Pædagogik
10   73

Pædagogikkens modebølger skyller ind over skolen

Dannelse trender, mens målstyring er so five minutes ago. Der skal holdes godt fast i den pædagogiske kernefaglighed, når modebølgerne går højt i den pædagogiske verden.

Forleden landede bogen »Anerkendende kommunikation« på mit skrivebord. Det er der som sådan ikke noget særligt ved. I kraft af min funktion som anmelderredaktør kommer der hver uge nye bøger forbi. Men denne her mindede mig om, at det er rigtig længe siden, jeg sidst er stødt på ordet anerkendende i en bogtitel. Da jeg for over ti år siden begyndte med at arbejde på Folkeskolens redaktion, var begrebet anerkendende pædagogik over det hele. Hvor er det blevet af? Væk er det i hvert fald - sammen med læringsstile og de mange intelligenser, som også var smarte buzzwords i samme periode.

En søgning i Folkeskolens database bekræftede min mistanke: Pædagogikken og uddannelsesområdet er underlagt lige så skiftende modeluner som en gennemsnitlig influencer. Grafen viste top efter top et pædagogisk koncept afløse det andet: PALS, LP, flipped learning, Nest og så videre. En stejl stigning, to-tre år på toppen og så et næsten lige så stejlt fald.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg printer grafen ud og viser den til min redaktør.

»Det skriver du bare en artikel om«, siger hun. »Fedt, med sådan en databaseret indgang til emnet« (datadrevet journalistik er en af de hotteste trends inden for medieverdenen lige nu).


Trend eller modedille?

Inden for trendforskning skelner man mellem trends og fads. Trends er langsigtede tendenser, mens fads er kortvarige modediller, som nok kan virke overvældende, mens de kører, men som også forsvinder hurtigt igen. Man skelner mellem mikro-, mega- og gigatrends, alt efter hvor lang tid de formodes at påvirke samfundet. Med en analogi fra modeverdenen kan man sige, at det er en trend, at vores tøj bliver stadig mindre formelt, og en fad, at jeg, ifølge modemagasinet Elle, skal gå i sko med firkantede snuder i år.

Tilbage i 2011 udkom tidsskriftet »Kognition og pædagogik« med et temanummer om netop pædagogiske trends. I det nummer skrev professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse med en vis skepsis, om man overhovedet kunne betegne LP-modellen som en trend, når det nu snarere var et »paradigmeskift imod en forskningsbaseret model for skoleudvikling«. Året efter faldt Folkeskolens omtale af LP-modellen fra 28 artikler til 12, og siden er der stort set kun blevet færre omtaler - blot fem i hele 2018.

Professoren kan godt have haft ret i, at LP-modellen var en del af et paradigmeskift. Selve LP-modellen var måske en fad på linje med firkantede skosnuder, mens evidensbaseret pædagogik sagtens kan vise sig at være en trend, der holder i mange år endnu. Det svære ved at identificere trends er, at de først er rigtig synlige på lang afstand.


Forsker: Hold fast i fagets kerne

På Aalborg Universitet har professor Lene Tanggaard også bemærket, hvordan de pædagogiske bølger kommer rullende. I første omgang er hun ikke meget for ordet modediller, selv om hun medgiver, at det kan ligne mode. For det stikker dybere end som så, mener hun.

»For mig handler det blandt andet om, at diskurser skaber virkelighed«, siger hun. »Det kan være, at nogle toneangivende stemmer siger noget, og så opstår der en diskurs omkring det. Det kan være drevet af forskningen, men det kan også være et forlag, som griber en lille ting, som en toneangivende debattør har sagt, og vil bygge en bog op omkring det. Det kan godt blive meget fortænkt, at man prøver at skabe en bevægelse og finde et publikum til den.

Men det er rigtigt, at der er de der bølger. Så taler vi om anerkendelse, så taler vi om mål, dernæst om relationer ... Det er sådan, verden fungerer, blandt andet fordi vi er nogle flokdyr, der gerne vil være der, hvor de andre er - for der må jo være noget der, ellers var de andre der vel ikke«, forklarer hun.

