Tale-høre-undervisning
0   14

Inklusion tynder ud blandt tale-hørelærerne

Nogle kommuner bruger i højere grad tale-hørelærere til at rådgive lærere og forældre end til at undervise børn. Derfor overrasker det på ingen måde tale-hørelærernes formand, at der er stor forskel på, hvor mange af hendes kolleger kommunerne har ansat.

Nogle kommuner kan måle tale-hørelærerne i 2,48 årsværk pr. 10.000 indbyggere. Andre nøjes med 0,48 årsværk til det samme antal borgere. Det viser en undersøgelse, DLF har lavet blandt tillidsvalgte i landets PPR-enheder.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskellen kommer ikke bag på Sanne Vilstrup, som er formand for Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og tillidsvalgt for medarbejderne i PPR i Ballerup.

Om analysen

Ideen til at lave en undersøgelse af PPR-enhederne opstod på et kursus for tillidsrepræsentanter fra PPR i sommeren 2018. Her gav de udtryk for, at opfattelsen af PPR er forskelligartet, og at enhederne håndterer det pædagogisk psykologiske arbejde forskelligt.

Ligeledes har DLF's følgegruppe for specialundervisning efterspurgt en undersøgelse på området.

Et spørgeskema, hvor en del spørgsmål gik igen fra en undersøgelse af PPR i 2007, blev sendt ud til tillidsrepræsentanter i samtlige 87 PPR-enheder (nogle ø-kommuner indgår i PPR hos andre kommuner). 65 har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på knap 75. Det gør svarene statistisk valide til generaliserende pointer. Svarene dækker geografisk det meste af landet, herunder Købehavn, Aarhus, Odense og Aalborg.

"Kommunerne er ikke forpligtet til at ansætte tale-hørelærere i et bestemt antal årsværk. De skal blot tilbyde specialpædagogisk bistand, så når en logopæd skifter job eller går på pension, ansætter PPR måske en pædagogisk konsulent til at arbejde med læringsmiljø", siger Sanne Vilstrup, som kan konstatere, at medlemstallet i tale-hørelærernes faglige forening er faldet i de senere år.

"Jeg har ikke tal på, hvor mange færre logopæder og tale-hørelærere, vi er rundt om i kommunerne, men i foreningen har vi omkring 480 medlemmer, hvor vi i snit de seneste fire år har ligget på 537", siger Sanne Vilstrup.

Rådgivning og vejledning til lærere og forældre kan ikke stå alene

Tilbagegangen blandt tale-hørelærerne hænger sammen med inklusionsdagsordenen.

"Nogle kommuner har stadig gruppetilbud, hvor tale-hørelærere underviser børn, som stammer eller har andre sprogvanskeligheder. Men mange kommuner har nedlagt tilbuddet til fordel for at arbejde konsultativt, så her vejleder tale-hørelærerne udelukkende lærere, pædagoger og forældre. Det skal der ikke så mange hænder til, men det er bekymrende. At stamme er et stort kommunikationshandicap, og vi ved, at børnene profiterer af et gruppetilbud", siger Sanne Vilstrup.

Tale-hørelærere kan både analysere og afdække sprogvanskeligheder hos et barn og rådgive lærere og forældre. Problemet er, at rådgivning og vejledning ikke kan stå alene.

"Det nytter ikke, at vi giver lærerne aktionslæring og sparring i, hvordan de kan hjælpe eleven, hvis de ikke får tid til at arbejde med eleven i hverdagen. Der skal være nogle ansvarlige til at følge op på vejledningen", siger Sanne Vilstrup

Uden hjælp er børn med sprogproblemer lette mobbeofre

Der vil være kvalitetsforskel på, hvad tale-hørelærere kan tilbyde, når der også er forskel på, hvor mange de er, mener deres formand.

