Sådan har ministeren talt om §16b

Røsterne er gået højt lige siden, eleverne mødte ind efter sommerferien til lange skoledage, der gav dem OECD-rekorden i skolegang. Og lige siden har ministerens svar på kritikken været, at kommunerne kan løse problemet gennem de muligheder, der allerede er i folkeskoleloven. Læs her, hvordan ministeren har talt om lovens paragraf 16 b i sin ministerperiode.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søger man i nyhedsmediernes arkiver, lykkes det ikke at finde ét eksempel på, at forhenværende Christine Antorini nævnte paragraf 16b under sin ministertid. Men historien er en helt anden for nuværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som har nævnt paragraffen ved talrige lejligheder. Et kurskifte, som de to skoleforskere Niels Egelund og Peter Allerup forklarer med forskellen i ministrenes partifarver.

Ministers tolkning af §16b kan give et års kortere skolegang

Der skulle da ikke gå længe fra eleverne mødte ind til skoleskemaer, som gav dem OECD-rekorden i skoletimer, før den nye undervisningsminister Ellen Trane Nørby for første gang pegede på muligheden for at korte i skoledagen ved at bytte den understøttende undervisning ud med en ekstra voksen i fagtimerne.

"Muligheden for at afkorte undervisningstiden anvendes ikke i særlig stor udstrækning. Vi vil gerne opfordre til, at muligheden anvendes i de tilfælde, hvor skolen vurderer, at det understøtter elevernes faglige udvikling bedre end den længere skoledag", skrev ministeren således sammen med forligspartierne tilbage i august i et såkaldt hyrdebrev til kommunerne.

Minister ved samråd: Et problem, at §16b ikke bliver brugt

Det er en holdning, hun holdt fast i, da hun var kaldt i samråd om skoledagens længde i starten af november. Her ønskede de Konservative lovændringer, som skulle gøre det lettere for skolerne at korte i skoledagen. Men det ville ministeren ikke høre tale om. For i paragraf 16b har skolerne allerede de nødvendige redskaber, sagde ministeren.

Ministeriet: Ok til kortere skoledage for hele skolen 

"Indtil videre vil jeg sige, at problemet er jo sådan set ikke, at der er nogle, der synes, at de mangler redskaber. Indtil videre har problemet lidt været, at de slet ikke har brugt redskabet. Og derfor kan jeg egentlig kun opfordre til, at man bruger det", lød det fra ministeren.

Dagen efter udsendte ministeriet endnu et brev til kommunalbestyrelserne, som på ny opridsede mulighederne for at trimme skoleskemaerne. Et brev, der samtidig understregede, at kommunerne med reformen har større "frihed" for at tilrettelægge en "god skoledag". Og derfor har de også ansvaret for at skabe "en god balance mellem skole og fritidsliv for eleverne", indledtes det i brevet.

13 dage inde i 2016 kommer ministeren igen med samme melding. I et tredje brev til kommunerne påpeger hun muligheden for at benytte paragraf 16b med et budskab om, at hun og forligskredsen ønsker at sikre sig, at kommunerne er bevidste om paragraffens muligheder.

Minister glad over, at kommuner åbner for kortere skoledage

Det var da også en tilfreds minister, som kunne konstatere, at hendes budskab tilsyneladende var blevet hørt, da folkeskolen.dk den 11. februar kunne skrive, at flere end hver tredje kommune havde givet grønt lys til kortere skoledage i starten af februar.

Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen 

"Når en række skoler har gjort det, tyder det på, at de er i gang med at implementere reformen på en måde, der passer til deres behov. Det ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar for at udfylde folkeskolereformens rammer", skrev Ellen Trane i en skriftelig kommentar.

Sidenhen har flere kommuner fulgt trop. Og det afskrækker ikke ministeren, som ved et samråd tidligere på måneden, gjorde det klart, at hun ikke betragter paragraf 16b som en dispensationsparagraf, og at kommunerne dermed ikke bruger paragraffen forkert.

Under den efterhånden lange debat om den famøse paragraf, har der været tvivl om, hvordan loven skal tolkes, da det ifølge paragraffen kun er "i helt særlige tilfælde", at det er muligt at konvertere dele af den understøttende undervisning for eleverne i 4.-9. klasse.

Men det har, som det fremgår, ikke afholdt ministeren fra gentagene gange at opfordre kommunerne til at benytte paragraffen. Og det er denne paragraf, som giver mulighed for, at skoletiden for eleverne kan reduceres med, hvad der svarer til mere end års skolegang. 

Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav"