Blog
5   27

Fanatisme eller frihed. Hvad skal man dog vælge?

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Om debatten i kølvandet på regeringens forslag om frie folkeskoler.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Sidste år skabte SF`s ordfører Jacob Mark en god debat med et glimrende forslag om at oprette frie folkeskoler, hvor man kunne tilrettelægge undervisningen på faglig forsvarlig måde med udgangspunkt i de lokale forhold. Ideen var, at alle forældre skulle have mulighed for selv at vælge en undervisning for deres børn, der ikke var bundet op på den omsiggribende teknokratisme, som har hærget i mange kommunerne – og i KL i særdeleshed.

Nu har regeringen grebet SF´s bold og lanceret et forslag, der på lange stræk er tilsvarende. Til Berlingske Tidende udtalte undervisningsminister Merete Riisager den 1/9-2018:

”Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke, mellem og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det. Kan en del af forklaringen være, at man tilretter sin indsats lokalt?”

Der er i regeringens forslag tale om en 10-årig forsøgsordning, hvor frie folkeskoler eksempelvis kan afkorte skoledagene, droppe understøttende undervisning, læringsmålstyring og andet, der har vist sig uhensigtsmæssigt. Med andre ord kan forsøgsskolerne jf. forslaget tilrettelægge undervisning efter faglige kriterier i stedet for spøjse, kommunale embedsmandsstrategier. Beklageligvis fritager regeringens forslag ikke skolerne for de håbløse nationale test – som SF oprindeligt lagde op til – men dette kan måske komme i de videre forhandlinger?

Det bliver spændende at følge debatten. Indtil videre har SF, DF og regeringspartierne kommet med positive meldinger, ligesom DLF´s formand Anders Bondo Christensen og en lang række fagfolk bakker op om intentionen i forslaget. KL, Skolelederforeningen og de radikale er modsat meget negative, vist nok af ret forskellige grunde. KL og Skolelederforeningen har som bekendt et religiøst forhold til reformens statsopdragelse, og synes åbenlyst ligeglade med, om ingen forældre til sidst vil bruge folkeskolen. De synes også at være ret ligeglade med både logik og substans. På Twitter skrev KL eksempelvis følgende om den demokratisk valgte regerings forslag, der som bekendt bakkes op af et flertal af de personer, der er valgt til at repræsentere landets borgere:

"Et frontalangreb på folkeskolen og det velfærdssamfund, vi kender. Vi borgere har brug for og krav på en stærk off skole, styret af det repræsentative demokrati."

De radikales modstand er i udgangspunktet mere nøgtern og hæderlig, da de pr princip står ved indgåede forlig indtil de laves om. Det er som parlamentarisk skik fint nok, men jeg tvivler stærkt på, at de kan få Socialdemokratiet til at rykke sig uden at der lægges et pres a la ovennævnte forslag.

Man kunne omvendt spørge, om det ikke er et overkill at etablere en ny skoleform, når alle partier og aktører vel kunne blive enige om at gøre noget, hvis nu folkeskolen skulle vise sig at være i problemer? Fx kunne man øge frihedsgraden for alle folkeskoler i stedet for blot at lave en forsøgsordning? Dette synspunkt er blevet fremført af bl.a. Andreas Rasch-Christensen fra VIA, og har bestemt fat i noget rigtigt. Problemet er blot, at hverken KL, Skolelederforeningen eller Socialdemokraterne på noget tidspunkt har udvist interesse for fakta. Lektor Jarl Paulsen fra Viborg Gymnasium og HF opsamlede på Facebook forleden reformperiodens meritter i følgende opstilling:

 

Andel af børn, som starter i fri-/privatskoler:

 2011: 14,6% - 2017: 17%

 Folkeskoler i alt i DK:

 2011: 1.388 - 2018: 1.266

Vikartimer i folkeskolen:

 Fra 2013 til 2015 en vækst på 58%.

 I 2018: 10,3% af alle timer varetages ikke af klassens sædvanlige lærer

Timelønsansatte vikarer:

 2011: 1.300 - 2015: 2.195

Andel af lærere i folkeskolen uden læreruddannelse:

 2013: 10,8% - 2016: 16,2%

Antal lærere med læreruddannelse, som har forladt folkeskolen efter reformens indførelse (overgang til pension fraregnet):

 17.000

Børn og unge under 19 indlagt med stressrelaterede lidelser:

 2010: 2780 - 2015: 4724

Danske elevers læsekompetence (PIRLS - en international screening i 54 lande i 3. og 4. kl.):

 2011: Danmark indtog en femteplads og var dermed i gruppe med Singapore samt de øvrige nordiske lande.

 2016: Danmark indtog en trettendeplads og var dermed i gruppe med Bulgarien, Litauen, Slovenien og Italien.

Kilder: Danmarks Statistik, KL, UVM, AE, PIRLS”

 

Opstillingen er interessant, fordi den evaluerer reformfolkenes argumenter på reformens egne præmisser, og herved illustreres det, hvor religiøst-fanatisk motiveret den fortsatte støtte er. Dertil kommer, at den pædagogiske forskning til overflod har påvist, hvor katastrofal selve indholdet af reformlinjen er (se eksempler på referencer nedenfor). Sluttelig er det blevet grundigt dokumenteret, at implementeringen var både ekstremistisk, hånlig og demokratisk anløben (Mathiasen 2017, Mårtensson 2015). Men alting preller af på munkemændene m/k i KL, Skolelederforeningen og Socialdemokratiet.

Der kan ikke være tvivl om, at noget må gøre. Helst ville jeg foretrække, at de radikale havde ret i, at folkeskolen kan reddes ved at alle Folketingets partier i god ro og orden gik sammen om at tage ansvar – uden forligsbrud og smarte manøvrer. Desværre tyder intet på, at noget sådant vil ske før folkeskolen er en saga blot. Det er nemlig svært at tale fornuft med folk, der ikke vil høre herpå. Det er en rigtig ærgerlig situation, som kalder på handling her og nu. Derfor er det godt, at partier som SF, V, DF, K og LA tør og gør noget på bedste tværpolitiske vis. Mon ikke også Alternativet og Enhedslisten følger trop efter lidt betænkningstid? Det må man formode.

 

Referencer:

Artikel i Berlingske Tidende om regeringens forslag: https://www.b.dk/nationalt/regeringen-vil-lave-en-ny-skole-der-er-gratis-som-folkeskolen-og-friere-som

Artikel i Politiken om SF`s oprindelige forslag: https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5770624/SF%E2%80%99s-forslag-om-frie-folkeskoler-m%C3%B8der-kritik

Andreas Rasch-Christensen kommenterer på regeringens forslag: https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsker-om-ny-skoleform-foraeldre-kvitter-folkeskolen-saa-styrk-den-i-stedet

Mathiasen, Anders-Peter (2017): Søren og Mette i benlås. Kbh: Politikens Forlag

Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik - en kritik og et alternativ. Aarhus: Aarus Universitetsforlag.

Mårtensson, Brian Degn (2016): ”200 års skoletraditioner gjorde os rige – nu gør folkeskolereformen os fattige”. Artikel i: Skoleavisen/ www.denoffentlige.dk, februar 2016

Rømer, Thomas Aastrup (2013): Krisen i dansk pædagogik – en upraktisk blog. Munkebo: Fjordager

Skovmand, Keld (2017): I bund og grund – lærerprofessionens didaktik? Phd. afhandling, DPU/ Aarhus Universitet.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