Målstyring
12   35

Målstyring: Revolutionen kommer på onsdag

At nogle mål går fra bindende til vejledende er vel ingen revolution ? Jo, det kan faktisk betyde en helt anden skole for de danske folkeskoleelever. Det er meldingen fra flere medlemmer af en ministerielt nedsat gruppe, som på onsdag barsler med pejlemærkerne for en skole uden læringsmålstyring.

"Eleverne kan få en helt anden skole, hvor de ikke længere kun skal lære det, der er snævert målbart. I dag møder de en faglighed, der ikke er foldet ud. For eksempel er et mål for læsning i 5. klasse, at eleverne skal kunne læse tekster med lixtal 25-30 med en hastighed à 125 ord i minuttet. Og når det er normen, så underviser man i læsehastighed. Men når det bliver et frivilligt, vejledende mål, kan man som lærer forholde sig til det mere overordnede mål at forholde sig til almene temaer i litteraturen. Man skal være en god læser for at kunne det, men det kræve også mange andre kompetencer. Så det er en kæmpe revolution, at vi endelig får lov at lære eleverne det, de faktisk skal lære", siger en lærer, der har brugt de seneste fire-fem år på at kæmpe imod læringsmålstyringen og nu har sejret, lærer, læringsvejleder og skoledebattør Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisning opdeles ofte i tre faser - planlægning, gennemførelse og evaluering.

"De sidste fem år har været kendetegnet ved, at det groft sagt er staten der har planlagt, vi som lærere har fået lov at gennemføre undervisningen, og så er det faktisk KL, der har evalueret, måske nok i samarbejde med ministeriet. For det er jo KL der har udviklet og bestilt de værktøjer, det er i for eksempel lærinsplatformen. Den tredeling skal tilbage til lærerne, så vi igen får vores didaktiske frihed".

Mette Frederiksen sidder i den rådgivningsgruppe, som undervisningsminister Merete Riisager nedsatte i kølvandet på, at hun og forligskredsen sidste år rullede læringsmålstyringen tilbage ved at gøre omkring 3000 bindende mål vejledende. 

Ministeriet lægger sig fladt ned

Vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Lotte Groth-Andersen sidder også i gruppen:

"Jeg lægger mig fladt ned. Noget som blev indført på baggrund af et stort ønske om at gøre noget for dem, der klarer sig dårligt, blev modtaget på en helt anden måde.  Det har vi reflekteret rigtig meget over, og derfor besluttede vi, at denne gang skulle vi ikke sidde i vores lønkammer og sene noget nyt ud, men gøre det langsomt i en ny inddragende proces", fortæller Lotte Groth-Andersen. "Vi skal væk fra styringsdagsordenen og være et fagministerium, der understøtter udviklingen af enkelte lærers undervisning og den enkelte skoles arbejde".

Chefredaktør for netavisen Pio Jens Jonatan Steen var lørdag ordstyrer på et arrangement i Danmarks Lærerforenings hus på Folkemødet på Bornholm, hvor fire medlemmer af rådgivningsgruppen løftede lidt af sløret for deres diskussioner og de pejlemærker, de offentliggør onsdag i næste uge.

"På onsdag, når I ser materialet kan det godt være, der er nogen, der siger, at det er en fis i en hornlygte. For det er nogle pejlemærker, som skal ud at leve. Det er en revolutionen, fordi vi erkender, at vi ikke styrker skolen og læringen ved at sige, hvad lærerne skal gøre, men ved at stille spørgsmål til lærerne om, hvordan de vil arbejde frem mod målene, hvordan de vil evaluere og så videre", forklarer pædagogisk leder på Frederiksberg Ny Skole Helle Bjerg.

Blandt publikum på Folkemødet var en af forfatterne til Fælles Mål i matematik, lektor Bent Lindhardt.

"Jeg tror ikke, det så meget er antallet af mål eller selve målene, der er problemet. Jeg har drøftet dem med mange lærere, som ikke er utilfredse med, at der er meldt en progression ud i faget. Problemet er den administration, der er knyttet til det - de skælder ud på den måde, målstyringen bliver forvaltet på og ikke mindst på læringsplatformene, som er en kræftsvulst ud over alle grænser og bygger på en adfærdstænkning a la 20erne og 30erne. Det er et stort tilbageskridt i forhold til kompleksiteten i fagene", sagde han og spurgte. "Målene vil jo fortsat være udgangspunkt for det, der testes i de nationale test og afgangsprøverne. Så hvilken grad af frihed bliver det reelt?"

Helle Bjerg bekræftede, at rådgivningsgruppen som udgangspunkt heller ikke kritiserer faghæfternes indhold, men forvaltningen af dem og derfor også fra starten har taget hul på problemstillingen med de obligatoriske læringsplatforme.

Fra ministeriet svarede Lotte Groth-Andersen (tilføjet 17/6, red.):

"Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi ændrer videns- og færdighedsmålene fra bindende til vejledende og på den måde får sagt, at vi ikke vil styre en bestemt didaktisk tilgang. Men det betyder ikke, at vi ophæver fagenes indhold. Der er stadig nogle bindende fagområder, og det er selvfølgelig inden for de områder, vi prøver. For eksempel er de fire regnearter vejledende nu, men selvfølgelig prøver vi eleverne i, om de  kan regne, Vi fjerner bare den didaktiske styring af, hvordan man når dertil".

De to lærerrepræsentanter Mette Frederiksen og formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg fornemmer begge, at der også i ministeriet og KL nu er en dialog i gang om en ny tilgang i forhold til den læringsmålsstyring, som er indbygget i læringsplatformene.

"Jeg tror på, at der er nogle, der er blevet klogere. Der er selvfølgelig sårbarheder - dem der indførte læringsmålstyringen kan for eksempel komme i regering igen. Men vi har skullet stå på mål for det, vi er overbeviste om, og det har vi gjort, og det har givet bonus", siger Jeanette Sjøberg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