PD-projekt Ordblind/læsesvag
0   146

PD: Digitale medier gavner ordblinde elever, men politikken halter bagefter

TILDELT ANDENPRISEN 2018 Strategien med digitalisering i skolen er positiv for ordblinde elever. Men der testes i det forkerte, siger Lotte Pilgaard. Hun foreslår derfor en række konkrete ændringer

Hvilke muligheder og udfordringer giver det ordblinde elever at læse på en skærm, og hvilke ændringer af praksis må det medføre, spørger Lotte Pilgaard i sit pædagogiske diplomprojekt fra UC Via.

Til daglig er hun ordblindekonsulent i Thisted Kommune og koordinator for kommunens læsevejledernetværk. Der er meget, der skal ændres på alle niveauer - både politisk og i undervisning og vejledning, mener hun.

Artiklen fortsætter under banneret

I Thisted har alle elever i børnehaveklassen, 1.- og 2. klasse en iPad, og i 3. til 9. klasse har de en Chromebook, så hvis der er wi-fi-forbindelse, kan eleverne arbejde med udsyret både ude og hjemme. På skolerne er der interaktive tavler i alle klasseværelser, der er hotspots, og kommunen har abonnement på flere digitale læringsportaler, fortæller Lotte Pilgaard.

Hun er meget glad for regeringens strategi om, at "mere it i undervisningen skal være med til at skabe en fagligt stærkere folkeskole".

Men der kan gøres meget mere.

Læse- og skriveteknologi hjælper, men …

"Jeg kan jeg se, at digitaliseringsstrategien gør en positiv forskel for de ordblinde elever. Ved at undervisningen bliver mere digital, kan eleverne lettere anvende læse- og skriveteknologi til at kompensere for deres manglende afkodningsfærdigheder", siger hun.

LST, som læse- og skriveteknologien kaldes i skolejargonen, og et voksende udbud af digitale læremidler, øger muligheden for inklusion af den ordblinde elev i undervisningen. Men selv om det de sidste 30 år har været et fremtrædende mål at integrere it i undervisningen både i form af ændrede indholdsområder og ændrede undervisningsmetoder, viste en rapport i 2013, at der er behov for udvikling af den fagdidaktiske praksis omkring integration af it i undervisningen, mener hun. 

"Derudover er der et stigende fokus på, hvilken betydning det har for læseren, når teksten optræder digitalt, og der er forskere, der ikke anerkender, at læsning på digitale enheder kan erstatte den analoge læseoplevelse med samme fordybelse og forståelse, hvorfor de udtrykker bekymring for, at der læses mindre analogt i skolen", skriver hun.

Udgangspunktet for Lotte Pilegaards projekt er hendes egen praksis som ordblindekonsulent i kommunens Kompetencecenter for læsning, hvor hun sammen med to kolleger hvert år underviser cirka 280 ordblinde elever fra 4. - 8. klasse, vejleder lærere, rådgiver forældre og afholder kurser om ordblindhed og læsning generelt. Ønsket med projektet er at finde frem til forskningsinformerede bud på ændringer af praksis, fortæller hun.

Den onde cirkel skal brydes

"Jeg anvender primært den norske professor Anne Mangens forskning om litterær læsning på forskellige platforme samt danske Natalia Auers forskning om læsestrategier på tablets til at belyse, hvilke udfordringer og muligheder læsning på skærm medfører. Derudover anvender jeg Helle Bundgaard Svendsens forskning om teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen for at koble de digitale læsestrategier sammen med anvendelsen af LST".

Ordblinde elever har som udgangspunkt god sprogforståelse, men de har vanskeligheder med at afkode det skrevne.

"Ordblindheden kan medføre, at eleven læser mindre eller kun kan læse på et lavt indholdsmæssigt niveau, hvorved elevens ordforråd, sætningsopbygning og baggrundsviden ikke beriges og sprogforståelsen forringes, og eleven kan risikere at få sammensatte læsevanskeligheder. Det er en ond cirkel, som skal brydes for at undgå, at Matthæus-effekten sætter ind, hvor den som får meget til at begynde med, skal få endnu mere, men den, som får lidt, skal miste det", siger hun.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist  her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

Regeringen har bestemt, at elever skal opnå karakteren 02 i dansk for at kunne komme på en videregående uddannelse. Den vedtagelse er Lotte Pilgaard bestemt ikke glad for. For den sætter "to streger under, hvilke færdigheder der vægtes fra ministeriel side, og i det ser jeg ikke en inkluderende eller humanistisk tankegang i forhold til ordblinde elever eller elever som mennesker generelt", siger hun.

Thisted Kommune vedtog for halvandet år siden en fælles læsepolitik for kommunens folkeskoler. Man indtænkte ganske vist brugen af it og digitale redskaber. Men, siger Lotte Pilgaard, når man nærlæser politikken, kan man se, at det gennemgående fokus for læsning er det skrevne sprog i analoge tekster og den enkelte elevs møde med dem. Det er altså et lingvistisk, kognitivt læsesyn.

"Der står ikke nævnt, at eleven skal kunne læse multimodale eller interaktive hypertekster, eller at dette kræver andre læsekompetencer".

Det er det analoge, der testes

I Fælles Mål for dansk er et multimodalt tekstbegreb placeret i centrum af danskfaget, men ser man nærmere på, hvilke delmål der skal gøre dem i stand til det, står afkodning af multimodale tekster ikke nævnt. Målene bærer tydelige præg af, at det handler om at kunne afkode skrevne ord, understreger Lotte Pilgaard.

"Ser man på slutresultatet fra folkeskolen, kan der ikke herske tvivl om, hvilket grundlæggende læsesyn og videnskabsteoretisk standpunkt der ligger bag. Eleverne bliver hele skolegangen igennem, men især til afgangsprøven, testet på traditionelle, analoge arbejdsmetoder, hvor de individuelt skal bevise deres færdigheder. I læseprøven afdækkes elevens afkodningsfærdigheder, i retskrivningsprøven afdækkes elevens stavefærdigheder og viden om det danske sprogs opbygning, og i den skriftlige fremstilling skal elevens færdigheder udtrykkes gennem den skriftlige modalitet. Der træder et tydeligt positivistisk læringssyn frem, hvor man ønsker at teste elevens færdigheder på en måde, så man kan sikre sig hårde data", skriver hun.

Denne færdighedstanke står i stærk kontrast til forestillingen om, hvad det er, at elever skal kunne i fremtidens samfund, siger Lotte Pilgaard.

"Begrebet 21st Century Skills spiller en stadig større rolle - både i den uddannelsespolitiske debat og i uddannelsessystemet i det hele taget. Med begrebet menes, hvilke kompetencer der er nødvendige for at kunne stå distancen i det 21. århundrede, og her fremhæves 'evnen til at anvende sociale og digitale teknologier, evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ'. Disse kompetencer kan ikke på samme måde opgøres kvantitativt, og måske er det årsagen til, at de ikke er eksplicit formuleret hverken i fagenes fagformål eller kompetencemålene, og at man heller ikke lader disse kompetencer indgå i bedømmelsen af eleven til afgangsprøven".

Der er altså tydelige forskelle på de kompetencer, der er nødvendige i fremtidens samfund, og de færdigheder, eleverne skal demonstrere til afgangsprøven, siger Lotte Pilgaard. Det er stadig de traditionelle færdigheder, der testes, selv om Undervisningsministeriet forsøger at digitalisere eksamensformerne, så både læseprøve og retskrivningsprøve ligger som digitale, selvrettende prøver, og selv om oplægget til den skriftlige fremstilling kan være video eller lyd.

"Det betyder, at de digitale skriftsprogskompetencer og 21st Century Skills, som eleverne kan have erhvervet sig gennem en mere digital undervisning, ikke afprøves eller honoreres som slutresultat".

Ændringer af praksis og en ny kommunal læsepolitik

"Hvis man som ordblind gentagne gange har oplevet, at kravene til læsningen har været for store eller uklare, og at man ikke har strategier til at kunne planlægge, gennemføre og vurdere indsatsen, kan fristelserne til at klikke væk og lade sig opsluge af noget, der er mindre krævende, være store", skriver Lotte Pilgaard i sin projektkonklusion.

