Målstyring
27   558

Skovmand: Læringsmålstyring var ikke baseret på forskning

På fredag udkommer en ny bog af lektor, ph.d., Keld Skovmand, hvor han kommer med en samlet og alvorlig kritik af det forskningsmæssige grundlag for indførelsen af læringsmålstyret undervisning. Han har meldt forskerkollegers tekster til Nævnet for Videnskabelig uredelighed.

"Mine analyser viser, at der er sket en på flere måder uhensigtsmæssig opblanding af politik og videnskab". Sådan lyder det fra Keld Skovmand i hans nye bog "Folkeskolen - efter læringsmålstyringen" (hent et uddrag af bogen under denne artikel), som er baseret på hans ph.d. Bogen er en 260 siders kritik af dansk uddannelsesforskning med navngivne forskere i spidsen, samt Skolerådet, Undervisningsministeriet, Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll. Emnet er læringsmålstyret undervisning. Med opblødningen af målene og nye retningslinjer fra rådgivningsgruppen for Fælles Mål er læringsmålstyringen af mange erklæret afgået ved døden, men Keld Skovmand mener, at det er langt fra sandheden.

"Jeg er klar over, at begrebet er afskaffet. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om ønsket om at styre skolen på en bestemt måde er afskaffet. Skønt færdigheds- og vidensmålene er blevet gjort vejledende, så har vi jo stadig den samme type af mål, og de vejledende måls status er uafklaret. Der er stadig tale om en styringsmagt, der blandt andet viser sig gennem læringsplatformene. Derudover mener jeg, at det er vigtigt at vise, at det ikke passede, at læringsmålstyret undervisning var baseret på evidens, som det flere gange er blevet hævdet", forklarer han til fagbladet Folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Læring + mål + styring = læringsmålstyring

Men lad os bryde det ned - som det er så populært at gøre med mål. Læring bliver almindeligt som pædagogisk begreb i den danske skoleverden i 1990'erne. Styring efter mål bliver virkelighed i skolen i 2002, da man politisk vedtager indførelsen af Fælles Mål. Med folkeskolereformen i 2013 kommer så koblingen, idet der ikke længere skal styres efter mål for undervisningen, men efter mål for, hvad eleverne skal lære og kunne - man går altså fra indholdsmål til læringsmål. Med reformen følger det, at der skal udarbejdes nye forenklede Fælles Mål, og det nye begreb 'Læringsmålstyret undervisning' bliver præsenteret i en række vejledninger fra Undervisningsministeriet i 2014.

Hele debatten handler overordnet om, at reformen og læringsmålstyret undervisning af den daværende undervisningsminister Christine Antorini, i ministeriets vejledninger og af de centrale forskere, som præsenterer begreberne i forbindelse med lanceringen, bliver præsenteret som baseret på international forskning og andre landes erfaringer. Det kommer til at fremstå, som om Danmark med reformen endelig kommer med på den internationale trend. Netop den præsentation sætter Keld Skovmand et stort spørgsmålstegn ved. Han konkluderer i sin nye bog:

"Jeg vurderer, at såvel teksterne som den forskningsmæssige understøtning af begrebet om "læringsmålstyret undervisning" er så ringe, at både politikere, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen burde have afvist denne form for styring af undervisningen i folkeskolen på stedet".

SKOVMAND ANKLAGER FORSKERE FOR VIDENSKABELIG UREDELIGHED

Keld Skovmand har henvendt sig til Aarhus Universitet med fem sager vedrørende tekster om læringsmålstyrer undervisning, hvor han mener at finde fabrikering og plagiering. Aarhus Universitets praksisudvalg har påset, at sagerne indeholder de nødvendige oplysninger, men har ikke taget materiel stilling til sagernes indhold. "Reglerne siger, at den enkelte forskningsinstitution efter modtagelsen af en anmeldelse om videnskabelig uredelighed altid skal oversende denne til NVU, forudsat at anmeldelsen indeholder nogle bestemte krævede oplysninger (jf. lovens § 11). Billedlig talt er vi i disse sager nærmest at betragte som en postkasse, som anmeldelsen til NVU puttes i, efter at vi har påset, at der er frimærke på", oplyser formand for universitetets praksisudvalg Palle Bo Madsen.

Sagerne er blevet sendt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i april 2018. Nævnet har tre måneders sagsbehandlingstid på sager, der ikke optages til realitetsbehandling og 12 måneder på sager, der bliver optaget. Men medarbejderen, der modtog sagen, er langtidssygemeldt, og Nævnet vil ikke oplyse, om sagsbehandlingen overhovedet er begyndt, og om sagerne er optaget til realitetsbehandling.

