Uddannelsesvejledning
1   25

UU-vejlederne får et fagligt netværk – bliv hørt, skriv og debattér

I UU-vejledernes nye netværk på folkeskolen.dk kan alle udveksle erfaringer, blogge og kommentere fra deres meget forskellige hverdage. Det kan for eksempel være her, man diskuterer arbejdsforhold eller fortolkning af lov om adgangskrav til ungdomsuddannelser.

328 UU-vejledere i landet er medlem af DLF, en tilsvarende gruppe er organiseret andre steder, men alle kan være med her i netværket, når det gælder kommentarer og fortællinger. Fra UU-forum i DLF vil medlemmerne skrive blogindlæg, og andre UU-vejledere har også allerede meldt sig som bloggere til det nye netværk.

Artiklen fortsætter under banneret

UU-forum i DLF består af repræsentanter fra de forskellige regioner i landet.

Ryger ud af UU-forum

I UU-forum sidder blandt andre Sussie Johansen fra København og indtil 1. januar var Kim Leidecker-Ladefoged fra Vestsjælland også med, men han kan her fra årsskiftet ikke længere være med i UU-forum, fordi Vestsjællandscentret er blevet delt op, og vejlederne er trukket hjem til deres tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse.

Det betyder, at Sorø-centret, hvor Kim Leidecker-Ladefoged arbejder, ikke længere har fem vejledere under DLF-overenskomst, og derfor ikke længere har en tillidsrepræsentant i DLF og derfor ikke kan være med i UU-forum.

"Det er rigtig ærgerligt, for det har været min direkte mulighed som tillidsrepræsentant til at være med til at sætte dagsordenen på vejleder-området i DLF. Nu må jeg nøjes med at følge med, deltage i dette nye faglige netværk og tage problemer op her. Tidligere kunne jeg være med til at tale om generelle forhold for tillidsrepræsentanter. Så dette er hverken optimalt for gruppen af vejledere, for DLF eller for mig", siger Kim Leidecker-Ladefoged.

"Men det faglige netværk her på folkeskolen.dk kan bruges til en aktuel diskussion om adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Det er et meget komplekst område. Jeg har lige diskuteret fortolkningen af loven med en kollega. Vi har henvendt os til tre gymnasier, har beskrevet en bestemt elevs udfordringer og fået to forskellige svar. Og når vi skriver til Undervisningsministeriet angående disse adgangskrav, så er det meget svært at få et klart svar. Dette vil vi kunne debattere i netværket".

Kim Leidecker-Ladefoged er grundskolevejleder og arbejder med introkurser, brobygning, praktikforløb i udskolingen og med elever, der ikke er uddannelsesparate.

I København arbejder Sussie Johansen med uddannelsesvejledning i 10. klasser og for ældre unge. Blandt andet også med elever mellem 15 og 17 år, som er skolevægrere. Hun vejleder elever på erhvervsskoler og i privatskoler. I Københavns Kommune følger man de unge op til de bliver 25 år eller til de har fået en ungdomsuddannelse.

I nogle kommuner arbejder UU-vejlederne med unge op til 30 år, men det er et af de mange områder, der er meget forskellige indenfor UU-vejledning.

Udveksling af erfaringer

Sussie Johansen arbejder i et team med seks vejledere og giver vejledning til omkring 600 elever om året.

"Der er tale om elever, der har haft det hårdt, måske er de socialt noget marginaliserede, men der er også psykisk sårbare unge og misbrugere af især hash og piller. Dem, der klarer sig godt, får ingen vejledning men ryger videre til ungdomsuddannelse eller efterskole. Men de andre kan have brug for et år i 10. klasse, hvor de bliver mere modne og forhåbentlig får styr på et eventuelt misbrug. En del kommer på produktionsskole. Vi er nærmest socialrådgivere for mange af disse unge - det er storbyens vilkår. Jeg arbejder på Nørrebro i København", siger Sussie Johansen.

"Når jeg møder nogle af de unge, der står på gaden, så kan jeg godt føle, at jeg har tabt kampen".

Hun fortæller, at det faglige netværk på folkeskolen.dk kan bruges til at fortælle gode historier, støtte hinanden fagligt og udveksle erfaringer. Hvad gør man i en mindre kommune? Hvad sker for eksempel i Odense eller Aalborg, og hvorfor er Guldborgsund en solstrålehistorie med vejledning fra 6. klasse og opefter?

"I netværket kan vi kommunikere med hinanden. Tale om at det er svært at bryde traditioner i en familie for eksempel. Hvordan man kan støtte en, der vil være sosu-elev, selv om familien har en tradition for, at man går i gymnasiet. Der er også store besparelser på vejledning mange steder, her kan vi også give hinanden støtte og gode ideer. Jeg får meget ud af at være med i UU-Forum i DLF. I OK18 blev vi husket og kom med på dagsordenen, det er dejligt", siger Sussie Johansen.

Også hun oplever at det kan være vanskeligt at fortolke ny lovgivning, og der kommer hele tiden ny lovgivning på området.

"Vi diskuterer retskrav med hinanden. Der er meget kludetæppe over lovgivningen, så det kan være svært - hvad betyder det at have 2.0 eller 3.0 i karaktergennemsnit? Og i dag skelner man meget mere mellem om en elev har en 9. klasses afgangsprøve eller en 10. klasses afgangsprøve. Der er meget at følge med i".

Vejledere skal opdateres

I nogle kommuner inviterer man UU-vejlederne ind i undervisningen, i andre kommuner får eleverne vist en film, og så sker der ikke meget mere, undtagen hvis en elev bliver erklæret for ikke-uddannelsesparat. Men de elever, der holder sig over 4.0 - 5.0 i gennemsnit, de må som regel klare sig selv og får ikke UU-vejledning.

"Der er for mange unge, der vælger om, fortryder deres valg. Og her taler jeg ikke kun om de psykisk sårbare eller småkriminelle unge. Så i et fagligt netværk kan vi også debattere retten til vejledning for alle unge. I dag er det lærerne, der står for vejledningen til de elever, der klarer sig ok karaktermæssigt og som er erklæret uddannelsesparate. Eller de er henvist til selv at gå på nettet og finde ud af, hvad de gerne vil være, og hvordan de kan blive det", siger Sussie Johansen.

Hun synes, det er trist, at flere af centrene rundt i landet går i opløsning, ligesom det er sket for Kim Leidecker-Ladefoged i Sorø.

"Han er fremover kontaktperson, men kan ikke være tillidsrepræsentant længere og er derfor ikke med i UU-forum. Man kan godt sige, at vejlederne i de mindre kommuner bliver ladt i stikken og nogle er under massivt pres med besparelser, i lønspørgsmål og med deres arbejdsmiljø. Hvis der kun er et par UU-vejledere i en mindre kommune, hvordan skal de så holde sig opdateret? Hvordan bliver det prioriteret? Man laver et meget spredt billede nu, hvor nogle små kommuner kører fint med vejledning, og andre har det sværere".

Sussie Johansen fortæller, at i de store kommuner er det lettere med en god opdatering. I København får vejlederne ofte tilbud om foredrag for eksempel om misbrugsproblematik, unge og angst eller psykiske sygdomme.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
63 andre er allerede tilmeldt
Blog om UU-vejledning

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om rollen som UU-vejleder? 

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket for UU-vejledere, som vil dele ud af erfaringer, refleksioner og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her