Tre foreninger for tale-hørelærere

Tale-hørelærerne - eller logopæder - er organiseret i tre foreninger. Nogle har dobbeltmedlemsskab på kryds og tværs af foreningerne:

  • Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) er faglig interesseorganisation for studerende og færdiguddannede logopæder, tek/pæd-audiologer og audiologopæder uddannet på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Foreningen blev stiftet i 1991 og har 300 medlemmer.
  • Audiologopædisk Forening (ALF) blev dannet i 1923 og er den ældste forening i verden for professionelle, som arbejder med tale-, sprog, kommunikations-, høre- og/eller læseproblemer. De fleste af foreningens 900 medlemmer er ansat i undervisnings- eller sundhedssektoren, mens en mindre gruppe er privatpraktiserende.
  • Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen (FTHF) varetager medlemmernes økonomiske, arbejdsmæssige og faglige interesser i forbindelse med logopædisk arbejde. Foreningen blev oprettet i 1969 og har 480 medlemmer. De er også medlemmer af DLF, som forhandler deres løn- og tjenesteforhold.

De tre foreninger mødes jævnligt for at udveksle erfaringer og tale om aktuelle problemstillinger på det audiologopædiske område.

"0,48 årsværk pr. 10.000 indbyggere betyder, at en kommune med en befolkning på 50.000 har to et halvt årsværk. Så kan ventetiden for elever med sprogvanskeligheder blive lang. Det bringer vores medlemmer i en udsat position i forhold til trivsel, stress og sygdom, og for eleverne kan det betyde manglende mulighed for at blive forstået af lærere og kammerater. Det er frustrerende ikke at kunne udtrykke sig, og derfor er der risiko for, at eleven tyr til en udadreagerende adfærd. Et barn eller en ung, som stammer uden at få specialpædagogisk bistand, kan også være mere udsat for mobning", siger Sanne Vilstrup.

En anden konsekvens af en lavere normering kan være, at lærere, pædagoger og forældre ikke får den nødvendige sparring, vejledning og forståelse for et barn med kommunikative vanskeligheder.

"Der er et stort behov for, at børn og unge kan klare sig og udvikle sig i et samfund, hvor der stilles stadig større krav til sprog og kommunikation. Det gælder både i skolen, under uddannelse og i det daglige sociale liv mellem mennesker".

Tale-hørelærere kan støtte op om læseindlæringen

Sanne Vilstrup oplever en tendens til, at kommunerne siger tidlig indsats, så mange tale-hørelærere er primært tilknyttet dagtilbud.

"Vi er med i indskolingen, men ikke så meget, som vi kunne ønske. Jeg så gerne, at vi stadig kom ind over skolen, fordi vi med vores viden om talesprogsundervisning kan støtte op om læseindlæringen. Men det er altid skolelederens vurdering, hvilken og hvor meget hjælp eleven har brug for".

Sanne Vilstrup henviser til forskning, som viser, at cirka syv procent af eleverne har udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, såkaldt Development Language Disorders.

"Det kan medføre svage læsefærdigheder, svage sociale kompetencer og på sigt svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse", siger hun.

Symptomer på Development Language Disorders kan være udtalemangler, nedsat sprogforståelse, mangelfuldt ordforråd, grammatiske og pragmatiske vanskeligheder, ligesom der kan ses sociale og kognitive vanskeligheder hos eleverne.

De fleste tale-hørelærere arbejder i almenområdet

I PPR-undersøgelsen siger hver tredje tillidsvalgt, at tale-hørelærernes arbejde går mere til specialområdet med udredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet med rådgivning og vejledning af lærere til inklusionsarbejdet. Halvdelen peger på, at det er omvendt.

Opgavernes fordeling

Går tale-hørelærernes arbejde mere til specialområdet med udredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet med rådgivning/vejledning af lærere til inklusionsarbejde?

  • Meget enig: 4,8 procent
  • Delvist enig: 27,4 procent
  • Hverken enig eller uenig: 16,1 procent
  • Delvist uenig: 32,3 procent
  • Meget uenig: 19,4 procent

Kilde: DLF's PPR-undersøgelse

Fordelingen stemmer overens med Sanne Vilstrups erfaring med, at mange af hendes fagfæller i højere grad rådgiver og vejleder, end det var tilfældet for få år siden.

"Det er en konsekvens af inklusionsdagsordenen, hvor man arbejder med at få så mange børn som muligt til at deltage, trives og udvikle sig i almenområdet. Når en tredjedel alligevel siger, at tale-hørelærerne i deres PPR har specialområdet som primær opgave, hænger det sammen med, at nogle kommuner fortsat prioriterer specialskoler og gruppeordninger, hvor eleverne i andre kommuner skal være meget udfordret, før man vælger at visitere til et specialiseret skoletilbud", siger Sanne Vilstrup.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt