Besparelser
0   52

Speciallærer: Besparelser rammer fagligheden i specialskolen

Speciallærer Jette Skov har hele sit arbejdsliv kæmpet for elevernes faglighed på Skolen ved Nordens Plads. Den kamp trues af besparelser på skoleområdet i Frederiksberg Kommune, hvor op mod 40 lærerstillinger kan blive sparet væk, først og fremmest i specialtilbuddene.

Der er normalt mellem seks og 11 elever i en klasse på specialskolen ved Nordens Plads på Frederiksberg. Aldersmæssigt spænder de over et par årgange, og eleverne er så forskellige og har så mange udfordringer, at det bedst kan beskrives, som at man skal undervise mellem seks og 11 klasser.

Så tanken om, at der frem over kun skal være én lærer og én pædagog i klasserne får det til at risle koldt ned ad ryggen på lærer Jette Skov. 

Artiklen fortsætter under banneret

For i sit budgetforslag for 2019 lægger skoleforvaltningen på Frederiksberg op til at nedlægge 20 lærerstillinger svarende til 42 procent af de ansatte lærere på Skolen ved Nordens Plads. Jette Skov har siden 1985 har haft sin daglige gang som speciallærer og læsevejleder på kommunens specialskole. 

Det er en hjertesag. Et livsværk, der er truet. For Jette Skov har i hele sit arbejdsliv kanaliseret al sin energi ind i specialundervisningen. 

Elever med særlige behov har ifølge hende et stort fagligt potentiale, der ikke må tabes på gulvet.  

"Jeg har altid kæmpet for, at disse elever skulle udvikles til det yderste af deres potentiale, som jo meget ofte viser sig at være langt større end de fleste regner med, også fagligt", siger hun.  

Det budgetforslag, som politikerne skal tage stilling til i den kommende weekend, lægger nemlig op til, at der i stedet for to lærere i en specialklasse vil være én lærer og én pædagog.

Og det er noget, der giver hende bange anelser.  

"Med det nuværende budgetforslag bliver jeg med min lange erfaring og specialviden igen nervøs for en udvanding af fagligheden, når man i ramme alvor mener, at 500 lærertimer om  kan erstattes med noget andet uden tab af kvalitet. Jeg føler næsten, det er min pligt at råbe op".

Siden 1980, hvor særforsorgen blev udlagt, har også handicappede elever haft ret til en undervisning i henhold til folkeskoleloven. Det kvalificerede undervisningstilbud, tilrettelagt af lærere med særlige kompetencer, frygter Jette Skov nu bliver udvandet.

"Vi bliver nødt til at holde fast i fagene og dannelsen. Det er vigtigt, fordi eleverne også skal være borgere i vores samfund og kunne agere som andre borgere. Verden skal også åbne sig for dem og være i dem", siger hun.

Specialklassen bliver et fagligt kaos

Når Jette Skov træder ind i sin klasse på Nordens Plads, sidder eleverne, når de arbejder selvstændigt, i båse med deres eget bord, stol og reol og nogle gange med yderlig afskærmning. For uden de rammer kan de have svært ved at finde ro til selvstændigt arbejde.

Undervisningen er skræddersyet efter den enkelte elevs behov.  Hver elev har sit eget skema. Sin egen dagsorden for dagen.

"Eleverne har vidt forskellige niveauer og udfordringer. Der er mellem seks og 11 elever i vores klasser, men deres niveauer er meget ofte så forskellige, at det næsten ikke kan beskrives. Det gælder faglige kompetencer, læringsstile, grad af opmærksomhedsforstyrrelser, sarthed omkring andres tilstedeværelse. Opleves der ikke uro udefra, foregår der ofte så rigelig uro inde i eleven selv, som kommer til udtryk på måder, som kun fantasien sætter grænser for. Derfor skal klassen deles op, så snart og så meget man nu har mulighed for", siger Jette Skov.

Hver dag er der elever, som får det svært og får brug for at være alene med en lærer eller pædagog.

"Vi har elever, der når de henvises til skolen, beskrives som havende brug for et én-til-én- undervisningstilbud eller undervisning i meget små grupper, der kan tage højde for forskelligt beskrevne udfordringer", fortæller Jette Skov. 

I skoleåret 16/17 havde 22 elever på skolen brug for et undervisningstilbud, hvor de udelukkende eller i meget stort omfang måtte undervises alene. Skolen har samtidig et stigende antal elever med såkaldt comorbide diagnoser, dvs. elever som har flere betydende diagnoser oven i for eksempel en autismespektrumdiagnose. Alligevel opleves der dagligt små sejre. Især når eleverne undervises i meget små grupper.

