Børnehaveklasse
0   30

Børnehaveklasseledere om sprogprøver: »Useriøst og uigennemtænkt«

Manglende information om sprogprøver skaber frustration hos børnehaveklasseledere, der lægger klasser til udviklingen af et nyt testprogram. Undervisningsministeriet lover snart at informere om den første sprogprøve, som skal finde sted allerede i oktober.

Børnehaveklasselederne har netop hilst årets nye kuld skolebørn velkommen til et år med leg og læring. På 24 skoler, heraf 17 folkeskoler, er intet dog, som det plejer. Her skal børnehaveklasselederne og børnene som de første i landet prøve noget helt nyt.

Artiklen fortsætter under banneret

De er med i udviklingen af de omdiskuterede sprogprøver for elever i børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder. Næste skoleår skal sprogprøverne, som er en del af regeringens indsats mod ghettoer, være obligatoriske for alle børnehaveklasser omfattet af ghettoudspillet.

Den første af op til fire sprogprøver skal finde sted i oktober, og det skaber for øjeblikket stor frustration hos børnehaveklasselederne, som intet aner om de kommende prøver.

»For mig, der er tovholder på sprogprøverne på Abildgårdskolen, er det klart frustrerende, at jeg ikke ved noget om prøverne endnu«, lyder det fra børnehaveklasseleder Helle Wissendorff Larsen fra Abildgårdskolen i Odense.

Hun ved endnu ikke, hvordan sprogprøverne vil se ud, hvor meget de adskiller sig fra de sprogvurderinger, børnehaveklasselederne er vant til at arbejde med, eller hvordan prøverne kommer til at påvirke undervisningen i løbet af børnenes første skoleår.

Ifølge Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, står børnehaveklasselederne i en udfordret situation i forhold til sprogprøverne, fordi de ikke ved noget om formen, på trods af at den første sprogprøve finder sted om ganske få uger.

»Det gør det umuligt for dem at vurdere, hvordan børnene skal forberedes på prøven fagligt og mentalt«, siger hun. 

FAKTA OM SPROGPRØVERNE

• Sprogprøverne er en del af regeringens ghettoudspil, der kom i marts 2018. Et led i udspillet er at indføre obligatoriske sprogprøver i de børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat område.

• Undervisningsministeriet har i dette skoleår givet 45 folkeskoler og friskoler mulighed for at deltage i projektet med at teste de tre sprogprøver og sprogstimuleringsforløb, som et hold forskere er ved at udvikle. 24 folkeskoler og friskoler har meldt sig til projektet. I udviklingsåret kan ingen af børnene i de deltagende skoler dumpe børnehaveklassen.

• Til næste skoleår vil der være op til fire sprogprøver om året for børnehaveklasser i målgruppen. Børnene skal dog kun tage mere end en sprogprøve, hvis de bonner negativt ud, derefter skal de igennem et sprogstimuleringsforløb, hvorefter de skal tage en ny sprogprøve. Fjerde prøve vil ligge i sommerferien, hvor forældrene skal betale for sprogforløbet. Klarer barnet ikke den prøve, er det op til skolelederen at vurdere, om barnet kan starte i 1. klasse eller må gå børnehaveklassen om.

 

Hvornår kommer introduktionen?

Lone Jeppesen, børnehaveklasseleder på Borupgårdskolen i Helsing­ør Kommune, er en af de børnehaveklasseledere, der går rundt med uopklarede spørgsmål om sprogprøverne. Hun efterlyser en introduktion til det prøvemateriale, som børnehaveklasselederne skal anvende lige om lidt:

»Vi er jo en del af et forsøgs- og udviklingsprojekt fra Undervisningsministeriet. Men jeg ved ikke, hvad sprogprøven skal bruges til, eller hvad den kan i forhold til de andre test, vi har i børnehaveklassen«, siger hun og kalder tiltaget »uprofessionelt, useriøst og uigennemtænkt«.

»Det er en af de der sædvanlige hovsaløsninger, de spytter ud på Christiansborg. Nu er det lige pludselig sproget. Det er lidt, hvad vej vinden blæser. Jeg tænker, at de ikke ved, hvad de har med at gøre, fordi de ikke kigger på det, vi har lavet, og som vi ved fungerer godt. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i sprogvurderingerne i stedet for at opfinde noget nyt«, siger Lone Jeppesen.

