#inklusion
3   47

Psykolog: Svært for lærerne, at det er så små børn, der slår

Lærerne har fået et sværere job og nogle andre elever end tidligere. Det giver en stigning i antallet af traumatiserede lærere, der henvender sig til psykolog Tina Morelli Nørgaard.

Tidligere var det ekstraordinært, at en lærer søgte hjælp hos psykolog Tina Morelli Nørgaard efter en voldsom episode med en elev. Det er det ikke længere. Hun har været med i det psykolognetværk, som Danmarks Lærerforening (DLF) har henvist lærere til siden 2002.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg ser klart en stigning i antallet af henvendelser om vold og voldsomme episoder med elever. Og ofte handler det om elever i indskolingen. Lærerne har simpelt hen fået nogle andre elever, og de har fået et sværere job med større kompleksitet. Det er der ingen tvivl om«, siger Tina Morelli Nørgaard, der er cand.psych. og specialist i psykoterapi.

Hun har konsultation i Rødovre og taler med en del lærere fra det københavnske område. De er blevet henvist fra DLF's rådgivning og kan få op til fire samtaler med en psykolog.

Tina Morelli Nørgaard fortæller, at alle, der oplever en voldsom eller voldelig episode, kan risikere at blive traumatiseret. Det kan medføre uro, angst, tristhed, søvnbesvær og en uvirkelighedsfølelse i tiden efter sådan en oplevelse.

»Dér ligner lærerne alle andre, jeg møder i min konsultation. Mange får en oplevelse af skyld og skam. Især skamfølelsen er svær, fordi den isolerer os fra andre mennesker. Man tænker måske, at man ikke er dygtig nok og ikke mestrer sin profession. Dét er voldsomt. Men det, der er så svært at bære for lærerne, er, at det er så små elever. Det er svært at gå til sin læge og sige, at man er blevet overfaldet af et barn på syv år. Det er svært at få omgivelsernes forståelse«, siger hun.

»Man kan undre sig over, at der er så mange kræfter i så små børn. Men det er jo børn i voldsom affekt, der har disse fysiske reaktioner, og det er den oplevelse, der får den voksne til at reagere så voldsomt følelsesmæssigt«.

Alle lærere kan rammes

Tina Morelli Nørgaard får jævnligt besøg af lærere, der kommer lige efter en voldelig episode på skolen. De oplever kaos i tiden lige efter og har behov for hjælp til at håndtere hverdagen. De har spørgsmål om, hvorvidt de kan gå på arbejde i morgen, om de skal anmelde episoden, og om de skal tale med deres læge først.

SKOLENS BEREDSKABSPLAN MOD VOLD

Psykolog Tina Morelli Nørgaard opfordrer skoler til at have et særligt beredskab til at tackle vold, voldsomme episoder og trusler, når skaden er sket.

En beredskabsplan bør ligesom en brandøvelse indeholde nogle standarder, som alle kender til. Man skal for eksempel sikre sig, at en lærer, der har været ude for noget voldsomt, ikke tager alene hjem til et tomt hus.

I planen bør også indgå en debriefing af lærere og eventuelt elever og en evaluering af planen, når den har været i brug, så man for eksempel kan tale om, hvilket forebyggende arbejde man kan udføre.

Endelig bør beredskabsplanen også forholde sig til, hvad alle hver især gør, når læreren er tilbage på skolen. Hvem gør hvad? Hvornår og hvordan?

Men psykologen har også klienter, der kommer et stykke tid efter den voldsomme oplevelse i klassen. De har styr på det praktiske, og dér kan selve det psykoterapeutiske arbejde gå i gang med det samme. Nogle af lærerne, der kommer hos hende, er sygemeldte, andre er ikke.

Oftest kender læreren eleven godt, kender klassen og ved, hvilke problemer der kan være. Men så sker der en eskalering af en situation helt uforudset - og så går det galt.

»Selv om de er bekendt med problematikkerne, er det et chok for dem, at der sker noget så voldsomt som slag fra elevens side, spyt, råb eller kast med ting. De oplever en chokreaktion, og de har brug for tid og rum til at bearbejde det. Bearbejdning af voldsomme oplevelser er noget, der kræver psykisk energi«, forklarer Tina Morelli Nørgaard og understreger, at hun møder alle slags lærere i sin konsultation. Der er ikke tale om, at nogle kan klare mere end andre - der er mænd, kvinder, unge, ældre, nyuddannede og erfarne lærere. Alle kan reagere, når de oplever noget så voldsomt.

