Temperaturen er høj på årets folkemøde, da debatten om regeringens ghettoudspil går i gang. Verbale bolde kastes mellem Jesper Skorstensgaard, Formand i Aarhus Lærerforening, Janus Boye, bestyrelsesmedlem i Skole og Forældre, Line Møller Daugaard, forsker i sprogpædagogisk praksis og flersprogethed i dagtilbud og skoler, VIA University College og Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune. Det var tydeligt, at formand for Europa-Parlamentet og tidligere borgmester i Randers Michael Aastrup Jensen (V) stod for skud.

"Det er et ghettoudspil, der viser, at man har givet op. Det er godt, at man har erkendt problemerne med, at tosprogede ikke klarer sige fagligt ligeså godt som de etniske danske børn. Men det er nogle uheldige værktøjer, man har taget i brug på Christiansborg", siger Aarhus lærerformand Jesper Skorstensgaard.

Ghettopakken: Sprogprøver og træk i børnecheck

Ghettoudspillet lægger op til stopprøver i børnehaveklassen, hvor børnene kan risikere at gå børnehaveklassen om, hvis de ikke får en høj score i sprogtesten. Derudover bliver det muligt at lukke af skoler, der ikke har et tilstrækkeligt højt fagligt niveau og fratage forældre deres børnecheck, hvis barnet har mere end 15 procent ulovligt fravær.

Flere af elementerne i ghettoudspillet bygger på sanktioner og krav. Men rammer kun de skoler, hvor der er mere end 30 procent af elever, der er bosat i, hvad regeringen definerer som et ghettoområde. 

Jesper Skorstensgaard sammenligner ghettoudspillets elementer til USA som under præsident George W. Bush havde en 'No children left behind politik'.

"Sanktionslovgivning smadrede næsten hele skolesystemet", siger han. Han mener, at der bør fokuseres mere på det fagprofessionelle personale og har et helt konkret forslag om at have to lærere til at varetage undervisningen: En faglærer og en sproglærer.

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer

Mindre pisk, mere gulerod

Derudover synes han, at der bør lempes på pisken og fokuseres på guleroden, hvilket Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune er enig i. 

"Vi ser en flugt fra folkeskolen over mod privatskolen, grundet krav. Forældre i de såkaldte ghettoiserede områder vil ikke tvinges, som de bliver ved dette udspil", siger Thomas Medom.

Regeringens ghettoudspil mødte bred politisk opbakning på Christiansborg, men ved debatten er formand for Europa-Parlamentet og tidligere borgmester i Randers Michael Aastrup Jensen (V) den eneste til at forsvare ghettoudspillet. Han mener bestemt ikke, at der er tale om at man har givet op.

"Jeg går ind for krav, ellers når vi ikke problemerne. Det er af kærlighed til folkeskolen, at vi stiller disse krav, så den også er her om 40 år", siger han og fortsætter.

"Dette er jo et forsøg, hvor vi prøver os frem med nogle forskellige værktøjer. Det er absolut ikke at give op", siger han.

En kvinde blandt publikum, der til daglig arbejder som pædagog, rækker hånden op for at stille Michael Aastrup Jensen et spørgsmål.

"Jeg bliver utrolig provokeret, når du kalder udspillet et forsøg. Hvorfor så ikke lave udspillet som et forsøg. I stedet for at gamble med små børns liv", siger hun.

Michael Aastrup Jensen siger, at de i bund og grund har det samme mål. Men at der er forskellige veje at nå dertil, hvor krav er en af dem. 

"Vi lever i hver vores verden. Jeg er dybt uening med Jesper Skorstensgaard. Men vi er grundlæggende alle enige om, at vi har et problem, der skal løses".