Lindeskovskolen i Nykøbing Falster er også med i udviklingsprojektet. Her venter skoleleder Hans Christiansen også på at få noget at vide om de kommende sprogprøver og de opgaver, som følger med. Men han forventer som udgangspunkt ikke, at der skal gøres noget ekstraordinært i undervisningen i forhold til sprogprøverne. Men helt afvise det kan han ikke.

»Vi vil da gerne vide mere. Hvis vi får sprogprøven før oktober, og vi synes, der skal være nogle ændringer i undervisningen, så gør vi det. Men det bliver ingen revolutionerende ændring, for det skal det jo ikke være«, siger Hans Christiansen.

Fagbladet Folkeskolen har spurgt Undervisningsministeriet, hvornår information om sprogprøverne ligger klar, så børnehaveklasselederne kan forberede sig. I en e-mail til redaktionen svarer ministeriet:

»Børnehaveklasselederne modtager snarest introduktion til prøverne. De vil også få mulighed for at deltage i et opkvalificeringskursus, hvor de introduceres yderligere til sprogprøverne«.

Tid hænger ikke på træerne

Flere af børnehaveklasselederne er bekymrede for, hvor meget tid sprogprøverne og den sprogstimulering, der skal sættes ind med bagefter, kommer til at sluge. Helle Wissendorff Larsen fra Abildgårdskolen frygter, at hverdagen bliver endnu mere presset med de tre sprogprøver, fordi børnehaveklasselederne ikke har kunnet forberede sig på prøverne:

»Udfordringen ligger i vores organisering af skoleåret. Hvis prøverne havde ligget klar ved skoleårets begyndelse, havde der ikke været noget problem«.

Hendes bekymring går derfor på, hvorvidt hun kan nå at udføre arbejdet med sprogprøverne, og hvor omfangsrige de er.

Helle Gilling, der er børnehaveklasseleder på Munkevængets Skole i Kolding Kommune, føler også, at tiden er den mest bekymrende faktor. Hun finder det frustrerende, at hun ikke ved, hvor meget sprogprøverne vil gå ud over den øvrige undervisning og forberedelse.

»Her tænker jeg på selve prøvetagningen, forberedelse og evaluering heraf. Det er klart, at ekstra opgaver koster andre steder, og forberedelsestiden er i forvejen presset«, siger hun.

Mellem sprogprøverne vil der være sprogstimuleringsforløb for de børn, der bonner negativt ud ved første, anden og tredje sprogprøve. Ingen børn vil i dette udviklingssår kunne dumpe.

»Der kommer også et sprogstimuleringsprogram, som vi glæder os til at se. Men selvfølgelig vil det også kræve ekstra forberedelse«, siger Helle Gilling.

Regeringen har afsat 5,2 millioner kroner til forsøgsskolerne, som kompenseres for de arbejdstimer, der er forbundet med gennemførelse af projektet. Ifølge ministeriet bliver sprogprøverne designet, så de kræver minimal forberedelsestid for børnehaveklasselederne.

»Vi tager det, som det kommer«

Selv om den manglende information om sprogprøverne skaber frustration hos de tre børnehaveklasseledere, har de ikke ladet det påvirke skolestarten.

»Jeg har været børnehaveklasseleder i mange år og er derfor vant til, at vi skal noget nyt hele tiden. Jeg bliver nødt til at tage det, som det kommer, hvis jeg skal være i det her fag. Altså tage det, når det kommer«, siger Helle Gilling fra Munkevængets skole.

Helle Wissendorff Larsen fra Abildgårdskolen forsøger også at køre sin undervisning, som hun plejer: »Vi udøver ikke teach for test, fordi vi skal have sprogprøver. Vi gør, hvad vi plejer, og det, vi har succes med«.

Flere af børnehaveklasselederne håber, at sprogprøverne tager udgangspunkt i de allerede eksisterende test og Fælles Mål, der er i børnehaveklassen.

»Vi må gøre det, så godt vi kan. Og afvente, til vi har set prøven, som jeg forventer falder inden for rammerne af det, der i forvejen er i børnehaveklassen. Ellers giver det ingen mening. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide det«, siger Helle Wissendorff Larsen. 

(opdateret 31. august) Børnehaveklasselederne har siden artiklen blev skrevet, modtaget flere informationer om sprogprøverne. De skal blandt andet på informationskursus. Derudover er der sendt et forælderbrev ud til de pågældende skoler, som børnehaveklasselederne har mulighed for at sende ud til forældrene.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