"Det er en helt ny prøveform, der har som konsekvens, at man nu kan dumpe børnehaveklassen", lyder det fra Marianne Jelved, der sammen med Jacob Mark har indkaldt ministeren i samråd.

SF og R: Riisager begår forligsbrud med indførelse af sprogprøver

Hvorfor er obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen ikke et brud med folkeskoleforliget? Sådan lyder spørgsmålet i al sin enkelthed til et samråd, to af forligspartierne bag folkeskolereformen har indkaldt undervisningsministeren til.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ordførerne Marianne Jelved fra Radikale og Jacob Mark fra SF, der gerne vil høre ministerens forklaring på, hvorfor det ikke er et brud med folkeskoleforliget, at regeringen nu ser ud til at vedtage dele af den såkaldte ghettopakke alene med opbakning fra Dansk Folkeparti.

"Det står sort på hvidt i loven, hvad vi aftalte dengang, og der står intet om sprogprøver. Der står til gengæld noget om nationale test, som vi var imod, men det er nu engang betingelserne for at indgå et forlig, at man indgår nogle kompromisser", siger Marianne Jelved.

SF: Stopprøver nærmer sig forligsbrud

"Så kan man ikke komme bagefter, som ministeren nu gør, og smide ting på bordet, der slet ikke var tale om dengang. Det er vi nødt til at markere en afstandtagen til.

Kan dumpe børnehaveklassen

Havde obligatoriske sprogprøver været en del af forhandlingerne dengang, var de klart blevet afvist af Radikale, slår Marianne Jelved fast.

"Det er en helt ny prøveform, der har som konsekvens, at man nu kan dumpe børnehaveklassen. I dag er det sådan, at skolelederen har den endelige beslutning om, hvorvidt en elev skal gå om, og den bliver taget efter en grundig drøftelse med lærere og forældre om, hvad der vil være bedst for barnet", siger Marianne Jelved.

Børnehaveklasseledere om sprogprøver: "Useriøst og uigennemtænkt"

Skoleordføreren påpeger, at regeringen kunne have gjort det obligatorisk at tage den dialog med lærere og forældre til en særlig elevgruppe - uden om forligskredsen bag folkeskolereformen.

"Det har vi foreslået ministeren, men det er blevet afvist. Nu indfører man i stedet en automatik i, at nogle børn vil få en meget hård medfart. Der begynder at være lydhørhed på Christiansborg omkring, at 2. klasse er for tidligt at udsætte børn for de første nationale test. De er slet ikke klar til det pres. Så er det natrligvis helt ude i hampen at indføre stopprøver allerede i børnehaveklassen", siger Marianne Jelved.

DF: Forligspartier modarbejdede forhandlinger

Hun vil dog ikke komme med et bud på, hvad konsekvensen vil være, hvis regeringen ender med at indgå en aftale med DF og dermed i hendes øjne begå forligsbrud.

"Nu må vi retfærdigvis høre hendes svar på vores spørgsmål først", lyder det fra Marianne Jelved.

Merete Riisager indledte forhandlingerne med Dansk Folkeparti om sprogprøverne i april. Dengang lød det fra regeringens støttepartis ordfører Alex Ahrendtsen, at Socialdemokraterne, SF og Radikale trak forhandlingerne i langdrag.

Riisager går til DF for at lave aftale om sprogprøver i børnehaveklassen

"Morten Østergaard har sagt, at han har været på ghettosafari og er blevet klogere, men det kan vi altså ikke mærke til forhandlingerne. Tværtimod. Det er den samme radikale sang fra de varme lande", sagde Alex Ahrendtsen ved den lejlighed til folkeskolen.dk og tilføjede, at De Radikale og Socialdemokratiet decideret modarbejdede forhandlingerne:

"Vi bliver derfor nødt til at trække en streg i sandet. Derfor har jeg sagt til undervisningsministeren, at vi er nødt til at gå videre. Jeg har talt med store bogstaver inde i forhandlingslokalet, men det har intet nyttet".

Lovforslaget har i høringsfasen mødt kritik fra både DLF og Skolelederforeningen.

DLF og Skolelederne: drop ghettopakke-sprogprøverne

 

Powered by Labrador CMS