"Derfor ligger der en vigtig opgave i at udnytte de potentialer skærmen også giver ordblinde elever for at opnå dybere forståelse af stoffet: Læsning på skærm giver nye muligheder for at modificere, lytte til og interagere med teksten på måder, som ikke er muligt på papir blandt andet ved hjælp af notatredskaber og LST. Der er en umiddelbar tilgængelighed på skærmen og ordbogsopslag, informationssøgning og andre måder at forstå stoffet på end skrift, kan let tilgås og være uddybende for læseforståelsesprocessen. Derudover kan multimodaliteter gøre, at der er flere spor ind i elevens hukommelse, og elevens repertoire af måder at skaffe sig viden om verden på kan udvides. De digitale medier tillader hurtigere adgang til viden end den traditionelle lærebog og kan dermed aflaste den ordblinde elevs læringsproces".

Der må altså gennemføres ændringer på flere niveauer, siger Lotte Pilgaard.

"I min kommune er bevidsthed om og ændring af læsesynet i den fælles læsepolitik essentielt, så det også omfatter multimodale skriftsprogskompetencer. Derudover må en drøftelse og diskussion i læsevejledernetværket om digital læsning være nødvendig, så vi kan kvalificere læsevejledningen på alle skoler, så min undervisning og vejledning af de ordblinde elever, bliver anvendelig for eleverne i deres hverdag. I alle tiltag vil den udvidede interaktive læsemodel være et redskab, der kan synliggøre og visualisere de forskellige udviklingspunkter, uanset om det er på elevniveau, lærerniveau, læsevejlederniveau eller forvaltningsniveau".

Lærere må selvfølgelig forsøge at præge udviklingen af uddannelsessystemet nedefra, så de nødvendige ændringer bliver gennemført. Og i hverdagen må bestræbelsen være at "uddanne hele mennesker, der er rustet så godt som muligt til en mere digital skriftsproglig fremtid, uanset hvilke bedømmelsesmetoder de så ellers bliver udsat for fra ministeriel side".

Med afsæt i den viden, Lotte Pilgaard har indsamlet under arbejdet med projektet, stiller hun en række forslag ændringer af praksis, ligesom hun har udarbejdet en skitse til et tillæg til kommunens læsepolitik.  

På elevniveau foreslår hun:

- "Ændring af egen praksis i vejledning og undervisning af ordblinde elever. Undervise eleverne i forskellige digitale læsestrategier med LST og give dem et bredere kendskab til udfordringer og muligheder, når de læser på skærm, samt hvilke strategier de kan gøre brug af,

- Facilitere og skabe netværk imellem for de ordblinde elever, så vi og de kan udvikle deres strategier i fællesskab".

På lærerniveau foreslår hun:

- Anvende den udvidede interaktive læsemodel i vejledning af lærerne til ordblinde elever i forhold til læsesyn, digital læsning og digitale læsestrategier for ordblinde elever med anvendelse af LST

- Anvende Svendsens model som værktøj til ændring af lærerrollen, så lærerne didaktisk kan understøtte udviklingen af elevernes teknologibaserede læse- og skrivestrategier.

- Workshop om muligheder og udfordringer ved at læse på skærm for ordblinde elever, der anvender LST i det kommunale kursuskatalog, hvor interesserede lærere selv kan tilmelde sig. Det er ofte en anden gruppe lærere, der deltager. Ud fra Rogers innovationsmodel vil det typisk være de innovative lærere og early adopters, som vil melde sig til sådan en workshop, men deres engagement og positive indstilling kan sammen med læsevejlederne præge udvikling af praksis på skolerne.

På læsevejlederniveau foreslår hun:

- Videndeling og faglig diskussion i læsevejledernetværket om mine resultater og konklusioner. I fællesskab drøfte muligheder og udfordringer i en mere digital skriftsprogsundervisning, læsesynet i kommunen og stilladsering af de ordblinde elever på skolerne, så vi i fællesskab kan udvikle praksis og vejlede lærerne og de ordblinde elever ud fra den nyeste viden.

På konsulentniveau foreslår hun:

- Kollegial videndeling og erfaringsudveksling med mine kolleger i et kompetencecenter for læsning, så vi fortsat kan udvikle praksis efter nyeste forskningsviden og egen empiri og være et rådgivende videnscenter i kommunen.

På forvaltningsniveau foreslår hun:

- Uddybe kommunens læsepolitik med et afsnit om digital læsedidaktik ud fra et multimodalt, sociokognitivt læsesyn samt, hvilke digitale læsestrategier det fordrer for ordblinde elever med anvendelse af LST.

Se hele diplomprojektet og Lotte Pilgaards konkrete forslag til ændringer af kommunens læsepolitik her:

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.101 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.145 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.151 andre er allerede tilmeldt