Forskning
3   109

Skovmand: Jeg fortryder ikke anmeldelsen om videnskabelig uredelighed

Ph.d. Keld Skovmand er rystet over, at de forskere, han har indklaget for at have misbrugt forskning for at legitimere målstyring, er blevet frikendt for videnskabelig uredelighed. "Hvis det her ikke er uredeligt, så ved jeg ikke, hvad det er", siger han.

I april sidste år sendte ph.d. Keld Skovmand fem sager til Aarhus Universitet med 55 punkter om plagiering, forfalskning og fabrikering. Det drejede sig om tekster om målstyring primært forfattet af professor Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, men også af otte andre forskere. Sagerne blev sendt videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. I dag har alle ti forskere fået brev om, at de er frifundet. Nævnet finder ingen tegn på videnskabelig uredelighed.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det kommer virkelig bag på mig, og jeg er rystet. Jeg mener, at have dokumenteret tilfælde af plagiering og fx flere tilfælde, hvor de fremsiger påstande, som der ikke er dækning for i kilden. Hvis det ikke er uredeligt, så ved jeg ikke, hvad det er", er Keld Skovmands første reaktion til folkeskolen.dk

Keld Skovmand har ikke fået afgørelserne selv og dermed heller ikke begrundelserne, som ikke er offentligt tilgængelige, men alene sendt til de anklagede.

"Det, mener jeg, er et demokratisk problem i sig selv, fordi offentligheden ikke kan se, hvad begrundelserne er".

Uredeligt i enhver anden forstand end lovens

Keld Skovmand mener, at afgørelsen tyder på, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed ikke er en brugbar instans i forhold til at afgøre sager om pædagogisk forskning. Han henviser til ordbogens definition af uredelig, som lyder: "ikke lever op til almindelig krav om ærlighed, oprigtighed og saglighed"

"Det her betyder jo, at nævnet har en helt anden forståelse af begrebet end den leksikale. Jeg vil mene, at en del af de tilfælde, jeg har peget på, er uredelige i enhver anden forstand end i nævnets udlægning af loven. Akademisk er det interessant, moralsk er det forkasteligt"

Fortryder ikke at have rejst sagen

Keld Skovmand er selvfølgelig ærgerlig over afgørelsen, men han mener på ingen måde, at det ændrer på hans grundlæggende dokumentation af, at der ikke lå forskning bag indførelsen af målstyret undervisning i folkeskolen.

"Jeg kan ikke sige, at jeg fortryder sagen, for der er et kodeks, der tilsiger, at når man finder begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed eller anden uansvarlig forskningspraksis, så har man som forsker pligt til at anmelde det. Det er det, jeg har gjort".

Han er dog opmærksom på det forbehold, at han har valgt at skrive om det offentligt.

"Det gør jeg, fordi jeg ønsker, at der skal være en offentlig debat om det her. Dokumentationen ligger nu på folkeskolen.dk og i min bog, så kan folk selv vurdere, om det er uredeligt. Jeg ønskede offentlighed omkring det her, og Jens Rasmussen og Andreas Rasch har ikke villet forhold sig til kritikken. Derfor følte jeg mig presset til det".

Sagen bliver behandlet videre på Aarhus Universitet

Nævnet har afgjort, at der ikke er tale om videnskabelig uredelighed. Det er der ikke, lyder konklusionen. Men sagerne bliver sendt tilbage til Aarhus Universitet, hvis praksisudvalg skal tage stilling til, om der er tale om tvivlsom forskningspraksis.

"Det, mener jeg, er et problem. Eftersom det er deres forskere, har de et stort habilitetsproblem. Det burde ikke være sådan, at de skal sidde og behandle de sager selv. Og de har jo heller ikke pligt til at komme med en offentlig begrundelse", siger Keld Skovmand.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