Fælles mål
16   54

Rådgivningsgruppe: Mål i skolen skal have en ny betydning

En rådgivningsgruppe har siden oktober arbejdet på anbefalinger til Undervisningsministeriets nye vejledninger til de færre bindende mål i folkeskolen. Fem pejlemærker skal sætte en ny kurs for mål i folkeskolen.

Folkeskoleforligskredsen gav for et år siden hinanden hånden på at løsne op for en stor portion af de mange mål, som lærerne har skullet arbejde med i undervisning. Aftalen betød, at 3.170 færdigheds- og vidensmål fra december blev gjort vejledende fra have været obligatoriske.

Artiklen fortsætter under banneret

  1. Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed til skoler
  2. Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål
  3. Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven
  4. Faglige mål som central didaktisk kategori
  5. Styrkelse af den professionelle dømmekraft

Ændringen fik undervisningsminister Merete Riisager til at nedsætte en rådgivningsgruppe, der skulle komme op med anbefalinger, som skal danne grundlag for arbejdet med udformningen af ministeriets kommende vejledninger til de færre mål.

Professor ved Aalborg Universitet Lene Tangaard har stået i spidsen for gruppen, som i dag præsenterer fem pejlemærker for fremtidens folkeskole. Pejlemærker, der blandt andet suppleres af 14 (rettet kl. 12.55) anbefalinger til ministeriets kommende vejledninger, der efter planen skal ligge klar til april næste år.

Formanden for rådgivningsgruppen kalder i dag for en "stor dag for folkeskolen".

"Da man indførte de nuværende Fælles Mål i 2014, skete det blandt andet samtidig med implementeringen af læringsplatformene, og det førte til, at nogle undervisere har følt sig stækket og begrænset i sin frihed til at bestemme over sin undervisning. Det skal vi væk fra og henimod at have nogle faglige mål, som er rammen for en god faglig drøftelse af undervisningen", siger Lene Tangaard og fortæller, at rådgivningsgruppen anbefaler en ny måde at arbejde med mål i skolen.

Målene fremover skal have en anden rang i lærernes planlægningsarbejde, så de fremover sidestilles med andre pædagogiske greb. Og så skal formålsparagraffen og folkeskoleloven virkelig til at udgøre en ledestjerne i lærernes daglige planlægning af undervisningen.

"Det allervigtigste ved politikernes beslutning om at gøre målene vejledende er, at vi skal have øget frihed ude på skolerne. Det skal give underviserne langt bedre mulighed for at kunne træffe velbegrundede valg om, hvordan man underviser, og hvad man underviser i", fortæller Lene Tangaard.

Formand: Der skal mere fokus på indhold

Som formand for rådgivningsgruppen peger hun samtidig på, at den større frihed vil sætte lærernes dømmekraft meget mere i centrum.

"Underviseren skal lokalt arbejde med skolens og fagenes formål og hele tiden overveje, hvordan, det jeg gør nu i min 5. klasse i natur/teknologi, spiller sammen med skolens formål. Giver jeg eksempelvis eleverne en forståelse for naturen ved at gøre det her, eller hvad er det, at jeg gør?", siger hun og kommer med et eksempel på, hvordan lærerarbejdet bør ændre sig efter, at lærerne ikke længere er forpligtiget til at følge de 3.170 mål færdigheds- og vidensmål.

"Før kunne man kigge ned på et bestemt kompetencemål i natur/teknologi, og så lå der måske 17 meget specifikke mål under det. Nu kan lærerne sige, at hvis de skal lære det her kompetencemål, hvad skal jeg så putte ind af indhold. Et indhold, som de hele tiden skal spejle op imod skolens formål".

Der er ikke tale om en revolution

Lene Tangaard siger, at hun forventer, at de øgede frihedsgrader fremover vil give mulighed for mere elevinddragelse og større spontanitet og kreativitet i undervisningen.

Tre medlemmer af rådgivningsgruppen løftede sløret for en del af gruppens visioner ved et arrangement på sidste uges Folkemøde på Bornholm. Folkeskolen.dk's dækning af arrangement har siden ført til en diskussion af, hvorvidt dagens pejlemærker vil føre til en revolution af folkeskolen.

Her er formandens svar et prompte nej.

"Vi går ikke fra den ene yderlighed til den anden. Man må jo stadig gerne bruge mål i sin undervisning. Men det er stadig en stor dag for de fagprofessionelle, fordi vi med vores anbefalinger appellerer til, at man ude på skolerne nu i højere grad arbejder med at træffe det gode valg og begrunde sine valg", siger hun og tilføjer:

"Det er det, der karakteriserer god undervisning. Det handler om at legitimere sine valg i stedet for at sige, at vi gør det, fordi ministeriet har sagt, at læringsmålstyret undervisning er den eneste vej frem".

"Vores arbejde har allerede haft kæmpe betydning"

Ved arrangementet på Folkemødet spåede pædagogisk leder på Frederiksberg Ny Skole Helle Bjerg, der også er en del af rådgivningsgruppen, at der vil være nogle, som vil kalde pejlemærkerne for "en fis i en hornlygte".

Hvad får dig til at føle dig overbevist om, at jeres pejlemærker vil få stor betydning for skolen og lærerne? De er jo umiddelbart meget overordnede?

"Pejlemærkerne er ikke et sæt anbefalinger, der er grebet ud af den blå luft. Det er en pædagogisk tankegang, som er et skifte væk fra en lineær målstyringstankegang mod langt mere pædagogisk substans i vores diskussion om, hvad mål skal i folkeskolen", siger hun.

Lene Tangaard fortæller, at selvom pejlemærkerne først i dag ser offentlighedens lys, så har rådgivningsgruppens arbejde allerede haft betydning.

"Vores arbejde har allerede haft kæmpe betydning. Ministeriet er allerede i gang med at ændre designet af Emu-portalen. De er også i gang med at ændre deres vejledningsmateriale, og der skal laves helt nye fagspecifikke vejledninger", fortæller hun og peger på endnu en debat fra det netop overstående Folkemøde som et eksempel på, at gruppens arbejde har slået afgørende rod.

Her havde prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen inviteret Merete Riisager, lærernes formand Anders Bondo Christensen og KL's udviklingsdirektør Arne Eggert til debatten med den knap så politisk korrekte titel "Pissedårlig undervisning".

"Her lagde de jo alle stort set målstyring i graven, og det er jo resultatet af det, vi har lavet. For alle parterne har jo været med i arbejdet", siger hun med henvisning til, at rådgivningsgruppen blandt andet har bestået af parter fra Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening og KL.

Lene Tanggaard påpeger dog, at der brug for en korrektion af parternes udmeldinger.

"Dog vil jeg så som formand for gruppen sige, at ministerens og de andres konklusion måske er lidt voldsom. For der skal stadig arbejdes med mål. Forskellen er, at der skal arbejdes mere nuanceret med mål. Mål skal ikke styre undervisningen, men være en central didaktisk kategori, når man tilrettelægger undervisningen".

800 personer har været inddraget

Rådgivningsgruppen har udover Lene Tangaard bestået af 13 medlemmer. Undervejs i arbejdet har gruppen inviteret til 12 seminarer for interessenter fra alle dele af skoleområdet. Og så har gruppen afholdt såkaldte skolemøder for grupper af lærere og regionale møder med forvaltningsfolk, fortæller hun.

"Samlet har omkring 800 været involveret i diskussionen af pejlemærkerne. Så pejlemærkerne er udtryk for en bred konsensus på området".

Ved siden af de fem pejlemærker bliver der i dag også præsenteret anbefalinger til, hvordan læringsplatformene bør tilpasses de færre bindende mål.

"To fra rådgivningsgruppen har også siddet med i en undergruppe, som specifikt har kigget på læringsplatformene. Her anbefaler vi, at designet af dem skal åbnes op for, at lærere kan træffe forskellige didaktiske valg", siger hun og fortsætter:

"Vi skal væk fra den der uniform med læringsmålstyring. Det betyder også, at vi skal væk fra det klikhelvede, hvor lærerne har siddet og klikket en hel masse læringsmål af".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