Rapporter fra Eva og Rambøll refereres som forskning

Men lad os se på Skovmands konkrete kritik. Han skyder mod tre dele af skoleverdenen, som var med ved indførelsen af læringsmålstyret undervisning:

1) Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll, som i rapporter definerer læringsmål og kompetencemål som mål for, hvad eleverne skal kunne, med ifølge Skovmand urigtige henvisninger. Og Skolerådet, som han mener, rådgav politikerne uden tilstrækkeligt forskningsmæssigt belæg.

2) Undervisningsministeriet, som han mener i deres vejledninger citerer internationale forskere for ting, de ikke har skrevet og fejlfremstiller en amerikansk lærer som bruger af læringsmålstyret undervisning.

3) En række danske forskere, som han mener, fejlciterer internationale forskeres udsagn for at skabe dækning for målstyret undervisning.

I præsentationen af læringsmålstyret undervisning fra ministeriet og en række forskere bliver der blandt andet henvist til rapporten 'Fælles Mål i Folkeskolen', udarbejdet af Evalueringsinstituttet i 2012. Rapporten fremfører, at der skete et paradigmeskifte i 1993-loven, der betød, at "lærerne skulle planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med afsætning i læringsmål for den enkelte elev".

Rapporten præsenterer også en model for, hvordan lærerne skal gå fra trinmål til årsplan, forløb og aktivitet med henvisning til princippet om undervisningsdifferentiering.

Skovmands kritik går dels på, at paradigmeskiftet opfindes af Eva, og dels at individuelle læringsmål ikke kan udledes af princippet om undervisningsdifferentiering. Han kritiserer også, at indholdet af rapporten bliver brugt af ministeriet og andre forskere på niveau med en forskningsrapport til trods for, at Evalueringsinstituttets rapporter ikke er peer reviewet forskning, men alene er udarbejdet af de to forskere, instituttet har udpeget til opgaven.

Rambøll blev bedt om at give en oversigt over læreplaner i en række sammenlignelige lande. Ifølge Skovmand er der ingen dækning for konklusionen om, at disse lande har læreplaner, der formulerer mål for, hvad eleverne skal kunne. Skovmand peger derudover på en række problemer i rapporter om læringsmålstyring i læreruddannelsen.

Desuden retter Keld Skovmand i sin nye bog også skytset mod det daværende Skoleråd, som skulle rådgive undervisningsministeren om kvalitet i skolen, for at rekvirere rapporten fra Evalueringsinstituttet og videregive rapportens indhold som validt og dermed blåstemple den. Han fremhæver også, at Skolerådet efter hans mening legitimerer målstyringen med fejlfortolkninger af den new zealandske forsker John Hatties forskning.

De tidligere formænd for henholdsvis Skolerådet og Evalueringsinstituttet og Rambølls kommunikationsafdeling har haft mulighed, men ikke ønsket at svare på kritikken.

Ministeriet henviser til forskning

Anden del af Skovmands kritik er vendt mod Undervisningsministeriet, som præsenterer begrebet læringsmålstyret undervisning i forbindelse med forenklingen af Fælles Mål i 2014 og frem.

Skovmand peger på tre centrale vejledninger fra Undervisningsministeriet, hvor han finder fejl. I præsentationen af læringsmålstyret undervisning udarbejdet af ministeriet i samarbejde med DPU og en række professionshøjskoler findes en definition af begrebet i en boks med kilden Morisano og Locke, 2013:

"Læringsmål er et mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærer og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne". Men ifølge Skovmand er der ingen dækning for det udsagn i den oprindelige tekst af Morisano og Locke, som han finder bruges til seks forskellige formål i de undersøgte tekster.

I introduktionen til læringsmålstyret undervisning fra 2014 er forklaringen på, hvorfor man skal bruge læringsmålstyret undervisning, simpelthen "Fordi det virker". Og i den senere vejledning fra 2016 er der ingen referencer, der står bare, at "Forskningen viser, at tydelige læringsmål fremmer elevernes læring og motiverer dem for at lære". Skovmand finder i sin undersøgelse intet belæg for dette udsagn.

Derudover har Skovmand gjort sig den ulejlighed at finde den lærer, som i ministeriets vejledning bliver citeret for at arbejde med læringsmål. Hun viser sig at være fra Kansas, og i hendes blog står der intet om målstyring, men alene noget om at arbejde med big ideas og basic concepts i naturfag.

Den daværende undervisningsminister Christine Antorini fortalte i flere interview om reformen, at den var baseret på international forskning, og da hun blev direkte adspurgt af sin senere efterfølger Merete Riisager om, hvilken forskning der lå bag, lød svaret:

"Det er summen af den bedst tilgængelige viden, vi har brugt til folkeskolereformen", men mere konkrete forskningsmæssigt belæg er aldrig kommet ud af ministeriet. Skovmands kritik af ministeriets manglende belæg for forskningen er blevet fremført flere gange blandt andet i fagbladet Folkeskolen.

Og i 2016 lyder det så fra kontorchef i Undervisningsministeriet Anders Andersen, at det var ministeriet selv, der havde opfundet selve begrebet 'læringsmålstyret undervisning', og det derfor ikke er så mærkeligt, at Keld Skovmand ikke kan finde begrebet i international forskning.

"Vi har taget udgangspunkt i, hvad vi i øvrigt ved fra forskningen, og i det, som vi kan se virker i andre lande, og så udarbejdet en form, der passer på danske forhold. Det er den måde, som alle lande arbejder på. Det vil ikke give mening at lave en præcis kopi af, hvad andre lande gør," svarede han dengang til folkeskolen.dk, ligesom han også understregede, at det aldrig havde været intentionen, at der skulle opstilles individuelle mål for hver elev i hver lektion.

Folkeskolen har bedt ministeriet forholde sig til Keld Skovmands nyfremførte krtik, og her lyder svaret, at man altid finder det vigtigt, at "lytte til substantiel kritik af den måde, ministeriet løfter sin opgave med vejledning og inspiration af høj faglig kvalitet til praktikere, skoler og kommuner på".

Ministeriet påpeger, at kritikken er blevet fremført flere gange, og også drøftet i den rådgivningsgruppe, som ministeriet nedsatte i 2017 for at arbejde med, hvordan lempelesen af målene skulle udrulles i praksis. Keld Skovmand var medlem af rådgivningsgruppen.

"Rådgivningsgruppen har bidraget med anbefalinger og input, som har haft stor værdi for ministeriet både i forhold til at lære af tidligere erfaringer og kvalificere det videre arbejde. Det gælder for eksempel den inddragende proces med lokal dialog om den nye praksis, der er ønsket som følge af de ændrede rammer for Fælles Mål", oplyser ministeriet og understreger, at arbejdet er sket i samarbejde med parterne omkring skolen, blandt andre DLF.

"Ministeriet er i denne proces blevet endnu mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at være i løbende dialog med og inddrage et bredere udsnit af forskningsinstitutioner og dygtige praktikere i udviklingen af skolen generelt".

Kritik af forskerne bag

Den sidste og skarpeste del af Skovmands kritik rettes mod en række danske forskere. Det er primært professor ved DPU Jens Rasmussen og forskningschef på professionshøjskolen Via UC Andreas Rasch-Christensen, som begge sad i mastergruppen, da de nye forenklede Fælles Mål blev udarbejdet. Og sekundært en række danske forskere, som også har beskæftiget sig med læringsmålstyring i deres publikationer. Diskussionen mellem Keld Skovmand og de andre forskere har stået på, siden Skovmand midtvejs i sin ph.d. om emnet første gang fremførte sin kritik, hvilket førte til en meget ophedet debat primært på folkeskolen.dk. Seneste skud i den strid er, at Keld Skovmand i februar og marts 2018 har fremsendt fem sager, der beskriver hans kritik af forskernes arbejde via Aarhus Universitet til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet har endnu ikke taget stilling til, om det vil behandle sagerne.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen

Skovmand nævner i sin bog en række forhold, som han kritiserer. Men lad os se på det vigtigste indhold i kritikken.

Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen udgiver i 2014 artiklen 'Kompetencemål i den nye læreruddannelse'. Her mener Skovmand, at cirka 10 procent af artiklen er plagieret, fordi teksten uden henvisning er direkte citater fra udgivelser, som de måske selv har været med til at skrive i forskellige sammenhænge og roller, men hvor de ikke er officielle forfattere. Derudover peger han på, at de to forskere legitimerer læreruddannelsesformens tilpasning til "kompetencemålstænkningen" med henvisninger til den finske forsker Pasi Sahlbergs beskrivelse af Global Educational Reform Movement og til begrebet New Educational Orthodoxy, som stammer fra den engelske forsker Andy Hargreaves. Problemet er ifølge Skovmand, at både Sahlberg og Hargreaves taler imod den måde at arbejde på, som introduceres med målstyringen. Med andre ord advarer de imod det, de to danske forskere anbefaler.

Skovmand finder derudover, at Rasmussen og Rasch tillægger den tyske forsker Andreas Helmke et udsagn, som viser sig at stamme fra ministeriets vejledning i læringsmålstyret undervisning, og mener, at de har fejlgengivet både Helmke og den new zealandske forsker John Hattie, så den internationale forskning kan understøtte læringsmålstyret undervisning.

Rasmussen: Det er ikke muligt at måle effekten

Andreas Rasch og Jens Rasmussen mener, at det er en uskik at debattere indholdet af en verserende sag offentligt, og de mener derfor ikke, at de kan svare på kritikken nu. Dele af kritikken har dog været fremført tidligere, hvor de to forskere er blevet interviewet på folkeskolen.dk. Jens Rasmussen har tidligere bekræftet, at der ikke foreligger evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker, simpelthen fordi der er mange forskellige måder at gennemføre den form for undervisning.