Hvor kommer de der bølger fra, for de opstår vel ikke ud af ingenting?

»Nej, læringsteorier dumper ikke tilfældigt ned fra himlen, fordi en forsker får en ide. De er et spejl af deres samtid. Behaviorismen passede perfekt ind i det tidlige 20. århundrede, hvor man havde en problematik om at få individet til at passe ind i skolen og passe ind i militæret og på fabrikken. Efter anden verdenskrig, hvor man er rystet over krigens gru, ønsker man fokus på demokrati og autentiske mennesker, og så opstår tanken om det kompetente barn. Videre frem til i dag, hvor digitaliseringen brager derudad, og så bliver personaliseret læring en trend, der stammer fra Silicon Valley.

Læringsteorierne er et spejl af vores tid og et svar på nogle af de udfordringer, vi står med nu«.

Så bølgerne er ikke kun et spejl af tiden, de er også med til at skabe deres samtid?

»Ja, præcis. Vi mennesker skaber teorier, men teorierne skaber også os. Vi former os selv efter de begreber og teorier og modebølger, der er. Det er vildt interessant og også lidt skræmmende. Ikke mindst i forhold til forskellige pædagogiske koncepter.

Der vil jeg gerne appellere til almindelig sund fornuft, for vi kan miste grebet om den opgave, vi står med, hvis vi hele tiden føler, at vi ikke ved nok, og nu må vi hellere få læst den nyeste bog om det her og så videre - det kan godt forvirre en branche.

Information og viden flytter sig i dag ekstremt hurtigt, og det kan være svært at skille skidt fra kanel. Hvis det er trykt på glittet papir og fremført retorisk elegant, kan det godt være svært for almindelige lærere og pædagoger at gennemskue, om der er noget i det her. Og selv hvis de gennemskuer, at det her pædagogiske koncept ikke er noget særligt, så synes de måske ikke, at de er i en position, hvor de kan sige fra eller kritisere«.

Mange gange i et lærerliv kan man opleve, at nu kommer der en ny bølge, som er svaret på alle skolens udfordringer, og tre år senere kommer der igen en. Hvordan skal man som lærer eller pædagog navigere i det?

»Mange bliver lidt immune over for nye pædagogiske ideer, eller de begynder at genkende dem som små varianter af noget, vi har haft før. Det er både godt og skidt. På den ene side giver det en vis robusthed i forhold til at sortere i det, der kommer og går, men det er på den anden side lidt farligt, hvis man på forhånd afviser det nye med, at det ikke er så nyt alligevel. Der kan jo godt være noget i en bølge, som er relevant at tage op.«

Så det er ikke altid gammel vin på nye flasker?

»Ja og nej. Der er bølger, ja, men der er også noget i for eksempel pædagogikken, som er fuldstændig stabilt. Menneskelig motivation, læreprocesser … Der er noget helt basalt, som forbliver det samme eller kun rykker sig, hvis man iagttager det gennem årtier. Det pædagogiske fag - nok faktisk de fleste fag - har en form for kerne, som er nogenlunde stabil. Og den tror jeg, vi skal bestræbe os på at dyrke både i forskningen og i praksis«.

 Modediller, altså det tøj, vi går i for at være moderne, er kommercielt drevet. I hvor høj grad opstår pædagogiske modebegreber ud fra kommercielle behov, for eksempel for at sælge bøger?

»I rimelig høj grad, tror jeg, men ikke udelukkende. Forskningsresultater kan også være det, der starter en bølge. Det er et sammensurium af faktorer, der virker sammen. Det kan også være skolerne selv eller kommunerne. Staten er også en aktør.

