Vold/trusler
2   25

Speciallærere forebygger vold ved at justere på kravene til eleverne

Lærere på specialskoler opfatter ikke nødvendigvis spyt, spark og slag som vold, men som udtryk for at eleven ikke trives. Derfor er forebyggelse af vold på specialskoler ikke et særskilt tiltag, men en integreret del af undervisningen, viser ny forskning.

Det er risikofyldt at være lærer på en specialskole. Flere end 70 procent af de ansatte har været udsat for vold og/eller trusler inden for det seneste år. Det har Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning afdækket gennem undersøgelser i 2010, 2011 og 2015. Men lærere og pædagoger oplever tilsyneladende ikke en positiv effekt af et mere traditionelt organisatorisk voldsforebyggende arbejde, og det kunne forskerne ikke forstå.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når vi spørger andre faggrupper, om de oplever, at ledelsen og medarbejderne opfordrer hinanden til at tage vold og trusler alvorligt, så mindsker det risiko for vold og trusler målt et år efter. Sådan er det ikke på specialskoler, og det undrede os", fortæller cand. psych. og ph.d. Lars Peter Sønderbo Andersen.

Lærerne er gode til at spotte små tegn hos eleverne

Forskerne satte sig for at undersøge, hvad der ligger bag denne forskel. Svaret er, at lærere på specialskoler ikke nødvendigvis kalder det vold, hvis de bliver skubbet af en udadreagerende elev. Derfor svarer de anderledes end andre faggrupper på et spørgeskema, som bruger begreber som voldsforebyggelse og arbejdsrelateret vold.

"Lærerne tænker i læring og går derfor efter at skabe situationer, hvor eleverne trives, så de kan lære optimalt. Lærerne trækker på deres viden om, hvad der tricker det enkelte barn, og de er gode til at spotte små tegn på, at en elev er vej i ubalance. Det kan være urolig adfærd, høj stemmeføring eller gentagne blink med øjnene", siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

Lærerne forebygger vold ved at sænke kravene til eleven, så der sker en nedtrapning af konflikten ved, at eleven bliver bragt i en tilstand af low arousal.

"På den måde indlejres forebyggelsen af vold og trusler i den daglige praksis. Omvendt skal lærerne stille krav, så der opstår stadig konflikter, men uden denne tilpasning, ville lærerne blive udsat for mere vold og endnu flere trusler".

Kontrol og straf minder om hundetræning

Den enkelte lærer står ikke alene med ansvaret for at forebygge vold. De taler typisk i deres team og med supervision og opbakning fra ledelsen om, hvordan de skaber den bedste læringssituation for eleverne.

"Pilen peger på læreren, når der opstår en konflikt, men lærerne er gode til at tale i deres team om, hvordan de kan blive bedre til at læse de små tegn hos eleverne, så de kan nå at bringe en elev i low arousal. Det handler om to ting: Hvordan undgår vi konflikter? Og hvordan sikrer vi, at børnene trives, så de kan lære så meget som muligt? De to ting er integreret i hinanden og i lærernes daglige praksis", siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

Undersøgelsen bygger på interview med 26 lærere og pædagoger fra fem specialskoler. De fortæller, at specialskolerne i de senere år er gået væk fra konsekvenspædagogik og udmåling af straf til elever med udadreagerende adfærd. I stedet arbejder de med anerkendende adfærd, belønninger og low arousal, som giver lærerne kontrol over situationen.

"Trenden i det pædagogiske arbejde om, at man skal skabe gode læringssituationer ved at opbygge gode relationer til børnene, er smittet af på specialskolerne. Så i stedet for at straffe eleverne ved at tage goder fra dem som, at de ikke må spille et spil eller ikke må komme ud i frikvarteret, justerer man på kravene. Kontrol og straf minder om hundetræning og øger risikoen for yderligere konflikter, mens justering appellerer til lærernes humanistiske tankesæt".

Stadig vigtigt at registrere vold og trusler

Selv om lærere på specialskoler ikke betragter et spark over skinnebenet som vold, skal det stadig registreres, understreger Lars Peter Sønderbo Andersen.

"Når man bliver udsat for vold og trusler, kan det på sigt skade helbredet, og en registrering dokumenterer, hvad man har været udsat for. Samtidig giver det mulighed for at analysere, hvad der får en elev til at slå og skubbe. Ja, barnet har måske ADHD eller autisme og handler i affekt, men det skal stadig registreres", siger han.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt