It
0   2

Bred debat skal bane vej for digitaliseringsstrategi for skolen

Hvad skal med i den strategi, der skal forme digitaliseringen af uddannelsesområdet? Det søger Undervisningsministeriet input til fra alle med erfaringer på området. Et panel tog i dag hul på debatten, der blandt andet handler om lærernes manglende it-kompetencer.

Der skal mere politisk bevågenhed om brugen af teknologi på uddannelsesområdet, hvis eleverne skal lære at skabe med teknologi og ikke bare forbruge den, mener undervisningsminister Merete Riisager.

Hun har derfor i dag præsenteret en statusrapport, der skal danne grundlag for en debat, som efter planen skal munde ud i en femårig strategi for digitalisering af området i perioden 2020-2025.

"Skolen skal styre teknologien, teknologien skal ikke styre skolen. Vi skal tage didaktisk ejerskab og sortere det fra, der bare er digital støj eller ikke bidrager til elevernes faglige udvikling", lød det fra ministeren, da hun i dag åbnede en paneldebat om uddannelse og digitalisering på Danmarks Læringsfestival i København.

Statusrapporten har fået titlen 'Digitalisering med omtanke og udsyn' og behandler fordele og ulemper ved teknologi som redskab i undervisningen, teknologi som genstand for undervisningen, teknologiens rolle i det gode børneliv, og hvordan teknologi bliver brugt på skolerne. 

Artiklen fortsætter under banneret

DF: Nogle gang er blyanten bedre end iPaden

En af de største fortalere for en digitaliseringsstrategi har været Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl. I paneldebatten begrundede han behovet med, at den nuværende situation i hans øjne tenderer et masseeksperiment med børn.

"Det bekymrer mig, at vi udsætter vores børn for digitalisering uden at vide, hvad det gør ved dem. Derfor skal vi dels undersøge, hvordan digitalisering skal fremme læring. Hvad der er op og ned. Men vi skal også tage den forskning seriøst, der peger på, at der særligt for de mindre børn er en risiko for hæmmet motorisk udvikling og hukommelse ved for meget brug af teknologi. Det er vigtigt, at eleverne ikke bare forholder sig til en skærm men også lærer at skrive i hånden", lød det fra ham.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind bakker op om, at der er brug for en digitaliseringsstrategi. Men den skal koncentrere sig om at udstikke de bedst mulige rammer for, at den gode brug af teknologi kan vokse ind i skolen nedefra, pointerede hun.

"Det handler om at bruge sin sunde fornuft og så få kompetenceudviklet lærerne. Det skal komme fra dem. Det skal ikke detailstyres fra Christiansborg. Jeg har stor tillid til, at lærerne bruger teknologi med omtanke. Fra politisk hold skal vi forske, kortlægge og lave overordnede rammer", sagde hun.

Tredje politiske indspark i panelet kom fra Konservatives innovationsordfører Anders Johansson. Han slog til lyd for, at udviklingen skal drives politisk med et øje på, hvad der kræves af eleverne på arbejdsmarkedet. 

"Vi er nødt til at klæde vores børn på til en virkelighed, hvor erhvervslivet efterspørger digitale kompetencer, og den internationale konkurrence er knivskarp. Digitalisering er et grundvilkår, og når noget er nødvendigt for alle at gøre, kan man ligeså godt være den bedste til det", sagde han.

Rådsformand: Udviklingen overhaler forskningen

Undervisningsministeriet har oprettet en hjemmeside, hvor alle kan komme med deres bud på, hvad digitaliseringsstrategien skal fokusere på (se link under artiklen).

I august blev tidligere direktør for Dansk Industri Charlotte Rønhof udpeget som formand for Rådet for Børns Læring, og i den egenskab gav hun i debatten udtryk for, at det er fornuftigt at strukturere debatten og vedtage en strategi, der hviler på så mange erfaringer som muligt.

Men man skal passe på med at ville have et alt for skudsikkert forskningsgrundlag at hvile sine beslutninger på, advarede hun.

"Vi skal bruge viden og forskning så meget som overhovedet muligt, men teknologierne udvikler sig hurtigere, end vi kan finde ud af, hvad det betyder for børnene. Det bliver nødt til at være en balance", sagde hun og understregede, at man allerede er bagefter udviklingen:

"Vi har været jubeloptimister og inddraget alle mulige teknologier, uden blik for, om det var en god ide. På den anden side har vi forsømt at få lært vores børn at skabe med teknologi. Det betyder jo, at mange virksomheder i dag ikke kan få de programmører, de har brug for".

Rasmus Edelberg er formand for skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre. Han gav udtryk for bekymring for, at strategien skal blive ved at være flotte ord på et papir og ikke få effekt i virkeligheden.

"Og så er der meget snak om i øjeblikket, at man skal turde at begå fejl. Men fejl koster jo. Det er altså år af børns udvikling på det her område, der går tabt, hvis ikke man gør det rigtigt. Så vi skal lave de rigtige fejl, som vi kan lære noget af. Det kan en sådan en strategi forhåbentlig medvirke til", sagde han.

Han roste til gengæld statusrapporten for at løfte blikket fra primært at vurdere teknologibrugen i skolen ud fra, hvor meget det fylder på skolernes indkøbskonti:

"Man har tidligere fokuseret meget på et smalt kvantificerbart mål om hardware. Her har man fokus på at folde tingene mere ud i nogle meningsfulde dimensioner. Altså hvad digitalisering betyder for undervisning, fagligheden og det gode børneliv".

Lærernes kompetencer afgørende

Ministeriets rapport viser, at 82 pct af lærerne bruger digitale resurser i deres undervisning, men også at over halvdelen af dem efterlyser kompetencer til digital undervisning. I panelet var der bred enighed om, at flere kompetencer til lærerne er altafgørende for, at en strategi kan bære frugt. 

"Og det handler jo om økonomi. Vil man have kompetenceudvikling for lærerne, så må man give penge til det", lød det fra Annette Lind med adresse til kommunerne.

"Hvis vi virkelig vil det her, så skal vi give lærerne de nødvendige kompetencer. Og det koster jo", tilføjede Charlotte Rønhof, som dog også påpegede, at brugen af teknologi kan være med til at optimere resursebrugen i undervisningen. I rapporten peger 36 procent af lærerne på, at teknologi kan gøre det lettere at differentiere undervisningen.

20 procent af eleverne i grundskolen svarer, at de ofte eller hele tiden bruger deres computer eller telefon til ikke-skolerelaterede ting.

"Det er seriøst spild af tid. Kan man fjerne noget af den, så har vi i hvert fald masser af resurser", lød det fra Charlotte Rønhof.

Skal mobilerne forbydes?

Debatten fortsatte som en diskussion af, om det skal op til den enkelte skole eller fastsættes central om eleverne må bruge mobiltelefonen i undervisningen. Rapporten fortæller, at 47 pct af alle grundskoler allerede har en politik, der forbyder brugen af mobilerne i frikvarteret.

Det tal understreger, at skolerne ikke har kunne vente på en national strategi, understregede Rasmus Edelberg.

"I skolebestyrelserne har man haft behov for at sætte nogle normer. Forskning peger på, at koncentrationsevnen nedsættes bare ved bevidstheden om, at telefonen er tændt i lommen og måske vibrerer om lidt", sagde han.

Charlotte Rønhof kaldte det uacceptabelt, at mobilen forstyrrer i undervisningen.

"Hvis tallene bliver ved med at vise, at det er et problem, så er jeg fan af centrale retningslinjer. Jeg kan ikke komme på ét eneste godt argument for, at man skal have sin mobil tændt i undervisningstiden".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.720 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen