svaret ud fra flere scenarier. Men der er ingen tvivl om, at hensigten er, at alle skoler skal sætte timetallet ned, og det jeg også sikker på, at kommunerne lever op til", siger hun.

"Økonomien er ikke fulgt med ud på skolerne i forhold til at give eleverne flere timer, så jeg er sikker på, at det vil blive set som en fordel, at man nu reducerer antallet".

"Der er i hvert fald ikke nogen, der har givet eleverne flere timer, end vi vedtog med folkeskolereformen, selvom det var et minimumstimetal, så jeg har svært ved at forestille mig, at nogen vil give mere end det nye minimumstimetal".

Hvorfor ikke fjerne ordet minimumstimetal i paragraffen, når nu man ændrer loven?

"Det er nyt for mig, at det står der. Men jeg er ikke bekymret for, at kommunerne ikke vil efterleve intentionen i den politiske aftale. Notatet handler om usikkerhed om, hvad man har at forholde sig til i forhold til næste skoleår, og derfor vil jeg også opfordre ministeren til, at lovændringen går igennem hurtigst muligt", siger Annette Lind. 

Kortere skoledag skal finansiere andre tiltag

En afkortning af skoledagen i indskolingen vil medføre øgede udgifter til sfo'en, der skal have længere åbningstid. Det følger der penge med lovgivningen til at sikre, hvis kommunerne afkorter skoledagen.

Desuden er der med justeringen af reformen aftalt et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, der delvist finansieres af en afkortning af skoledagen.

"Hvis skoledagen i indskolingen ikke afkortes, vil der være færre midler til det kvalitetsløft af den understøttende undervisning, som loven også indeholder, da finansieringen af dette bl.a. kommer fra afkortningen af skoledagens længde i indskolingen", skriver KL i sit notat.

12/4 kl. 16:44: Opdateret med kommentar fra KL:

"Det er simpelthen en misforståelse at KL skulle vejlede i modstrid med intentionerne om en afkortning af skoleugen. Vejledningen skyldes at mange kommuner i forbindelse med lovens ikrafttrædelse er usikre på, hvordan næste skoleår skal planlægges. Kommunerne står med forskellige udfordringer i forhold til at få skemaerne til at gå op næste skoleår. Det kan være i forhold til at få dem til at passe med buskøreplaner eller fx hvilket handlerum de har, når timetallet skal planlægges. KL's opgaver er derfor at oplyse kommunerne helt nøgternt om de faktuelle forhold, der kommer til at gælde for deres planlægning af næste skoleår", siger kontorchef for Børn og Folkeskole i Kl, Peter Pannula Toft

"KL støtter helt op om intentionerne om den forkortede skoledag i indskolingen og kvalitetsløftet af den understøttende undervisning. Det er jo helt banalt sådan at økonomien i lovforslaget forudsætter en kortere skoledag i de mindste klasser. Så derfor kommer det selvfølgelig også til at ske, når vi engang har fået den vedtaget. Kommunerne ønsker at planlægge efter det, men må afvente, at loven træder i kraft. Derfor har formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal, også skrevet til undervisningsministeren og understreget hvor vigtigt det er, at lovændringen træder i kraft så hurtigt som muligt, så der kan skabes klarhed om planlægningen af næste skoleår", siger Peter Pannula Toft.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