#inklusion
4   160

Specialskoleleder: Vi får børnene alt for sent

Inklusion er en smuk tanke, men det fungerer ikke i praksis. Folkeskolen er ikke et behandlingssted, og lærerne bliver ikke behandlere af at komme på korte kurser, mener specialskoleleder Ingvald á Kamarinum. Han kalder inklusion en ren spareøvelse.

"Vi får i gennemsnit børnene to år for sent. Flere ville få en tilværelse som selvforsørget, hvis de kom i dagbehandlingstilbud tidligere, men en stor del af vores elever klarer sig rimelig godt i livet", siger Ingvald á Kamarinum, der er leder af Fjordskolen - fire skoler rundt om Isefjorden på Sjælland.

Fjordskolen er et autismecenter samt et socialpædagogisk dagbehandlings- og undervisningstilbud. Der går i alt 55 elever og der er 40 ansatte. Størstedelen af de ansatte er uddannede pædagoger eller lærere. Det er på Fjordskolen, at Rikke Jørgensens søn går, efter at hun - som omtalt i fagbladet Folkeskolen blev bedt om at holde ham hjemme, fordi han var farlig for de andre elever.

Artiklen fortsætter under banneret

De færreste af Fjordskolens elever kommer fra skolestart. De fleste børn begynder i dag i folkeskolen og først når problemerne dér bliver for voldsomme, eleven er blevet udredt og har fået en diagnose, så kan et specialtilbud som for eksempel Fjordskolen blive aktuelt.

"I dag har de færreste af vores elever kun én diagnose. Som regel har de flere, fordi man i systemet har handlet alt for sent. Tidlig indsats er den bedste vej frem, men ofte går der flere år, før vores elever kommer hertil. Det betyder, at de er langt hårdere ramt, har det rigtig dårligt, og mange af dem har i noget tid lidt af angst og skolevægring", fortæller Ingvald á Kamarinum.

"Hvis det var barnets tarv, der talte, så ville det se anderledes ud, og børnene kunne blive hjulpet langt bedre".

Og det siger han ikke, fordi han mangler "kunder" til sin specialskole - der er venteliste, og skolen er gennem de senere år udvidet i elevantal.

 

Børnene føler sig kasserede

Det er kommunen, der betaler for en elevplads på Fjordskolen, og det sker som regel først, når inklusionen virkelig er slået fejl i folkeskolen.

"Når børnene kommer her, er langt de fleste nederlagsprægede og føler, at ingen kan lide dem. De føler sig kasserede, fordi de ikke kunne blive inkluderet i almenklassen. For 20 år siden fik vi børn, der havde det dårligt i hjemmet. I dag får vi flest børn, der har haft det dårligt i skolen. De er ofte meget stressede, når de kommer hos os, så vi må tage det helt fra bunden, opbygge relationen og prøve at få ro på barnet og familien. Det kan tage lang tid - op til tre måneder", siger Ingvald á Kamarinum.

Han mener, at regeringen i 2012 gik målrettet efter at få nedlagt så mange specialskoler som muligt. Men børn går ikke på specialskole, fordi de eller familien gerne vil det - de går der, fordi det er nødvendigt.

"Vi har alle fagene på skolen, og vi har elever, der er rigtig dygtige fagligt og nogle, der er fagligt svage. Det er svært for mange af dem at gå til afgangsprøve, men omkring halvdelen af vores elever tager cirka halvdelen af afgangsprøverne. Bagefter hjælper vi dem videre til efterskole eller et STU-forløb".

Han mener, at omkring tre-fem procent af alle børn har behov for at gå i specialskole. I et lille beskyttet miljø med få børn og voksne omkring dem. På Fjordskolen er der 6 børn i hver gruppe og i alt 12 børn i hvert hus.

"Når børn lider af angst og depression er det bedre med et lille miljø. Mange af de børn, der kommer her i dag har angst. Antallet af psykisk syge børn er steget meget - op til 70 procent de seneste år - og det er på grund af inklusionen".

Har udviklet skolevægring

Flere af børnene på Fjordskolen har udviklet skolevægring i løbet af deres skoletid i folkeskolen.

"Det hele begynder med mistrivsel i skolen, og hvis der så går et par år, før børnene kommer i specialskole, så bliver det sværere at begynde her, jo ældre de er. De skal lære at stå op, vaske sig, børste tænder og netop ikke kunne være oppe hele natten og spille computerspil. Mange har fået den vane, og det tager os ofte nogle måneder at få dem til at normalisere deres hverdag. Vi sætter regler og konsekvenser op, vi føjer dem ikke, og vi tvinger dem ikke, så vi er alle på overarbejde i den proces".

Ingvald á Kamarinum fortæller, at mange kommuner "bare" ansætter en ung student til at hjemmeundervise nogle af de elever, der mistrives i skolen.

"Det er sørgeligt at se. Måske får barnet og den unge en god relation, men barnet får kun få timers undervisning af en, der ikke er uddannet hverken til at undervise eller til at vide noget om barnets behov - om det har ADHD, autisme eller er tidligt følelsesmæssigt skadet. Der sket alt for lidt i arbejdet med disse børn. Vi skal i stedet betragte børnene som en investering i fremtiden".

Han er vred over, at man fra politisk side har besluttet, at det er skolelederen, der skal bestemme at en elev skal videre til en specialskole, og at pengene skal bevilges på den måde. Fordi det betyder, at skolen ikke vil betale prisen eller beslutter sig alt for sent - og det går hårdt ud over de børn, der har behov for et specialtilbud.

#INKLUSION

Hvorfor er vold og verbale overgreb blevet normalt i folkeskolen? Hvem hjælper lærere, elever og forældre, når den inkluderende folkeskole fejler?

I en ny serie giver Folkeskolen ordet til dem, der er kommet i klemme i folkets skole - og til dem, der har et bud på en løsning.

"Børnene er så hårdt pressede, og forældrene er pressede, når de kommer her. Nogle er endda blevet truet med tvangsfjernelse af børnene. De får ikke den hjælp, de har behov for. Og det tager meget lang tid at opbygge en tro på fremtiden, fordi børnene er så nederlagsprægede og angste. Vi skal hele tiden fortælle dem, at vi godt gider dem".

Fjordskolen har åbent døgnet rundt på telefonen, hvis der er behov for det. Men det er kun sjældent, at forældrene ringer akut.

Ingvald á Kamarinum fortæller, at skolen på 20 år har måtte "opgive" fem familier, hvor der aldrig blev et ordentligt samarbejde.

"Måske har der været omkring ti elever, vi ikke har magtet gennem tiden. Det kræver et godt samarbejde med familierne for at kunne lykkes".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.263 andre er allerede tilmeldt