Det undrer på ingen måde dansklærer Ida Geertz-Jensen, at Jesper Wung Sung netop har vundet Kulturstyrelsens forfatterpris for børne- og ungdomsbøger. Hun bruger ham flittigt i sin undervisning og har gjort det løbende i de fem år, hun har undervist på Vestegnens Privatskole.

Jesper Wung Sung: Jeg var bestemt ikke kædeskriver allerede i folkeskolen 

"Man kan bruge ham til mange forskellige ting. Dels fordi hans litteratur i sig selv er fantastisk. Han skriver nogle virkeligt gode historier, som kan være med til at åbne op for spændende diskussioner med eleverne. Dels kan man bruge ham rent genrepædagogisk, fordi han fx skriver utroligt gode noveller, som passer perfekt til et novelleforløb".

Jesper Wung Sung har skrevet flere novellesamlinger, som ifølge Ida Geertz-Jensen er perfekte at bruge som eksemplariske noveller, fordi de kan bruges til at vise eleverne, hvad det vil sige at skrive en novelle, de er meget alsidige i sprog og billeder og samtidig genkendelige, og så er det let at finde alle de eksemplariske genretræk.

Hun er meget begejstret for 'Lynkineser', fordi den indeholder referencer til en masse af hans andre historier. "Det er super fedt at have sådan et værk, hvor man får indblik i hans liv gennem en erindringsbog". Men hendes favorit til undervisningen er novellen 'Catwalk' i novellesamlingen 'Tretten tynde teenagere'.

Anmeldelse: Lynkineser med masser af lyd og lys

"Den introducerer eleverne for det genkendelig, men samtidig oplever de et mærkeligt univers, hvor de unge mennesker har hove og panterhale. Hvor der bliver leget med skønhedsidealer og hvordan vi ser hinanden i en gruppe. Han tager sig altid godt af de skæve eksistenser. De bliver trukket frem på en elegant måde i hans historier. Det gør dem virkelig gode at diskutere i klassen".

Næste projekt er essays

Ida Geertz-Jensen kan ikke huske, om hun første gang stødte på hans forfatterskab på seminariet, i sit arbejde med Dansklærerforeningen, hvor hun er næstformand, eller da hun blev færdig som lærere.

"Det er som om han altid har været der. Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har undervist i ham".

Hun har også brugt hans billedbøger, og næste plan er at tage fat på nogle af hans essays.

"Jeg var censor i sommer, og der stødte jeg på dem. Han havde mødt en flygtning på banegården og skrevet om den samtale, de havde haft. Det ville være oplagt i et forløb om flugt og det at høre hjemme. Og Alfred og Gabestokken som han har vundet prisen for er bestemt også på listen. Den har jeg kun hørt gode ting om".