Folkeskolereform
6   25

Folketingsvalg spænder ben for årets skemalægning

Lige nu sidder skolerne og forsøger at planlægge næste skoleår. Men ingen ved reelt, hvilke regler der kommer til at gælde for skoledagens længde. Det hele afhænger af, hvornår statsministeren trykker på valgknappen.

Vi gør skoledagen kortere fra næste år. Sådan lød det i januar fra Christiansborg efter fem måneder med dramatiske skoleforhandlinger. Men sådan bliver det måske alligevel ikke. For selv om partierne har underskrevet aftalen, skal aftalen gøres til lov. Det kræver en lovbehandling i Folketinget, og den proces er i alvorlig fare for at blive udskudt.

Artiklen fortsætter under banneret

Folketingsvalget kan nemlig ende med at stå i vejen for, at politikerne får mulighed for at stemme deres egen aftale igennem i Folketingssalen. Og hvis loven ikke ændres inden sommerferien, så går næste skoleår i gang med de regler, der har eksisteret, siden skolereformen trådte i kraft i 2014.

Det er alene statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre), der kan afgøre, om aftalen når at blive vedtaget på denne side af sommerferien. Det hele afhænger af, hvornår han udskriver valg. Der kan nemlig ikke behandles lovforslag under en valgkamp.

»Virkelig dårligt planlagt«

Ude på skolerne breder frustrationen sig. For hvordan skal årets fagfordeling og skemalægning gå, når skoledagens længde er en ukendt faktor. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal spurgte derfor i sidste måned Undervisningsministeriet om, hvilken lov skolerne skal planlægge efter til næste skoleår. Men han har ikke kunnet få svar.

»Det bekymrer ikke Undervisningsministeriet i samme grad som skolerne, og vi kan desværre ikke gøre meget andet end at fortælle politikerne, at det er virkelig dårligt planlagt«, forklarer Claus Hjortdal.

Skolelederforeningen har derfor sendt et brev til skolelederne, hvori de gør dem opmærksomme på den uafklarede situation. Samtidig skriver Skolelederforeningen, at den nu forventer, at valget ender med at komme i vejen. I brevet opfordres skolelederne til at tage forvirringen op med deres kommunale forvaltning.

»Vores opfordring vil være, at I går i dialog med forvaltningen om planlægningen og mulighederne for fleksibilitet i planlægningen inden for rammerne«, står der i brevet, som er underskrevet af Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas.

KL: »Det er problematisk«

I kommunerne er man lige så meget i vildrede som hos skolelederne. I KL er formand for børne- og undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen utilfreds med den uafklarede situation.

»Det er problematisk, at kommunerne står i så usikker en situation så tæt på et nyt skoleår. Både elever og forældre, men også vores medarbejdere og ledere forventer med rette, at der er styr på det kommende skoleår i god tid«, siger han i et skriftligt svar til Folkeskolen.

Hvad er jeres anbefalinger til skolerne, som netop nu sidder og planlægger næste skoleår?

»Det spørgsmål burde man rettelig stille til ministeren. Det, vi har fået at vide fra ministeren og forligskredsen, er, at loven vil nå at blive behandlet og vedtaget inden et folketingsvalg. Så det er det, skolerne må planlægge skoleåret ud fra«.

Folkeskolen har været i kontakt med Undervisningsministeriet. Her lyder meldingen blot, at skolerne skal forholde sig til den til enhver tid gældende lov, og at skolerne må holde sig opdaterede på ministeriets hjemmeside i forhold til ændringer af loven.

Tre scenarier for skoleåret

I en vejledning til kommunerne opstiller KL tre mulige scenarier, alt efter hvornår Lars Løkke udskriver folketingsvalget. Første scenarie er, at Lars Løkke først trykker på valgknappen, efter at loven er vedtaget. Andet scenarie er, at der kommer et meget snarligt valg. Det kan give mulighed for, at politikerne kan nå at stemme loven igennem efter valget, inden Christiansborg går på sommerferie. Tredje scenarie er, at loven først vedtages, når næste folketingsår går i gang til oktober. Sker det, vil loven træde i kraft enten 1. januar eller 1. august næste år.

Står det til KL, bør loven først træde i kraft ved starten af et nyt skoleår, hvis det sidste scenarie bliver udfaldet.

»Vi kan ikke arbejde med en lappeløsning, som træder i kraft midt i et skoleår og dermed går stik imod al anden planlægning på skolerne«, siger Thomas Gyldal Petersen.

Skal også have kommunal tilladelse

Planlægningen af næste skoleår presses yderligere af, at skolerne skal nå forbi kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker at gøre skoledagen kortere for eleverne i 4.-9. klasse. For selv om den politiske aftale fjerner den nuværende begrænsende formulering om, at skoledagen kun kan gøres kortere »i helt særlige tilfælde«, er det stadig kommunerne, der har det sidste ord.

Nu hvor forbeholdet »i helt særlige tilfælde« fjernes fra loven, vil jeres anbefaling til kommunerne så være, at de skal give tilladelse til alle skoler, der ønsker at udnytte muligheden for at gøre skoledagen kortere op til de lovlige to klokketimer?

»Det er fuldstændig op til en lokalpolitisk prioritering at fastlægge dette ud fra de lokale forhold. Det vigtige her er ikke organiseringen, men at sikre, at der er timer til, at børnene får en motiverende og varieret skoledag, så de lærer, udvikler sig og trives på allerbedste vis«, svarer Thomas Gyldal Petersen.

Der var ved redaktionens slutning ikke fastsat en dato for lovbehandlingen af aftalen. førstebehandlingen af loven forventes påbegyndt i april. Herefter skal loven gennem en anden- og tredjebehandling. KL oplyser i sin vejledning til kommunerne, at en lovbehandling almindeligvis tager mellem to og tre måneder.

Folketingvalget skal senest finde sted 17. juni. Det er almindelig kutyme, at en valgkamp varer tre uger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