Forsker: Sådan burde præmiepuljen have set ud

Regeringen og Undervisningsministeriet kunne have lavet en præmiepuljemodel, som ikke lider af de mange problemer, som den nuværende gør, lyder det fra økonomiprofessor, der i dag giver dumpekarakter til Løkkes præmiepulje.

Publiceret

Sådan er skolerne udvalgt

Skolerne er udvalgt efter tre kriterier:

- Høj andel af elever med under 4 i karaktergennemsnit i debundne prøver i dansk og matematik i de tre skoleår 2013/14, 204/15og 2015/16

- Skolerne skal i gennemsnit have haft mindst 12 9. klasseeleveri de tre år, der har haft et karaktersnit på under 4 i dansk ogmatematik

- Antallet af udvalgte skoler fra hver af regionerne fastsættesefter regionens andel af elever i folkeskolens 9.klasse.

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor i økonomiske gulerodsmodeller Per Per Nikolaj Bukh skyder i dag skarpt efter en række forhold ved Løkkes præmiepulje.

Som svar på kritikken svarer undervisningsminister Merete Riisager i dag i fagbladet Folkeskolen, at det ikke er muligt at lave en perfekt model. Men det er ikke rigtigt, mener professoren.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

"Det er klart, at hvis man ikke kunne gøre det på andre måder, så var det sådan, at det var, når regeringen gerne ville indføre præmiepenge. Men hovedparten af problemerne kunne være undgået. Så man kan virkelig godt tillade sig at kritisere regeringen", lyder det fra økonomiprofessoren, der generelt er positiv stemt overfor styringsmodeller.

Forsker til kommunerne: Opret solidaritetspuljer

Alle burde have været med

Han peger først og fremmest på, at regeringen havde været de massive udfordringer med tilfældigheder foruden, hvis regeringen havde valgt at lave præmiepuljen på kommuneniveau i stedet for at udvælge bestemte skoler.

"Da vi ikke har større skoler i Danmark, end vi har, er man nødt til at løfte det op på kommuneniveau. En gennemsnitskommune har 5-6000 børn, så det vil fjerne den statistiske usikkerhed. Og det er i øvrigt også det niveau, man normalt fører skolepolitik på", siger han.

På den måde ville ministeriet heller ikke have skulle gå ud og udvælge, hvilke skoler der skulle have mulighed for at få ekstra penge.

Skoleleder: "Det chokerer mig som skatteborger"

"For hvorfor må skoler, der kun underviser til 6. klasse ikke være med i muligheden for at få ekstra penge? Det er jo der, at børnene præges mest".

"Og for udskolingsskolerne gælder det, at de modtager børn fra en helt række fødeskoler. Det vil sige, at de kun har børnene til sidst, og det er så kun dem, som kan få præmien for de andres gode eller manglende indsats", lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

Mål på samme klasser over flere år

Et andet væsentligt problem i forhold til at kunne sige noget om skolernes evne til at løfte, er ifølge økonomiprofessoren, at regeringen ikke følger de samme elever i puljens tre år.

For hvert år er det nemlig en ny årgang, der bliver målt på deres karakterer ved 9. klasseprøven.

Lærere: »Vi nægter at lade os presse«

"I stedet for at bruge karakterne kunne man bruge de nationale test på de samme klasser i en treårig periode", siger han og tilføjer, at han er bekendt med kritikken af de nationale test.

"Usikkerheden på de nationale test er meget stor på individniveau, og også nogenlunde stor på klasseniveau, men det er karakterne også", siger han.

Inddrag flere parametre i modellen

Økonomiprofessoren har også peget på, at konkurrenceelementet risikerer at føre til, at skoler vil flytte penge fra nogle klasser eller skoler hen til dem, der bliver målt på. Det kunne regeringen og ministeriet ifølge økonomiprofessoren være kommet til livs ved at inkludere flere parametre i det samlede regnestykke.

"Man burde måle på en række forskellige årgange. Og her kunne de nationale trivselsmålinger, afgangskaraktererne og nationale test eksempelvis hver vægte en tredjedel, så du havde en bred palet af det, som vi allerede har tal på, og som vi ved, betyder noget", siger han og tilføjer:

"Når du bruger flere parametre, bliver det sværere at snyde på vægten".

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie

Han understreger, at der også er brug for, at resultaterne er justeret for socioøkonomiske faktorer.

Brug nu alle 500 millioner

Per Nikolaj Bukh har kaldt det noget gas, at regeringen siger, at de har sat en halv milliard af til fagligt løft i forbindelse med pulje.

For han har ingen forventninger om, at det vil være muligt for skolerne at få del i alle pengene. Og på forhånd er ministeriet sikker på at stå tilbage med mindst 79 millioner, fordi præmiesummerne er beregnet efter, at 120 skoler skulle have været med i puljen.

I stedet foreslår han, at alle 98 kommuner skulle deltage i præmiepuljen.

"Så kunne man eksempelvis dele dem ind i fem grupper efter, hvordan de har klaret sig. Så ville de 20 procent bedste få flest penge, de næste 20 procent få næstflest og så fremdeles. Det havde ført til, at hele puljen ville blive udmøntet", forklarer Per Nikolaj Bukh.