"Når man vil måle effekt, må man kunne isolere det, man vil se effekten af, og det kan man ikke med en sammensat undervisningsform som læringsmålstyret undervisning. Det er for komplekst. Dels er der for mange elementer i læringsstyret undervisning, dels er læringsmål formuleret på mange forskellige måder i de nationale læreplaner, og dels bliver der undervist efter læringsmål på mange forskellige måder", sagde Jens Rasmussen i 2016 til folkeskolen.dk.

Han kunne godt forstå, at Keld Skovmand ikke kan finde en direkte oversættelse af målstyret undervisning, men påpegede, at det er nemt at finde international forskning om fx Lernziel og learning goals. Og han fastholdt, at det er en international trend at undervise efter læringsmål i stedet for undervisningsmål - altså, at undervise efter forventninger til, hvad eleverne skal lære. Hverken Jens Rasmussen eller Andreas Rasch vil gøres til faddere for begrebet læringsmålstyret undervisning, og Rasch sagde i 2016 til folkeskolen.dk:

"Det er et forvrøvlet begreb. Jeg mener, man skal sige, at man har mål for undervisningen. Og det er der egentlig ikke noget nyt i, så man havde ikke behøvet at opfinde et nyt begreb. Hver gang man opfinder nye begreber, så er der en risiko for, at man på skolerne tror, at man skal gøre noget helt andet. Det nye er jo ikke, at der er mål, det handler bare om, at lærerne skal bruge målene i undervisningen, hvilket vi ved, at de ikke har gjort nok tidligere". 

Ontario som inspiration for målstyring og reform

Endelig skriver Keld Skovmand, at såvel konsulenthuse, ministerium og nogle af de danske forskere misbruger skolesuccessen i den canadiske delstat Ontario til at legitimere den danske skolereform. Dels ved kun at fortælle de dele af historien om Ontario, som passer ind i reformen - fx fortæller man ikke, at man i Ontario reducerede klassestørrelserne (max 20 elever frem til og med 6. klassetrin), og i modsætning til i den danske reform ikke forventede, at ændringerne skulle ske uden økonomiske investeringer. Dels ved at få det til at lyde, som om man i Ontario arbejder med målstyring i stil med den danske.

"Det er sikkert politisk opportunt at gå uden om en omkostningskrævende målsætning og overveje, hvilken effekt implementeringen af den har på elevernes målbare færdigheder. Med andre ord bidrager Undervisningsministeriet, nogle få forskere, Skolerådet og to konsulenthuse til at give et fundamentalt fortegnet billede af mål og midler i reformarbejdet og skoleudviklingen i Ontario. Der er kun vage lighedstræk mellem reformen i Ontario og folkeskolereformen i Danmark, og en systematisk sammenligning viser, at der ikke er nogen substantiel sammenhæng mellem de to reformer", skriver Keld Skovmand i bogen.

Håber på offentlighed og bedre dialog om pædagogik

Keld Skovmands bog er tredje del af en trilogi, som begyndte med bogen 'Uden mål og med', som han skrev undervejs i sin ph.d., og som nu bliver efterfulgt af en bogudgivelse af ph.d.'en "I bund og grund - reformer uden fundament?" og den omtalte debatbog "Folkeskolen - efter læringsmålstyringen?". Han giver i bogen, ud over kritikken af forskere, ministerium og konsulenthuse også en række bud på, hvordan han mener, at man kan komme videre i folkeskolen, hvis man for alvor er klar til at droppe læringsmålstyret undervisning. Og han giver for eksempel lærerne ti bud, som kan findes her under artiklen.

Keld Skovmand vil med sin bog gøre opmærksom på, hvad han kalder uoplyst embedsvælde og forhåbentlig kvalificere den videre debat.

"Jeg håber med bogen at opnå to ting: Jeg vil gerne gøre et offentlighedshensyn gældende. Det må være rimeligt, at store samfundsmæssige beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Det er ikke sket i forhold til læringsmålstyringen af folkeskolen, men det håber jeg vil ske i fremtiden", fortæller han og fortsætter:

"Det andet er, at jeg håber, at vi kan få aflivet fløjkrigen i dansk pædagogik, så vi igen kan komme til at tale om uddannelse, pædagogik og skole på et oplyst og redeligt grundlag. Jeg vil gerne have, at det fremover er tydeligt, hvad der er politik, og hvad der er forskning. Politikerne skal kunne træffe kvalificerede beslutninger med hjælp fra et sagkyndigt embedsværk og på baggrund af velfunderet viden. Men politikerne skal selv tage stilling til, hvad de vil med skolen, i stedet for at fralægge sig ansvar ved at henvise til, hvad nogen siger, at forskningen viser".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen