En skoleleder på en specialskole hører larm fra frokoststuen. Hun går ind. To elever er i frokoststuen og de nægter højlydt over for en underviser at gå til undervisning. Normalt er det ikke skolelederen, der tager den slags konfrontationer, men 3. marts 2014 klokken 10.40 er det:

 "Jeg spørger, hvad drengene forventer at få ud af situationen. Eleven rejser sig op, går hurtigt og truende hen imod mig samtidig med, at han råber, at jeg ikke skal hæve stemmen. Han går derefter helt tæt på mig (med sit ansigt ca. 30 cm fra mit ansigt). Eleven spørger om jeg truer ham. Jeg svarer "nej", hvorefter jeg med hævet stemme siger, at han skal opføre sig ordentlig og gå til undervisning".

Stop vold mod lærere 

Sådan lyder det i skolelederens beskrivelse til forsikringsselskabet. Først råber den 14-åige elev vredt, og spørger om skolelederen truer ham. Lederen svarer nej. Så tager eleven fat i skolelederens skulder. Pludselig går det stærkt:

"Han holder mig fast, trykker og rusker i nogle sekunder", skriver skolelederen og forklarer, at en underviser må gribe ind og fjerne elevens hænder fra lederens hals.

Skolelederen kører til egen læge og bliver sygemeldt. Hun får anerkendt PTSD efter episoden, og har så mange mén efter episoden, at hendes méngrad fastsættes til 20 procent. Hendes erhvervsevnetab sættes til 60 procent.

Speciallærere forebygger vold ved at justere på kravene til eleverne 

DLF har lavet en video for at forklare dommen. 

DLF: Stor principiel sejr

Skolelederen får anerkendt, at der er tale om en arbejdsskade. Men hun kan ikke få offererstatning, fordi skaden ikke bliver anmeldt til politiet inden for 72 timer. Det sker ikke, fordi man på skolen forsøger at opretholde relationerne til eleverne, som har oplevet mange svigt.

Da episoden sker, har Erstatningsnævnet en lempelig praksis om at give dispensation fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor lærere eller pædagoger udsættes for vold på arbejdet.

Efter episoden er sket - og altså på det tidspunkt, hvor sagen bliver behandlet, ændrer Erstatningsnævenet praksis, sådan at der kun bliver givet dispensation, hvis der er "konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn" til den unge som forvolder skade.

Den ændring bliver først offentliggjort i juni 2015. Danmarks Lærerforening har derfor valgt at føre en sag mod Erstatningsnævnet. Sagen blev tabt ved Byretten og Landsretten, men i dag vandt Danmarks Lærerforening sagen i Højesteret.

Mere fokus på vold giver mindre vold 

"Højesteret fandt, at Erstatningsnævnets praksisændring i 2014 var uden hjemmel i loven, og at nævnet derfor var forpligtet til som efter den tidligere praksis at dispensere også i tilfælde, hvor den manglende politianmeldelse som i den foreliggende sag var begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution", står der i dommen. 

Arbejdsskadekonsulent i Danmarks Lærerforening Henning Sindahl glæder sig over dommen.

"Dommen giver os medhold i, at Erstatningsnævnets skærpede praksis i forhold til dispensation for manglende politianmeldelse af pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn ikke er lovlig", siger han og fortæller, at udfaldet betyder, at skolelederen, som er medlem af DLF nu kan få vurderet erstatningsmulighederne i Erstatningsnævnet.

Henning Sindahl hæfter sig også ved, at højesteretsdommen forholder sig til, at en offentlig myndighed ikke blot kan ændre praksis uden varsel. Han mener, at det kan få stor betydning for DLF-medlemmer fremover:

"Dommen slår fast, at hvis man skærper praksis, så skal man varsle om det. Vi kan jo ikke vejlede vores medlemmer om noget, hvis det ikke er blevet meldt ordentligt ud", siger Henning Sindahl.

(tilføjet kl. 17.15)

DLF anbefaler fortsat, at medlemmer anmelder vold inden for 72 timer til politiet eller udfærdiger en dispensationsblanket sammen med lederen inden for 72 timer.