Selv om kristendomskundskab og natur/teknologi er steget i kompetencedækning, ligger de to fag fortsat i bund.

Flere end 17 af 20 timer dækkes nu af lærere med fag-kompetencer

Andelen af skoletimer, som varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende er steget med 1,6 procentpoint på et år – til nu 86,7 procent. Men der er stadig store forskelle – Lolland ligger lavest med 66,1 procent og Favrskov højest med 92,8.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De bedst dækkede fag er ligesom sidste skoleår fysik/kemi, dansk, fransk, tysk og matematik, der alle har en kompetencedækning på over 90 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst.

Regeringen og KL er klar til at slække på kravet om fuld kompetencedækning

Men netop kristendomskundskab og natur/teknologi er de fag, hvor lærernes kompetencedækning er steget mest det seneste skoleår. Så der er en udvikling i gang mod den ambition som Undervisningsministeriet har: at 95 procent af alle timer i 2020 skal varetages af en lærer med undervisnings- eller tilsvarende kompetencer.

Du kan miste dit kompetenceløft

De 86,7 procent betyder, at flere end 17 ud af 20 undervisningstimer varetages af undervisere med linjefag eller tilsvarende kompetencer.

 

Tilbagegang i 26 kommuner

På kommuneniveau svinger graden af kompetencedækning meget. I bunden ligger Lolland med 66,1 procent, Guldborgsund på 78,1 procent og Høje-Taastrup med 79,5 procent.

Bedst ligger kommuner som Favrskov med 92,8 procent, Lyngby-Taarbæk 92,5 procent og Kolding med 92 procent.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer

Undervisningsministeriet fortæller, at der er 18 kommuner, der allerede har nået det politiske delmål for næste skoleår på 90 procents kompetencedækning. I 70 kommuner er kompetencedækningen øget det seneste år, men samtidig er der 26 kommuner, hvor kompetencedækningen er gået tilbage.

Faglige foreninger: Færre lærere kommer på fagligt kursus

I ministeriets opgørelser indgår kun normalklasser i folkeskolen og kun lærere, som underviser i mindst ét fag i normalklasser.

Ministeriet definerer undervisningskompetence i et fag som at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Tilsvarende kompetencer betyder, at underviseren fx har taget efteruddannelse, videreuddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der af skolelederen vurderes at give undervisningskompetence i det pågældende fag.

Fra skoleåret 2013/14 til i år er lærernes kompetencedækning steget med 6,3 procentpoint.

Læs mere

Læs Undervisningsministeriets notat