Præmiepulje
2   26

Præmiepulje-skoler har deres karakterer klar: Skole har allerede armene i vejret

Onsdag var sidste dag for skolerne i Løkkes præmiepulje til at indberette karakterer i dansk og matematik til Undervisningsministeriet. På Arenaskolen har man jublet det meste af juni. Her står man til at modtage en check på 1,3 millioner.

"Tusind tak Merete Riisager…det kostede os lige 500.000 kr!!!"

Sådan lyder titlen på en video, som skoleleder på Arenaskolen i Greve Kommune Martin Frank Nielsen lagde op på Youtube tidligere på måneden.

Artiklen fortsætter under banneret

I videoen fortæller Martin Frank Nielsen, at han nu skal betale en halv million til Matematikfessor. Årsagen: Skolen har klaret første års præmieudløsende krav på at løfte fem procentpoint af eleverne op på mindst 4 i dansk og matematik.

"Så lige nu er det en superglad skoleleder, der bare venter på, at pengene kommer til udbetaling. Og du kan godt begynde at tælle dem. For til næste år har vi tænkt os at gøre det hele en gang til", lyder det kækt fra Martin Frank Nielsen videre i videoen, hvorefter han og skolens faglige leder Hanne Staal-Bagge danser jubeldans til elevernes store morskab.

Arenaskolen er en af de 104 præmiepuljeskoler, der i løbet af juni måned har ventet spændt på deres 9. klasseelevers præstationer ved prøverne i mundtlig dansk og matematik.

Minister på besøg

I takt med overståede prøver har skolelederne rundt omkring på de deltagende skoler haft muligheden for selv at finde deres egne lommeregnere frem til at regne ud, om elevernes præstationer har været nok til, at de får en pose penge fra ministeriet.

Skoler med færre end 50 elever i 9. klasse kan 'vinde' op til 3,9 mio. 

Skoler med mellem 50 og 100 elever kan 'vinde' op til 4,2 mio. 

Skoler med over 100 elever kan 'vinde' op til 4,5 mio. Kun to puljeskoler har en 9. klasseårgang på over 100 elever. 

Kilde: Undervisningsministeriet

Onsdag var der deadline for indberetning af prøvekarakterer i dansk og matematik. Undervisningsminister Merete Riisager besøgte i går Arenaskolen, hvor skoleleder Martin Frank Nielsen, den faglige leder, lærere og elever stolte præsenterede Riisager for de tiltag, skolen har arbejdet med i årets løb.

"Da vi fandt ud af, at vi var på en liste over dårligt præsterende skoler, følte vi os stødt over at blive talt ned til. Og vi blev frustreret over, at der ikke i første omgang fulgte nogen penge med. Så der var en masse frustrationer til at starte med", begynder skoleleder Martin Frank Nielsen med at fortælle ministeren.

Han fortæller samtidig Merete Riisager, at omkring halvdelen af skolens elever er tosprogede, og at skolen i en lang periode har haft svært ved at tiltrække børn fra ressourcestærke familier.

Drøftede tre forskellige muligheder

Efter den indledende frustation gik ledelsen i gang med at lægge en plan for, hvordan skolen ville forsøge at leve op til ministeriets krav. 

"Da tudefjæset havde lagt sig, gik vi i gang med at diskutere, hvordan vi skulle arbejde med det her, når vi ikke fik nogen penge", siger han og fortæller, at ledelsen til start opstillede tre scenarier:

"Vi kunne gå op på rådhuset og spørge efter penge. Vi kunne gøre mere af det, vi plejer og så håbe på det bedste. Eller også kunne vi tænke helt ud af boksen, for vi var villige til at gå rigtigt langt. Her begyndte vi at drøfte, om vi kunne lave aftaler med private selskaber", fortæller Martin Frank Nielsen.

Hvad måles der på?

De 104 skoler bliver målt på elevernes karaktere ved de skriftlige og mundtlige i dansk og matematik ved afgangsprøverne. Skolerne får del i første præmiesum, hvis de ved årets prøver har formået at reducere andelen af elever med et samlet snit under 4. Karaktersnittet skal i år reduceres med 5 procentpoint i forhold til skolernes baselinesnit, som er baseret på skolernes karakterer i perioden 2014-2016. Næste år skal de reduceres med 10 procentpoint og med 15 procentpoint i år tre. Arenaskolens baseline er 62 procent.

Kilde: Undervisningsministeriet

Valget faldt på den sidste mulighed, og efter længere overvejelser indgik skolen et samarbejde med Matematikfessor, der er kendt for sin digitale matematikportal. Aftalen lød på 20 klokketimers konsulenthjælp om ugen, som skulle bruges på skolens 8. og 9. klasse.

Aftalen blev, at Matematikfessor kun ville tage penge for sin ydelse, hvis skolen nåede målet.

