#inklusion
1   40

Ni-årige Sofie har skiftet til en privatskole: Har det godt nu

”Jeg vidste slet ikke, at man kunne have det så godt, som jeg har det nu”, siger Sofie på ni år. Hendes forældre går stærkt ind for folkeskolens mangfoldighed, men på grund af meget larm og uro i hendes klasse, har Sofie nu skiftet til en privatskole.

Flere af eleverne i Sofies folkeskoleklasse gik jævnligt på bordene, og larmen i klassen var uudholdelig. Flere elever var udadreagerende og fyldte rigtig meget. Der var ikke meget trivsel i klassen. I løbet af hendes skoletid har syv-otte elever forladt klassen på Sjælland. Og her i sommer forlod hun den så også.

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg tror, de er rejst, fordi det er svært at være i sådan en klasse. Tit var jeg meget træt, når jeg kom hjem. Det ødelagde min dag. Jeg fik ondt i hoved og mave, og det var meget ubehageligt. Når der var meget larm i klassen, blev jeg helt varm og svimmel, og jeg havde det skidt indeni", fortæller hun.

Det gik bedst i dansk, men der var næsten altid uro og larm i klassen. Nogle blev mobbet, og i nogle fag var det helt umuligt at få ørenlyd eller modtage undervisning.

"Det var især svært i understøttende undervisning. Der talte vi meget om trivsel i klassen, og vi havde trivselsdage, men jeg synes ikke, at det hjalp. Jeg tror, at nogle af de urolige i klassen havde det svært inde i sig selv", siger Sofie.

Men i dag tænker forældrene, at de måske skulle have flyttet Sofie tidligere, for hun har fået det så meget bedre i den nye klasse.Både hun og hendes forældre var ellers meget glade for klasselæreren, der prøvede at skaffe ro, talte med eleverne og var god til at undervisningsdifferentiere.

Mange slåskampe

"Jeg fik lov til at gå udenfor, ellers sad jeg med høretelefoner på, når larmen var for voldsom. Især i idræt og musik var det slemt. I idræt løb alle bare rundt, og læreren kunne slet ikke holde styr på os, og i musik blev lærerne altid sure og råbte ad os, og børnene gad ikke at høre efter. Når vi havde vikar, var det meget slemt".

Et år havde klassen mange skiftende matematiklærere, og det gjorde alting værre. Vikarerne var ofte slet ikke uddannede lærere.

Sofie fortæller også, at hun jævnligt fik knubs, når der var slåskampe i klassen. Fordi hun pludselig kom til at stå i vejen i sådan en kamp.

"I frikvartererne var der tit nogle rigtig flabede typer, der spillede smarte og sagde grimme ting og var irriterende".

Forældrene fortæller, at de talte med klasselæreren, der faktisk støttede, at Sofie skiftede skole. Så nu går hun på den privatskole, som hendes forældre ellers aldrig havde tænkt, at deres børn skulle gå på. Men her oplever hun ro, bedre undervisning og så er det sjovere at gå i skole.

"Jeg har fået en masse venner på den nye skole. Alle i klassen leger sammen i frikvartererne, og vi laver legeaftaler. Der er mange flere ting at lave i frikvarteret, vi leger gemmeleg og dåseskjul. På den gamle skole kedede jeg mig nogle gange".

Hendes mor fortæller, at Sofie ofte gik alene rundt i frikvarteret på sin gamle skole. Ikke fordi hun ikke havde nogle at lege med, men hun valgte at være alene simpelthen for at lade op og samle energi til resten af skoledagen.

Meget glad for ny skole

"Vi kan godt lide folkeskolens mangfoldighed og er faktisk modstandere af privatskoler, som selv kan vælge elever fra og til. Vi tænkte, at folkeskolen er for alle, og at vores børn har godt af at være sammen med mange forskellige børn. Men i bakspejlet har vi nok været for længe om at flytte hende. Især når vi kan se, hvor meget bedre hun har fået det", siger hendes mor Maria.

"Men klasselæreren var en rigtig ildsjæl og supergod. Derfor bakkede vi også op om alt trivselsarbejdet i klassen. For det synes vi, at man skal som forældre. Men da læreren også foreslog, at Sofie skulle skifte skole, så gik det hurtigt".

Forældrene talte først med Sofie om skoleskiftet, da de var sikre på, at der var en plads til hende på privatskolen.

"Da jeg fik at vide, at jeg kunne skifte skole, blev jeg først rigtig forskrækket i nogle sekunder. For jeg havde slet ikke regnet med det, men så blev jeg glad og helt varm i kroppen. Jeg havde sådan en glædesfølelse og også lidt en ked-af-det-følelse. Jeg var ked af at rejse fra et par stykker i klassen, men jeg slap for bøvlet hver dag. Og nu er det dejligt. Jeg vidste slet ikke, at man kan have det så godt, som jeg har det nu", siger Sofie.

"Jeg blev modtaget rigtig godt på den nye skole. Jeg følte mig velkommen og kunne lide det fra starten. Jeg savnede ikke rigtig noget. Undervisningen er meget bedre, jeg lærer mere, og der er meget mere at lave. Nu sidder jeg ikke og ser ud i luften i en halv time, som jeg gjorde på den gamle skole, når der var uro".

Kortere skoledag

Oveni det gode klassemiljø på den nye skole er der en ekstra gevinst - for privatskolen har meget kortere skoledage, så Sofie har fri klokken 13.30 tre dage om ugen og allerede klokken 12.45 to dage. Det giver mulighed for at gå til noget i fritiden. Det måtte hun stoppe med i folkeskolen, fordi skoledagene var for lange, og fordi hun var brugt efter skole og manglede overskuddet til fritidsinteresser.

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet i klemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del din personlige oplevelse eller send os et tip på inklusion@folkeskolen.dk   eller klik her 

Hendes mor Maria mener, at Sofie ville have haft en del sygedage, hvis hun var fortsat i den gamle klasse.

"Det var tit, at hun ikke havde lyst til at gå i skole tidligere. Hun havde ofte ondt i maven og havde det dårligt over, at der var nogle i klassen, der blev mobbet. Hun vil helst have, at alle har det godt. Så dengang aftalte vi jævnligt, at vi skulle gøre noget hyggeligt efter skole så som at tage på cafe og spille Ludo for eksempel. Sådan at hun havde noget at se frem til senere på dagen", siger Maria.

Hun og hendes mand har ændret opfattelse af privatskoler.

"De kan ekskludere flere elever, hvis de vil, men egentlig oplever vi, at de gør det mindre, end vi havde regnet med. Men der er mere styr på tingene, kortere skoledag og ikke den urolige understøttende undervisning, hvor der ofte i folkeskolen var sat voksne på, der ikke kendte klassen særlig godt. Miljøet i klassen er meget bedre, selv om der også i privatskolen er inkluderede elever og 22 i alt i klassen, så er der meget mere ro", siger Maria.

Sofie og Maria har valgt at være anonyme - redaktionen kender deres navne


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.189 andre er allerede tilmeldt
HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet i klemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del din personlige oplevelse eller send os et tip på inklusion@folkeskolen.dk  eller via formularen:

Del din oplevelse her