Efteruddannelse
3   10

Endagskursus kan give kompetenceløft

Lektorer er bekymrede for det faglige niveau på de kommunale kurser, som skal give lærere uden linjefag kompetenceløft. Det undergraver kvaliteten af den officielle læreruddannelse, mener de.

Med en milliard kroner ekstra i den kommunale pengepung lagde politikerne i 2014 op til en storstilet efteruddannelsesindsats: I skoleåret 2020/21 skal 95 procent af undervisningen i folkeskolens fag varetages af en lærer med undervisningskompetence, det vil sige linjefag fra læreruddannelsen eller såkaldt »tilsvarende kompetencer«.

Men projektet får nu hård kritik for ikke at leve op til ambitionen om at give det faglige niveau for lærerne et reelt løft.

Artiklen fortsætter under banneret

»Når man har en målsætning om, at der skal være linjefagsdækning i folkeskolen, så er det dét, man skal forfølge. Som fagperson vil jeg mene, at når man har den ambition, skal man tage kompetenceløftet på læreruddannelsen. Alt det andet er hurtige og smarte løsninger. Det peger i retning af det useriøse«, siger lektor Per Holst-Hansen fra University College Syd.

Hans kritik får opbakning fra lektor Hans Krab Koed, som heller ikke mener, at kompetenceløftet kan realiseres uden om læreruddannelsen:

»Det undergraver fuldstændig den officielle læreruddannelse i Danmark med et fælles kvalitetsstempel. Når kommunerne kan sammenstykke deres egne læreruddannelser, så forsvinder det kvalitetsstempel, fordi lærerne ikke kommer ind i det officielle eksamens- og censorsystem«, lyder det fra Hans Krab Koed.

Ud over at undervise på læreruddannelsen på University College Syd er Hans Krab Koed også formand for læreruddannelsens censorkorps. Han fortæller, at censorerne er meget kritiske over for de kurser, kommunerne selv sammensætter for at nå målet om kompetencedækning.

»Blandt censorerne er der en bekymring over forholdene på de her kurser, fordi de er så komprimerede, og man har ikke ordentlig tid til at gå i dybden med noget«, kritiserer Hans Krab Koed.

7.000 religionslærere mangler løft

Kommunerne er stadig et stykke vej fra at nå målet om de 95 procents kompetencedækning. Allerværst står det til for religionslærerne. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ikke færre end 7.257 lærere i den danske folkeskole underviser i kristendomskundskab uden at have undervisningskompetence fra enten læreruddannelsen, efteruddannelse eller et kommunalt kursustilbud.

KRITIK AF KOMPETENCEDÆKNING

Rigsrevisionen kritiserede i februar folkeskolereformen for ikke at leve op til den oprindelige intention om at hæve undervisningskvaliteten. Ifølge Undervisningsministeriet er kompetencedækning nu 85,1 procent - målet er 95 procent i skoleåret 2020/21.

Kritikken går på, at ministeriet overvurderer kompetencedækningen, fordi opgørelserne kun er baseret på den planlagte undervisning og ikke den gennemførte undervisning. Den forskel er væsentlig, da løstansatte vikarer - hvoraf fire ud af fem højst har uddannelse svarende til studentereksamen - dækker stadig flere lektioner i skolerne. Derfor mener Rigsrevisionen ikke, at de opfylder kvalifikationskravene om undervisningskompetence.

Men selv om over halvdelen af landets undervisere i religion, etik og moral mangler undervisningskompetence, viser tal fra læreruddannelsens censorkorps, at der de sidste fire år kun er blevet afholdt 128 kompetenceløftseksaminer på landets professionshøjskoler. Ifølge Hans Krab Koed er det meget lave antal kompetenceløftseksaminer udtryk for, at kommunerne vælger den nemmeste løsning.