"Så derfor skal jeg først betale, når pengene er kommet ind på kontoen", fortæller Martin Frank Nielsen og tilføjer, at han håber på at kunne tegne samme aftale næste år.

Overvejede resultatløn til lærerne

Skolens faglige leder Hanne Staal-Bagge fortæller, at ledelsen i den indledende fase gik med en lang række utraditionelle tanker.

"Skulle vi til at give eleverne penge for at komme i skole, eller skulle vi måske til at indføre resultatløn til lærerne? Vi havde en masse overvejelser, vi ikke har normalt", fortæller hun om diskussionerne, inden valget faldt på en aftale med Matematikfessor.

Klassens lærere og et par medbragte elever fortæller Riisager, at de har været glade for samarbejdet med Matematikfessor, og de er enige om, at det har været med til at løfte klassen.

Hanne Staal-Bagge fortæller, at skolen også på alle klassetrin nu arbejder med to årlige test i dansk og matematik. Og så valgte ledelsen at forbyde eleverne at gå før tid under de skriftlige prøver.


"Det gjorde, at der var nogle af eleverne, som lige fik gennemgået sine opgaver en ekstra gang og lige tænkt sig ekstra godt om. Det fungerede rigtigt godt, så det gør vi også næste år", fortæller Hanne Staal-Bagge.

Riisager får at vide, at ledelsen også for første gang valgte at være til stede under prøverne.

"Det sendte ligesom et signal til eleverne om, at det her er vigtigt. Jeg tror på, at eleverne gjorde sig ekstra umage af, at de kunne se, at det her er faktisk noget, der virkelig betyder noget for dem selv og for skolen", siger Hanne Staal-Bagge.

"Vi vil være skolen, man taler om"

Undervejs fortæller ministeren, at hun er imponeret over skolens indsats. Og så vil hun gerne vide, om skolen har formuleret sig en overordnet ambition.

"Vi vil være skolen, man taler om, og hvor man står i kø for at få sit barn hen", byder Marianne Gudmundsson, der er klasselærer i 9. klassen, ind.

Marianne Gudmundsson siger, at ministeriets læringskonsulenter også fortjener ros.

"De har bidraget med et helt nyt sæt øjne, og så har de især været gode til at motivere. Jeg var helt ærlig og fortalte, at jeg gik rundt med ondt i maven over det her. Og så fik jeg at vide, at det ikke handlede om mig. Det handlede om hele skolen. Så jeg gik tilbage til skolen og fortalte, at vi alle skulle have ondt i maven", siger hun med et smil.

"Havde det til at starte med været op til os lærere at bestemme, havde vi nok sagt nej tak til at være med. Men nu hvor vi står her, så har det virkelig været et godt forløb. Og undervejs er der jo gået lidt sport i den, og vi har virkelig løftet sammen", siger hun og fortæller, at skolen også har indført faste afleveringer i alle fag.

"Vi har valgt, at det her ikke kun skal handle om dansk og matematik. Så vi har strammet op i alle fag".

Riisager: Puljen har gjort skolerne mere fokuserede

Efter besøget er det en tilfreds undervisningsminister, der møder folkeskolen.dk:

"Vores pulje har været meget udskældt, men jeg tror, at vi vil se, at det bliver rigtigt godt. Jeg er meget forhåbningsfuld i forhold til, at vi med det her får løftet nogle elever, fordi der er nogen, som kigger på sig selv igen og siger: Vi laver 117 forskellige ting, men hvad er vigtigst?", siger Merete Riisager og kalder læsning og matematik for skolens kerneopgave.

Hun fortæller, at hun genkender en del af den proces, som lærere og ledelsen på Arenaskolen netop har fortalt, at de har været igennem.

"Nu har jeg efterhånden været ude på nogle skoler, og jeg kan se, at langt de fleste er kommet op af den her grøft, man lige havner i, når man får at vide, at man har nogle faglige udfordringer og problemer, der skal løses", siger ministeren og fortsætter:

"Når man får at vide, at I ligger ikke særlig godt, bliver man ked af det, og man bliver frustreret og vred på politikerne og ministeriet. Men hvis man så klarer at komme op ad hullet og får lagt en plan, og ledelsen - som man har gjort her - får fokus på resultaterne, så giver det noget fuldstændig fantastisk".

Undervisningsministeriet oplyser, at man i løbet af de kommende uger er klar med et estimat over, hvor mange af de deltagende skoler der står til at få den første præmiesum.

Skolerne får dog først endelig besked efter sommerferien, når ministeriet har karakterne i deres karakterdatabase.  

Rettet den 25.06 kl. 12.54: Det fremgik før, at Arenaskolen ville få 3,9 mio i år. Det er forkert. Skolen vil i alt kunne 'vinde' 3,9 år over puljens tre år,  da skolen hvert år kan vinde 1,3 mio. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.492 andre er allerede tilmeldt