#inklusion
0   11

Lærer: Jeg tror, alle lærere har prøvet at blive kaldt skældsord

Alle lærere har prøvet at blive kaldt nedladende skældsord af elever. Det vurderer lærer Tina Hansen, som samtidig oplever, at de udfordrede elever kan tage så meget af hendes fokus, at der er elever, der ikke får nok opmærksomhed.

Man står model til meget som lærer. Undersøgelser viser, at lærere i stigende grad oplever at blive udsat for vold og trusler fra eleverne.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aflevere i maj en rapport til undervisningsministeren, der meget detaljeret viste, hvad lærere landet over bliver udsat for, når de går på arbejde i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Foruden store problemer med vold og trusler mod lærerne og pædagogerne viste rapporten eksempelvis, at en fjerdel af lærerne og pædagogerne har prøvet at blive latterliggjort af en eller flere af deres elever i deres klasser i løbet af det seneste år. Og 6 ud af 10 har oplevet at blive kaldt nedværdigende ting som luder og kælling.

Det er et billede, som lærer Tina Hansen sagtens kan genkende. Hun arbejder på en skole i hovedstadsområdet, og her har hun selv oplevet at blive kaldt nedværdigende ting af eleverne.

"Man kan blive skældt ud med hvad som helst. Jeg er blandt andet blevet kaldt for 'fucking kælling'. Sådan noget kan man godt blive mødt med", fortæller hun.

Påvirker det dig?

"Det er svært at svare på forstået på den måde, at nogle gange er det også noget, man får talt igennem med andre. Og så kan man tænke 'nårh ja, det var bare en episode'. Jeg kan huske en enkelt episode med en forælder. Men ellers er det noget, der ryger ud igen".

Alle oplever det

Tina Hansen vurderer, at problemet med en hård tone er så stort, at det vil undre hende, hvis der er lærere, som ikke har prøvet at blive kaldt noget grimt eller nedværdigende.

"Jeg tænker, at det sker for alle lærere mere eller mindre jævnligt - men ikke dagligt. Det er klart, at det godt kan fylde noget for dig, men så længe du har gode kolleger at snakke med det om, så hjælper det".

Ifølge hende det er meget forskelligt, hvad der får eleverne til at udbryde skældsord og andre grimme ting.

"Det kan være, at eleverne har haft en dårlig morgen derhjemme. Men det kan også være tusind andre ting, der gør, at de lige reagerer på en bestemt måde".

Stort fagligt skel gør det svær at differentiere

Tina Hansen underviser primært på 5. årgang, men hun har også timer på 3. og 4. årgang. Hun fortæller, at hun især føler sig presset af det store faglige skel, hun ofte oplever i sine klasser.

"Folkeskoleloven siger, at vi skal differentiere, men det er svært, fordi det så nærmest ender med, at der ikke er noget fælles. Der er brug for, at der bliver en helhed, en fornuftig struktur og et fagligt niveau, hvor man føler, at man løfter flertallet".

Folkeskolen stiller i øjeblikket spørgsmålet, om der er plads til alle i folkets skole, eller om prisen for at forsøge at drive en skole til alle er for høj i menneskelige omkostninger? Tina Hansen fortæller, at det store skel mellem eleverne er det, der fylder mest hos hende.

"Der er nogle, der bliver positivt forfordelt med tid, fordi man hele tiden er nødt til at være lidt ekstra for dem. Det gør, at der er andre børn, som man ikke når i samme grad, som man burde. Og samtidig er det også ofte de udfordrede børn, der kommer ud i konflikter", siger hun.

Brug for mere forældreopbakning

Hun vurderer, at hun har flere elever, der ville have større gavn af at være placeret i et andet tilbud end i en almindelig folkeskoleklasse.

"I snit er der nok to-tre elever i hver af mine klasser. Det dækker over, at der er i nogle klasser måske er fire-fem, mens der i andre klasser er én til to".

Tina Hansen har været lærer i 18 år. Og skal hun pege på noget, hun især mangler i dag i forhold tidligere, er det opbakning fra forældrene.

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet i klemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del din personlige oplevelse eller send os et tip på inklusion@folkeskolen.dk  eller klik her 

"Nu sidder jeg jo ikke med hjemme hos familierne, men jeg har en oplevelse af, at problemerne i skolen vokser i hjemmet i stedet for at blive talt ned. Mange forældre er så bekymrede for deres børn, og ofte tror jeg, at forældrene ikke får spurgt til deres barns rolle i det. Det bliver hurtigt til 'det er også for dårligt'. Og så flyver der lige en mail til læreren. Sådan var det ikke før". 

*Af hensyn til de involverede parter kan der være detaljer, redaktionen har valgt at udelade.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.271 andre er allerede tilmeldt