Pisa
1   24

Professor: Fremtidens skole skal dyrke empati og etik

Næsten intet i dagens folkeskole forbereder eleverne til fremtidens arbejdsliv blandt supercomputere og kunstig intelligens. Professor Dion Sommer vil have os til at reflektere over, hvad en fremtidsparat uddannelse skal rumme. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' (t.o.m. 31/10)

»Inden for 20 år er millioner af menneskejobtyper afskaffet, og langt færre nye vil erstatte dem. Forandringen er af eksponentiel karakter. Så når alle de små treårige Line'r og femårige Martin'er, som befolker vores daginstitutioner, er voksne, hvad så?«

Sådan spørger professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Dion Sommer retorisk i et af kapitlerne i bogen »Fremtidsparat? Hinsides Pisa«. Dion Sommer er den ene af to hovedforfattere til bogen, og han sender ikke kun en bredside af kritik af sted mod de internationale test. Også den danske folkeskole står for skud. Ifølge Dion Sommer forbereder folkeskolen i sin nuværende form overhovedet ikke de yngste børn på det liv, de kommer til at leve, når de engang står som voksne mennesker.

Artiklen fortsætter under banneret

DET LÆRER FREMTIDENS SKOLE ELEVERNE

• At udvikle resiliens gennem trygge møder i hverdagens sociale baser.

• At engagere sig i og skabe signifikante forandringer i verden.

• At håndtere komplekse udfordringer.

• At samarbejde og forhandle aktivt.

• At søge ny viden.

• At aflæse og identificere problemer.

• At generere løsninger.

• At syntetisere, transformere og anvende informationer på nye måder.

• At forblive en kreativ, fleksibel tænker.

• At forblive livslangt lærende.

• At fremtidskvaliteter udvikles i en livslang (ud)dannelsesproces.

Kilde: »Fremtidsparat? Hinsides Pisa - nordiske perspektiver på uddannelse« af Dion Sommer og Jacob Klitmøller.

For der ligger et totalt forandret arbejdsmarked og venter på dem for enden af deres uddannelsesrejse, argumenterer Dion Sommer. Her kan vores børn se frem til et samfund, han kalder humaniodalderen. Et samfund, hvor automatisering, kunstig intelligens og robotisering af menneskearbejdet vil være dominerende.

»Enhver lille pige eller dreng på fem-seks år i dag vil sandsynligvis kommunikere mere med automatiserede robotter og kunstig intelligens end med menneskelige kolleger, når de bliver voksne«, siger han og sætter ord på, hvad han mere konkret forudser, at det vil have af konsekvenser for skolen:

»Så bliver den der Pisa-skole og ideen om test hele vejen igennem fuldstændig meningsløs. Fremover bliver der selvfølgelig brug for, at børn kan skrive, regne og læse til et vist niveau, men ud over det har resten af kvalifikationerne ingen betydning«.

Glem alt om facts

I øjeblikket er der politiske forhandlinger om, hvorvidt skoledagene skal kortes, og om der skal ske en kraftig reduktion af understøttende undervisning. Den diskussion mener Dion Sommer er totalt irrelevant. Ifølge ham er der brug for intet mindre end en revolution af skolens indhold, uden at han imidlertid sidder klar med et konkret bud på et fremtidssikret skoleskema.

»Men jeg kan sige, at fag, hvor man skal lære facts og den slags, simpelthen bliver spild af tid, fordi facts allerede er truet af forældelse, i det øjeblik man lærer dem. Mange af de klassiske færdigheder, som man træner i skolen, det kan kunstig intelligens gøre en million gange hurtigere og langt mere sikkert og bedre. Så de kompetencer bliver ligesom overhalet indenom«, siger han og fortæller, at både amerikanske advokatvirksomheder og banker er begyndt at skaffe sig af med ansatte for i stedet at bruge mere kunstig intelligens.

Skolen skal danne til at forme verden

Ifølge Dion Sommer er det imidlertid alt for snævert at begynde at tilpasse skolesystemet til én bestemt fremtid. For verden forandres og formes af mennesker, og derfor skal skolen danne eleverne til mennesker, der aktivt forholder sig til og former det lokale og globale samfund. Og til det bør skolen undervise i unikt menneskelige egenskaber.

»Skolen skal undervise i etik, empati, lederskab og global ansvarlighed. Egenskaber, som robotter ikke besidder«, siger han.

»Der er brug for, at fremtidens generation ikke kun er i stand til at reagere på globale problemer, pædagogikken har mulighed for at tage del i at forme løsningen af dem. Skolen skal gøre fremtidens generation i stand til at forme løsninger på freds-, miljø-, uligheds-, kommunikations- og subjektivitetsspørgsmål«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.376 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.