Børnehaveklasse
0   21

DLF og skolelederne: Drop ghettopakke-sprogprøverne

En række foreninger har givet høringssvar til regeringens forslag om obligatoriske sprogprøver, som er en del af den såkaldte ghettopakke. Både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL finder det problematisk, at børnehaveklasseelever kan blive omgængere.

Når det nye kuld børnehaveklassebørn starter i skole til næste år, kan de risikere at skulle igennem fire sprogprøver, hvis mere end 30 procent i klassen bor i et boligområde, der har været på regeringens ghettoliste inden for de seneste tre år.

Det har i løbet af året skabt debat, og nu udtaler flere foreninger skarp kritik af forslaget i deres høringssvar. Ifølge Danmarks Lærerforening skal folkeskolens grundlæggende regler være ens for alle elever uafhængig af, hvor de bor.

Artiklen fortsætter under banneret

Netop dette princip stemmer ikke lovforslaget om sprogprøverne ikke overens med, skriver formand Anders Bondo Christensen.

Danmarks Lærerforening synes derfor, at lovforslaget skal forkastes, men foreningen har også en række forslag til, hvordan sprogprøverne kan reguleres, hvis det ikke er muligt helt at droppe det.

Der opfordres for det første til, at sprogprøverne erstattes med et pædagogisk redskab, der løbende har til formål at vurdere og fremme alle eleveres sproglige udvikling.

Fakta om lovforslaget

Lovforslaget betyder, at sprogprøver fra næste år bliver obligatorisk på de 45 skoler, hvor der er mere end 30 procent elever fra et boligområde, der inden for de sidste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Der hører sprogstimuleringsforløb med til prøven, hvilket gør det muligt for børnehaveklasselederne at sætte ind der, hvor barnet er sprogligt udfordret.

Der vil i løbet af skoleåret være tre sprogprøver og en i sommerferien, men hvis en elev klarer første prøve tilfredsstillende, skal eleven ikke gennem flere prøver.    

 

Foreningen synes også, at det er bekymrende, at en elev kan risikere at ende i en klasse uden alderssvarende klassekammerater, hvis eleven i forvejen er startet sent i skole og skal gå børnehaveklassen om.

I tilfælde af at en elev ikke klarer sprogprøven tilfredsstillende for tredje gang, er der mulighed for at komme på forældrebetalt sommerskole inden fjerde og sidste prøve. Men det strider ifølge Danmarks Lærerforening imod retten til fri og lige adgang til undervisning i folkeskolen. 


Lovforslaget inviterer til styrket forældresamarbejde

KL skriver i deres høringssvar, at de vurderer sprogprøverne til at være et godt redskab til at sikre, at barnet får udfyldt sine sproglige huller gennem sprogstimulering.  

De synes også, at lovforslaget inviterer til et styrket forældresamarbejde, hvis en elev ikke består en af de tre prøver i løbet af skoleåret. KL finder det dog bekymrende, at sprogprøven har magt til at afgøre et barns videre skoleforløb.

"Prøven bør indgå i en samlet vurdering, hvor skole og forældre drøfter, hvad der er bedst for barnets videre udvikling", skriver kontorchef i KL's Kontor for Børn og Folkeskole Peter Toft, der også mener, at alle landets børnehaveklasser burde bruge sprogprøverne. 

Skal være en hjælp - ikke en straf

Skolelederforeningen er ikke helt så begejstret som KL for lovforslaget, da man her mener, at regeringen modarbejder sine egen formulerede hensigter i lovforslaget.

"I bemærkninger til lovforslaget skrives der i indledningen, at regeringen ønsker et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling", nævner Skolelederforeningen i høringssvaret og fortsætter:

"Det er Skolelederforeningens opfattelse, at lovforslaget bygger på det stik modsatte af det, der er hensigten".

Foreningen anerkender behovet for en tidlig sprogligindsats for børn med et ikke veludviklet dansk sprog. Men skolelederne pointerer også, at det er essentielt, at støtten gives som hjælp og ikke straf, hvorfor de ikke kan støtte det samlede lovforslag.

"At blive målt og vejet 3-4 gange alene i børnehaveklassen i et område, som barnet har svært ved, kan medføre en meget negativ skoleopfattelse", skriver Skolelederforeningen og understreger, at det efter deres opfattelse under ingen omstændigheder bør være éns bopæl, der er afgørende for, om man skal testes og have særlig sprogstimulering.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.149 andre er allerede tilmeldt