Tænker mest på barnet

Lærerne er altid meget bekymrede for eleverne og har mange tanker om det pågældende barn, der har reageret voldsomt.

»De har et stort ønske om at få formidlet, at barnet ikke er ondt, men frustreret. At der er tale om et barn under pres. Omsorgen for barnet fylder ofte meget hos dem, hvilket jeg opfatter som udtryk for deres professionalisme«, siger Tina Morelli Nørgaard.

VOLD, TRUSLER OG MAGTANVENDELSE

Danmarks Lærerforening har udarbejdet en pjece om det voldsforebyggende arbejde. Pjecen er bygget op over tre temaer: identificering, forebyggelse og håndtering. De to første temaer medvirker til den gode forebyggelse, mens det sidste tema handler om alt det, der skal gøres, hvis skaden først er sket. Det handler om både at tage hensyn til den voldsramtes psykiske og fysiske velbefindende og at sikre ret til erstatning.

Pjecen »Vold, trusler og magtanvendelse« kan downloades på dlf.org

Hun forklarer, at det ofte er et dilemma for lærerne, at de, hvis de har været udsat for et voldeligt overgreb og har brug for at distancere sig, ikke kan, fordi de også ønsker at tage hensyn til barnet. Og de er meget opmærksomme på ikke at skade barnet.

»Vi taler tit om, hvordan de kan tale med det pågældende barn bagefter, og hvordan de kan møde klassen igen. Det er meget vigtigt for lærerne«.

Volden og den udadreagerende adfærd er et udtryk for magtesløshed hos barnet. Når lærerne taler om disse børn, taler de om børn, der har svært ved at indgå i det sociale fællesskab i klassen, svært ved at være i store grupper, vanskeligt ved at afkode sociale spilleregler, og nogle har også svært ved at mestre de faglige krav. Lærerne omtaler aldrig eleverne som »uopdragne børn«, fortæller Tina Morelli Nørgaard.

»Disse børn har vanskeligt ved at indgå i skolelivets kompleksitet, som det er i dag. De har simpelt hen nået deres grænse for, hvad de kan mestre. De er følelsesmæssigt og kognitivt belastede og i en grad, der kræver noget særligt af de voksne, der er omkring dem. Lærerne ved det godt, men det er svært for lærerne at tilbyde denne ekstraordinære opmærksomhed, når de står i den store klasse med mange elever med forskellige behov. Som regel er der jo flere i en klasse, der har behov for noget særligt, og de individuelle behov, eleverne har, bliver meget ofte til modsatrettede krav. Netop derfor kan der være brug for flere voksne i klasserummet«.

Tid og rum til at sunde sig

Psykologen er bekymret på folkeskolens vegne, når der er så voldsomme episoder. Fordi det går hårdt ud over både lærere og børn. Og episoderne kunne ofte ikke være klaret anderledes i de rammer, der findes i skolen i dag, mener hun.

Når lærerne kommer i Tina Morelli Nørgaards konsultation, har de brug for at tale episoden igennem. Det foregår altid med udgangspunkt i den konkrete oplevelse. Men nogle lærere har også andet, der dukker op undervejs i samtalen - tidligere episoder, der viser sig at fylde, fordi de også var voldsomme oplevelser på jobbet.

»De oplever det terapeutiske rum som et frirum, hvor det er muligt at få talt episoden igennem. Og også tale om, hvordan ledelse og kolleger har reageret. Nogle af lærerne når frem til, at nu er bægeret fyldt, og de ønsker ikke længere at være lærere. Her taler vi om både nyuddannede og erfarne lærere, der kan nå frem til den beslutning«, siger hun.

Både voldelige episoder og trusler virker meget voldsomt. Ikke alle har brug for en sygemelding bagefter, men alle har brug for at sunde sig. Måske kan de nøjes med at blive skærmet et stykke tid for særlige klasser og opgaver, men det vigtige er at få tid og rum til at komme sig oven på sådanne voldsomme reaktioner for at kunne blive velfungerende igen, forklarer hun.

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet i klemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del din personlige oplevelse eller send os et tip på inklusion@folkeskolen.dk   eller klik her 

»Lærere har brug for deres mentaliseringsevne. Det er kun, hvis man er i mental og følelsesmæssig balance, at man kan undervise og udføre relationsarbejde optimalt. Det er vigtigt, at man får tid og rum til at sunde sig«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt
HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet i klemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del din personlige oplevelse eller send os et tip på inklusion@folkeskolen.dk  eller via formularen:

Del din oplevelse her