En embedsmand i Undervisningsministeriet sagde for eksempel til mig i forbindelse med diskussionen om målstyring, at 'det blev den perfekte bølge'. Ministeriet lavede en pdf-fil om læringsmålstyret undervisning, kommunerne investerede heftigt i Hattie, university colleges, som skulle efteruddanne lærerne, fulgte op med kurser, læreruddannelsen og Fælles Mål blev ændret. Så får man 'den perfekte bølge', som man så kan grine af, for det var jo alt andet end perfekt. Men det viser, hvad man kan gøre, hvis stærke kræfter virker sammen. Det er jo helt vildt, hvad man kan opnå.

Det kan den enkelte skole i Hasle eller Gentofte ikke stå imod. Så må man måske dukke sig eller hoppe med på bølgen. Det er her, den sunde fornuft eller kritiske sans skal i spil«.

Hvem er det, der skal bruge sin sunde fornuft eller kritiske sans? Er det den enkelte lærer?

»Ja, og skolelederen og chefen for skoleforvaltningen og konsulenter. Det skal være på alle niveauer. Og vi skal blive bedre til at tale om, at alle pædagogiske interventioner har bivirkninger. Vi skal ikke kun se på, hvad vi kan med denne her type pædagogik, vi skal også se på, hvad risikoen er, og hvad der kan være af bivirkninger. Det har vi brug for at tale mere om, tror jeg«.

Hvad bliver det næste?

Nu er jeg blevet meget klogere på pædagogiske trends og modeluner. Det findes rent faktisk, det er ikke kun noget, jeg har bildt mig selv ind igennem et årti på Folkeskolens redaktion. Så mangler jeg bare at finde på en god måde at afslutte min artikel på. Tænk, hvis man kunne forudsige den næste trend inden for pædagogikken. Eller bare den næste fad.

Jeg ser på, hvad jeg har skrevet om det sidste stykke tid, hvilke bøger der har været inde over mit skrivebord, og hvad lærere og skolefolket skriver i kommentarerne på folkeskolen.dk og på Folkeskolens Facebook-side. Så går jeg til artikeldatabasen og søger: dannelse.

Et hurtigt blik ned over teksternes tidsmæssige fordeling bekræfter min fornemmelse: Dannelse trender helt vildt. Fra at have været nævnt i omkring 100 artikler om året frem til 2011 hopper dannelse op til omkring 200 omtaler - og bliver liggende der indtil 2016, hvor begrebet tager yderligere et hop til først 358 i 2016 og så videre op til omkring 450 i de seneste to år.

Men dannelse kan vel ikke selv med den bedste (eller værste) vilje betegnes som et pædagogisk modelune. Vi er nok snarere inde omkring fagets kerne, som Lene Tanggaard kalder det. Men det er en kerne, som i disse år får mere opmærksomhed, end den har fået længe. Er det så en trend? Måske. I hvert fald er dannelse steget til himmels, samtidig med at kurven for målstyring ser ud til at være knækket brat. Måske var det bare en fad.

VORES METODE:  Grafen over pædagogiske modebølger er blevet til ved en simpel søgning på folkeskolen.dk. Her er det blevet talt op, hvor mange artikler, anmeldelser, debatindlæg med mere der hvert år har nævnt det pågældende begreb mindst en gang. Det er altså ikke nødvendigvis tekster, der har det pågældende begreb som hovedemne.

Af praktiske årsager har vi valgt kun at undersøge begreber, som relativt nemt kunne identificeres i søgningen. Således har vi for eksempel søgt på »LP-model« frem for »LP«, som begrebet af og til omtales som. Det var ikke praktisk muligt at sortere i søgeresultaterne, så vi fik frasorteret omtalerne af Lærernes Pension og af vinylbaserede musikmedier fra de ønskede omtaler af et pædagogisk koncept. Af samme grund har vi søgt på »Gardner« frem for »mange intelligenser«.

Vi har valgt at fokusere på tiden fra 2001 og frem til 2018, fordi vi med sikkerhed ved, at alt, vi har udgivet i fagbladet Folkeskolen og på folkeskolen.dk i den periode, er tilgængeligt. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.442 andre er allerede tilmeldt