"Det er en glædens dag, for vi får mere frihed ud i klasselokalerne", sagde undervisningsminister Merete Riisager, der her står ved siden af skoleledernes formand Claus Hjortdal

Ministeren: Nu får lærerne større faglig frihed

Læringsplatformene skal laves om, så lærerne kan få mere faglig frihed, sagde undervisningsministeren på pressemødet i dag, hvor pejlemærkerne for en ny folkeskole med færre bindende mål blev præsenteret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreren skal fremover kunne tilrettelægge sin undervisning efter sit eget hoved. I højere grad end nu, i hvert fald. Det skal en ny ministeriel vejledning for Fælles Mål sørge for. Desuden skal de digitale læringsplatforme redesignes, så lærerne får friere hænder.

Det fastslog undervisningsminister Merete Riisager på et pressemøde i et propfyldt Fægtesal i Undervisningsministeriet i dag.

"Det var ikke hensigten at lave en så hård processtyring af undervisningen. Derfor har vi taget over 3.000 læringsmål ud af Fælles Mål. Nu skal værktøjerne - læringsplatformene - også justeres, ellers kommer der et sammenstød mellem det gamle og det nye regime, når den nye lovgivning om Fælles Mål skal føres ud i praksis", sagde undervisningsministeren.

"Det er en glædens dag, for vi får mere frihed ud i klasselokalerne, og vi får god undervisning", tilføjede hun.

Et didaktisk paradigmeskifte

Samtlige andre oplægsholdere bakkede op om 'det nye regime', som ministeren kaldte det, og var enige med Riisager i, at der faktisk er tale om et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte - KL-chefen, DLF-udvalgsformanden, læreren, professoren, skolechefen, formanden for skolelederne. De brugte ord som "holdningsændring" og "kursændring".

Målstyring: Revolutionen kommer på onsdag

"Med indførelsen af læringsmål i 2014 fik vi et curriculum, og det har vi ikke tradition for i Danmark. Nu bliver det ændret, så vi igen får større didaktisk frihed på skolerne", sagde formand for skolelederne Claus Hjortdal bifaldende i paneldebatten. "Men så skal læringsplatformene også ændres", tilføjede han.

En justering af læringsplatformene er allerede på tapetet, fortalte udviklingsdirektør i KL Arne Eggert til folkeskolen.dk. Justeringen blev nemlig allerede i juni skrevet ind i den kommunaløkonomiske aftale for 2019 mellem kommunerne og regeringen.

Didaktisk frihed

Anledningen til pressemødet var de anbefalinger til en ny vejledning for Fælles Mål, som ministerens rådgivningsgruppe i dag overrakte til ministeren. Kernen i anbefalingerne er, at læreren skal have sin didaktiske frihed tilbage.

"Det er rådgivningsgruppens anbefaling, at ministeriets vejledning skal lægge op til en flerhed af måder, hvorpå undervisning kan tilrettelægges. Lærerne skal gerne komme til at opleve øget frihed til at tilrettelægge undervisningen", sagde rådgivningsgruppens formand, professor Lene Tanggaard Pedersen, til folkeskolen.dk

Rådgivningsgruppe: Mål i skolen skal have en ny betydning 

DLF er tilfreds

 

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Jeanette Sjøberg, der var med i rådgivningsgruppen, er tilfreds med den pædagogiske og didaktiske kursændring, som anbefalingerne lægger op til.

"De vil medføre, at der nu lægges vægt på, at god undervisning kan antage forskellige former, og at lærerne skal have frihed til at træffe deres egne didaktiske valg og kvalificere dem", sagde Jeanette Sjøberg til folkeskolen.dk.

"Der bliver tale om ny praksis, hvor didaktisk frihed og professionel dømmekraft står centralt, og hvor folkeskolens formålsparagraf i højere grad er synlig i undervisningen og i alle fag," tilføjede hun.

Hvad kommer anbefalingerne til at betyde for lærerens arbejde med læringsplatforme?

"Anbefalinger understreger, at læringsplatformene kun anvendes, når det er fagligt og didaktisk meningsgivende. Der er brug for højere grad af inddragende dialog om, hvornår og hvordan platformene kan anvendes", svarer Jeanette Sjøberg og tilføjer:

"Jeg er også glad for, at anbefalingerne siger, at der er behov for nytænkning med hensyn til evaluering og elevplaner og i det hele taget med den videre udvikling af fleksibiliteten i platformene".

Nemt og billigt

Forskningschef Thomas Illum - der var med i såvel rådgivningsgruppen som en særlig undergruppe, der ligeledes i dag fremlagde forslag til justering af læringsplatformene - sagde til folkeskolen.dk, at det vil være teknisk forholdsvist let at tilpasse læringsplatformene til det nye didaktiske paradigme.

"De vejledende færdigheds- og vidensmål kan bare sættes længere bagud, og formålsparagraffen skal så sættes frem", sagde han. Det kan også gøres ret billigt, mente han.

Merete Riisager kvitterede i sit oplæg for anbefalingerne og sagde, at de udgjorde et godt udgangspunkt for den nye vejledning til Fælles Mål, som ministeriet nu skal i gang med at udarbejde. Faggrupper er allerede nedsat.

Arne Eggert - der var chef i Undervisningsministeriet 2014, da Forenklede Fælles Mål blev indført - sagde i paneldebatten, at han er overrasket over "den konsensus, der er fra alle" om det nye didaktiske regime. Han sympatiserer med anbefalingerne, sagde han til folkeskolen.dk, og mener, at de kan blive et tema i arbejdstidskommissionsarbejdet "Ny start", som blev et resultat af de nys overståede overenskomstforhandlinger.

Den nye ministerielle vejledning om de nye Fælles Mål skal være færdig foråret 2019. KL skal i den kommende tid forhandle med regeringen om midler til justering af læringsplatforme.

Læs mere

Rådgivningsgruppens anbefalinger

Anbefalinger til læringsplatforme