Vold/trusler
3   7

Mere fokus på vold giver mindre vold

Når alle volds- og trusselshændelser bliver registreret, er det nemmere at forebygge vold. På den måde reducerer københavnske specialskoler antallet af arbejdsskader.

Det lyder paradoksalt. Men ved at registrere alle former for volds- og trusselshændelser - store som små - bliver der færre af hændelserne på sigt. Det forklarer lærer Helle Nattestad. Hun er arbejdsmiljørepræsentant på specialskolen Frejaskolen i København, og derudover er hun frikøbt til Københavns Kommunes program »Arbejdspladsen i fokus«.

Gennem de seneste år har hun sammen med specialskolernes brancheråd arbejdet for, at lærere på specialskoler i København får registreret og anmeldt alle de mindre hændelser, som forekommer i en dagligdag med udfordrede børn, i et såkaldt miniskema. Alt fra riv og krads, slag, skub og spark til grænseoverskridende adfærd som voldsomme trusler eller krænkende adfærd såsom spyt bliver skrevet ned.

Artiklen fortsætter under banneret

I Københavns Kommunes seneste arbejdsmiljøredegørelse viser tallene da også en stigning fra 629 registreringer af vold og trusler i 2014 til 1.114 registreringer i 2016 på specialskoleområdet. Det er næsten en fordobling, men ifølge Helle Nattestad giver den øgede registrering færre voldshændelser på sigt, fordi man ved at kortlægge hændelserne bliver mere bevidst om tendenser.

»Alene på Frejaskolen har vi på et år reduceret antallet af arbejdsskader med en tredjedel«, siger hun og forklarer, at med miniskemaerne har lærerne fået mere viden om, hvor det er vigtigt at sætte ind over for nogle elever. Det har betydet, at enkelte elever eksempelvis har fået nye tilbud i skolen, og efterfølgende er antallet af skader faldet.

»Vi har altid arbejdet med at forebygge, men førhen, hvor mange skader ikke blev anmeldt, har det været ud fra en fornemmelse. Det er det ikke længere«, siger hun.

Hurtigt og nemt med miniskema

Det øgede fokus på, at lærerne får registreret alle små og store skader, er én ting, men konkret er det også blevet meget nemmere for lærerne at registrere alle de små hændelser.

Tidligere var der ét skema, det såkaldte store grønne skema, til anmeldelse af arbejdsskader og -ulykker, men for halvandet år siden blev et nyt miniskema introduceret. Miniskemaet har Helle Nattestad udviklet i samarbejde med psykolog Nina Armand fra Arbejdsmiljø København, og det bruges til mindre volds- og trusselshændelser.

Læreren skal give et kort oprids af episoden og krydse af i skemaet, hvordan hændelsen blev oplevet. Det har gjort en kæmpe forskel, at det nu kun tager et par minutter at notere en lille hændelse, mener lærer Tenna Dyhr. Hun har undervist ni år på Frejaskolen, og hun har flere gange oplevet vold og trusler på egen krop, når eleverne er blevet frustrerede og følt sig magtesløse.

»Spørgsmålene i det store skema er udviklet til arbejdsskader, hvor man for eksempel har brækket et ben. Jeg ser meget positivt på de mindre skemaer, netop fordi man får dem udfyldt. Selv de små ting får man noteret, for det er hurtigt og nemt«, siger hun.

»Da vi kun havde det store skema, blev de små episoder som et spark over skinnebenet eller en verbal trussel ikke anmeldt. Når man skulle udfylde, hvor mange sygedage man havde haft på baggrund af episoden, var det jo småting. Man havde ikke sygedage, og man havde ikke brækket benet. Der var derfor en masse ting, der ikke blev registreret«, forklarer Tenna Dyhr.

Hun ser flere fordele i, at det er blevet nemmere at registrere selv små hændelser. På den lange bane føler hun sig mere sikret, hvis de mange små skader skulle udvikle sig til en arbejdsskade, fordi hun kan dokumentere, hvad der er sket. På den korte bane er registreringerne med til at skabe en bevidsthed om, at hændelserne ikke skal negligeres.


Tabu om vold skal brydes

»Jeg ved, at jeg arbejder på en specialskole, og jeg ved, at vold kan ske, men dermed ikke sagt, at det skal forekomme«, siger Tenna Dyhr.

Hun peger på, at hun pædagogisk kan bruge overblikket over elevernes voldshandlinger til at blive opmærksom på, om der er en struktur, som lærerne måske kan afhjælpe ved at ændre deres pædagogiske praksis. I hendes gruppe er de fire lærere, der arbejder sammen om den samme gruppe børn. I klasseværelset har de en fælles mappe liggende, hvor de alle registrerer i. Det skaber også åbenhed om, hvordan kollegaerne har det.

Netop åbenhed er vigtig for at komme vold og trusler til livs, fremhæver arbejdsmiljørepræsentanten.

»Vold er tabuiseret, og man holder det ind til kroppen. Men vold på skolen er alles ansvar, både lærere, ledere og forvaltning«, siger Helle Nattestad. Hun mener, at der især på almenskolerne er et kæmpe mørketal for antallet af mindre hændelser med vold og trusler.

»Nogle skoler registrerer det måske, men det forbliver internt. Så ved forvaltningen og politikerne ikke, hvad der foregår på skolerne. For det første kan man ikke forebygge, og for det andet oplever nogle medarbejdere, at de bare bliver en skraldespand for bank. Politikerne og forvaltningen skal vide, at det er sådan, vores arbejdsmiljø er«, siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
8.968 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.