»Kommunerne har åbenbart accepteret, at man selv strikker noget sammen og giver sit eget løft og så siger, at det gælder her i vores kommune. Det er et rigtig mørkt kapitel i kommunerne. De går stille med dørene i forhold til regeringens målsætning. Det lyder jo meget flot, at man vil give det her kompetenceløft, men hvis man bare tolker det, som man har lyst til, er det jo lige meget«, siger han.

Hans Krab Koed fortæller, at han senere på året selv er blevet hyret til at varetage kompetenceløftet af kristendomskundskabslærerne i Syddjurs Kommune. (rettet 8/5, se nedenfor, red.)

»Lærerne får bare dokumentation fra kommunen på, at de har deltaget i kurset, og det er også fint nok, men det har ikke noget med regeringens løfte om linjefagsniveau at gøre«, siger han.

Tidsplanen går ud over kvaliteten

I Danmarks Lærerforening kalder formand for undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg intentionen om kompetenceløftet for »god og visionær«, men peger på, at økonomien ikke hænger sammen, og det går ud over den faglige kvalitet og presser lærerne.

»Hovedproblemet er, at kommunerne ikke har de resurser, der skal til, for at løse den her opgave, for selvom en milliard lyder af mange penge, så går de kun til at dække kursusudgiften og ikke til vikardækningen på skolerne«.

Mange af de lærere, der har fået kompetenceudvikling på en professionshøjskole, har uddannet sig på svære vilkår, da de ofte samtidig har haft et fuldtidsskema på deres skole, som de skulle følge, forklarer Jeanette Sjøberg.

»Byrden er endt hos den enkelte lærer, og de har betalt en meget høj pris. Man har været så ambitiøs - og samtidig urealistisk - at man har presset lærerne, så arbejdsbelastningen bliver dobbelt så stor i den periode, hvor de er på efteruddannelse«, siger hun.

Den stramme tidsplan om at nå målet i 2020 er årsagen til, at der er opstået et behov for lokale kommunale løsninger, mener Jeanette Sjøberg.

»Det er ikke en optimal løsning. Man skal huske, at kompetencekravet kommer, samtidig med at lærerne skal undervise flere timer, har mindre forberedelse, får flere opgaver, og at folkeskolereformen skal implementeres. Det er virkelig et farligt felt«.

I skoleledernes forening er man ikke bekymret for, at skolerne også bruger de kommunale tilbud frem for professionshøjskolerne: »Nogle lærere kommer jo ikke fra nul. Det er folk, der måske har undervist i faget i mange år, som kommer på et kursus for at opnå kompetencekravet«, siger Skolederforeningens formand, Claus Hjortdal.

Han giver ikke meget for kritikken fra de to lektorer: »Når professionshøjskolerne brokker sig, så skal man jo huske, at de skal tjene penge på det her. Derfor er de interesserede i, at så mange som muligt kommer ind hos dem. Vi har en anden interesse, nemlig i den enkelte lærer og deres kvalifikationer. Vi er interesserede i at gøre det bedst mulige for eleverne«, siger han og markerer, at han synes, det er »principielt forkert, at vi bruger mere end en milliard kroner på noget alene for at opnå et teoretisk mål«.

»Det er vigtigt, at lærerne er så veluddannede som overhovedet muligt. Men vi har meddelt undervisningsministeren, at vi ikke støtter målsætningen, fordi det er en fuldstændig urealistisk, teoretisk politisk målsætning, de har lavet«, siger Claus Hjortdal.

RETTELSE: I artiklen »Endagskursus kan give kompetenceløft« i Folkeskolen nummer 5 er lektor Hans Krab Koed citeret for, at kristendomskundskabslærerne i Norddjurs Kommune skal på et endagskursus med henblik på at blive tildelt undervisningskompetence i faget. Hans Krab Koed er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at der er tale om lærerne i Syddjurs Kommune og ikke Norddjurs Kommune, og at kurset ikke har en varighed på én dag, men er en del af et kursusforløb. Han beklager fejlen. 

Redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.233 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
49 andre er allerede tilmeldt