"Det kan være den lille opmærksomhedsforstyrrede pige, der finder roen og pludselig kan omsætte, det hun har opsnappet i undervisningen, i stamklassen, hvor hun sidder i et hjørne godt gemt bag en skærm, så stimuli udefra begrænses mest muligt, som nu efter et struktureret forløb på et år og undervisning tre gange om ugen kan læse lette tekster og sende sms'er til sine forældre og sin morfar. Og hun kan læse de svar, hun får. Det er voldsomt stort for hende og hendes omgivelser, men det er netop det, der er svært at beskrive, hvis man ikke lige er i det". 

Professionelle skal varetage de faglige behov

Jette Skov er bekymret for, at elevernes faglighed bliver forsømt, hvis de ikke har lærere til at varetage undervisningen.

"Rammer du forkert og f.eks. skyder over målet, er der en stor risiko for at eleven smækker døren i for læring og relation - og selvtilliden får endnu et dyk. Er du ikke fagligt dygtig, kan du ikke afdække elevens aktuelle niveau, og derfor har du ikke en chance for at vurdere, hvad næste udviklingszone er, og du ikke i stand til at sætte passende mål for det fortsatte arbejde".

"Eleverne har veludviklede antenner for, hvornår de bliver mødt med professionelle, der underviser struktureret og målrettet og som i kraft af sin specialviden fornemmer, hvad der rører sig i eleven, og som derfor spænder det nødvendige usynlige sikkerhedsnet ud".

I et brev til folkeskolen.dk fortæller hun om en elev fra 6. klasse, der har sat en seddel på hendes dør: 

"hej jæde jeg komr ike i morn jeg sgal spele jule bego far A"

Dét giver oceaner af mening for Jette Skov.

"Jeg bliver rørt og glad over den besked. Glad på hans vegne, fordi han er så godt på vej, at han kan kommunikere på skrift, så det faktisk kan forstås. Selvfølgelig glad fordi det viser et potentiale, som jeg med min og kollegernes faglige viden kan sparre omkring, så vi sammen kan definere de mål, der ligger i den næste udviklingszone. Vi har et fælles sprog, og en basisviden og adskillige efteruddannelsesforløb, der har klædt os på til at kende mulige veje ind i læringen".

Skolens ved Nordens Plads

På Skolen ved Nordens Plads er der cirka 200 elever.

Eleverne er delt på tre spor.

Spor 1:Elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt lav udviklingsalder, autisme eller andre betydende diagnoser -  ca. 43 elever.

Spor 2: Elever inden for hele autismespekteret - samtidig har over 50 % al eleverne i denne gruppe komorbide diagnoser (flere betydende diagnoser samtidig) særlig ADHD, angsttilstande, invaliderende tvangstanker og tvangshandlinger, perceptuel sårbarhed og skolevægring. Ca. 83 elever.

Spor 3: Elever i behandlingstilbud. Det spænder fra elever med massive udviklingsmæssige skader til elever, der er på vej til almenundervisningen og hvor den faglige undervisning er en væsentlig del af hverdagen. Ca. 30 elever. 

Ikke en kamp mellem lærere og pædagoger

Det er afgørende for Jette Skov at understrege, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere er både fint og vigtigt. 

"Men lærere og pædagoger har vidt forskellige kompetencer og opgaver i forhold til eleverne".

"Vi lærere tager os af planlægningen af undervisningen, udfører undervisningen og evaluerer undervisningen. Når det er sagt, er det også en kendsgerning, at pædagogerne allerede, som det er nu, ind i mellem er nødt at udføre den planlagte undervisning. Alene af logistiske årsager. Klasserne er simpelthen nødt til at blive delt op i så små enheder på én, to, tre eller fire elever, hvis alle niveauer skal rammes, at der ikke er lærerhænder nok til alle enheder".

Borgermøde og  demonstration

Det er ikke mere end en uge siden, at en forældre på et borgermøde om nedskæringerne rejste sig med tårer i øjnene og på det stærkeste opfordrede politikerne til at besøge Nordens Plads for at forstå hvor vigtigt det er for eleverne, at de har en lærer tilknyttet, der kan sikre deres faglige fremtid, fortæller Jette Skov. 

"Hvis politikerne kommer, kommer de til at se velfungerende børn, der fungerer fint i de rammer, de nu har. Men de ser ikke alt det bagved tapetet. Der er et kæmpe arbejde bag det, vi har nået. Det er det, som er så svært at beskrive. Det er humlen i meget specialundervisning, det er kolossalt svært at beskrive", forklarer Jette Skov.    

Mandag aften var en stor forældredemonstration mod besparelserne foran Frederiksberg Rådhus, før politikerne i weekenden skal debattere, hvordan budgettet for 2019 skal udformes.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.261 andre er allerede tilmeldt