"Det var ikke noget godt forslag, men det var dog et forslag, som forsøgte at friholde kerneopgaven og spare på administration i stedet. Nu frygter vi rammebesparelser, der næppe kan findes, uden det koster lærerstillinger", siger Jesper Skorstengaard.

Aarhus dropper planer om kæmpeskoler men ikke besparelser

Danmarks næststørste kommune lægger op til at spare i omegnen af 40 millioner på skoleområdet. Efter massive protester er den første spareplan med udgangspunkt i ændring af skolestrukturen forkastet. Lærerforeningen frygter nu besparelser, der vil koste lærerstillinger. Borgmesteren har indkaldt til krisemøde mandag aften og fastholder, at der skal skæres.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aarhus byråd bad før sommerferien om at få udarbejdet et katalog med spareforslag for i alt 300 millioner. På børne- og ungeområdet er der lagt op til, at besparelserne skal være på 109 millioner kroner - heraf knap omkring 40 millioner kroner på skoleområdet.

Her blev konklusionen i kataloget, at man kunne opnå store besparelser ved at omlægge skoledistrikterne, så kommunens 46 folkeskoler bliver til 19 matrikelskoler.

Slut med matrikelskoler på Bornholm

Men knap var forslaget til ændret skolestruktur sendt i høring, før rådmand Thomas Medom fra SF onsdag meldte ud, at det er taget af bordet igen. Det vækker blandede følelser i den lokale lærerforening.

"Det var ikke noget godt forslag, men det var dog et forslag, som forsøgte at friholde kerneopgaven og spare på administration i stedet. Nu frygter vi, at det i stedet ender med en rammebesparelse, som rundt regnet vil koste hver skole en million kroner. De kan næppe findes, uden det koster lærerstillinger", siger formand Jesper Skorstengaard til folkeskolen.dk og understreger, at man i Århus Kommune siden 2012 i forvejen har nedlagt hver tiende lærerstilling, mens børnetallet i samme periode er steget med to procent.

Forældreprotester blev afgørende

Beslutningen om at droppe skolestrukturændringerne kommer i kølvandet på højlydte forældreprotester og vage udmeldinger fra de andre partier bag det oprindelige forlig, lyder det fra Thomas Medom.

Lærerne i Aarhus får kollega som politisk chef

"Den store utryghed, forslaget har skabt blandt forældre og en masse andre borgere, må vi tage bestik af og lytte til. Der er sendt et utvetydigt signal via et væld af medier, direkte henvendelser, i breve og tilkendegivelser, som viser opbakning til en lokal folkeskole som en stærk og kulturbærende institution", siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

"En ting er at få så vidtgående et strukturforslag besluttet politisk, en anden er at få det gennemført bagefter. Det kræver bred politisk opbakning i byrådet, og det kræver opbakning fra forældrene. Med de meldinger, der er kommet frem i de seneste dage, synes hverken det ene eller det andet at være til stede".

Borgmesteren fastholder besparelser

Jesper Skorstengaard mener, at borgerne i kommunen har sendt et utvetydigt signal, som det nu må være op til politikerne at lytte til på anden vis end bare ved at finde samme besparelser et andet sted.

"Hvis folket skal have den skole, de nu har udtrykkeligt har udtrykt ønske om, at de gerne vil have, så må og skal diskussionen nu dreje sig om, hvordan vi finder pengene til at give dem den", siger han.

Thomas Medom afviser ikke, at en skattestigning kan blive en del af løsningen.

"Vi har fortsat en række udfordringer med blandt andet en trængt økonomi på skolerne, integrationen i det vestlige Aarhus og at hver syvende unge ikke er fagligt kompetent til at tage en ungdomsuddannelse. Det kom det oprindelige forslag med et ansvarligt bud på at løse ved blandt andet at spare på administration og ledelse. Disse udfordringer må vi nu påtage os politisk," lyder det fra rådmanden.

Borgmester Jacob Bundsgaard har indkaldt partierne bag forliget til et krisemøde mandag aften. Inden da ønsker Thomas Medom ikke at kommentere på lærerforeningens bekymring for, at der nu kan blive tale om rammebesparelser.

Borgmesteren mener ikke, der kan blive tale om at undgå besparelser.

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen

"Vi må sætte administrationen i Børn og Unge i gang med at udarbejde et andet spareforslag. For hvis ikke det skal være en besparelse på en ny skolestruktur, må der komme et andet spareforslag. Vi skylder også alle de andre områder i kommunen, der er berørt af spareforslag, at der kommer andre spareforslag fra Børn og Unge", siger han til stiften.dk.

Busbørns fremtid stadig uafklaret

Beslutningen om ændringen af skoledistrikterne blev oprindelig indgået som en del af et forlig om udsatte boligområder. Meningen var, at skolerne i blandt andet de belastede boligområder Gellerup og Bispehaven skulle i distrikter med skoler i Åbyhøj og Brabrand med færre tosprogede elever.

Dermed skulle der også skæres i den omdiskuterede praksis med at fragte tosprogede elever med bus rundt i kommunen. Den ordnings fremtid er også oppe i luften, efter forslaget om strukturændring er taget af bordet.

Kredsformand om ghettoudspil: Sanktionslovgivning kan smadre folkeskolen

En af de forældre, der har været meget aktiv i protesterne, er Cecilie Harrits. Hun deler bekymringen for, at besparelserne nu vil blive fundet et andet sted på skoleområdet og har sammen med en række andre forældre startet en underskriftindsamling med opfordring til politikerne til helt at droppe dem.

Celilie Harrits tvivler desuden på, at kommunen reelt ville kunne have sparet det udmeldte millionbeløb på strukturændringen.

"Rigtig mange dynamiske effekter er tilsyneladende ikke medregnet. Der er regnet ud fra prognoser over befolkningsudviklingen og aktuelle tal på skoleområdet. Men der er ikke umiddelbart taget højde for ting som ekstra cykelstier og at det vil kræve ændringer af skolebygningerne, hvis de skal rumme flere elever", siger hun.

Desuden vil Cecilie Harrits nu gerne have et klart signal fra politikerne om, at en løsning bliver lokalt forankret og fundet gennem konstruktiv dialog.

"Det skaber stor usikkerhed, at man nu har skabt tvivl om høringsfasen og ikke kan garantere, at de faglige foreninger og forældreforeningerne bliver hørt forud for et eventuelt nyt forslag om besparelser. Vores bekymring er, at vi nu i stedet måske risikerer en meget forceret proces med meget mindre borgerinddragelse", siger hun.