Danskerne lever længere end tidligere. Det gælder på tværs af indkomstgrupper og er blandt andet et resultat af den omfattende investering i skolegang og uddannelse, der er sket siden 1950'erne og 1960'erne. Men selv om alle samfundsgrupper har oplevet både økonomisk og helbredsmæssig fremgang, er uligheden mellem de sociale lag ikke blevet mindre. Eller med andre ord: Trods børnepasning til alle og gratis skolegang og uddannelse lykkes det ikke at motivere børn af ufaglærte og lavtuddannede forældre til at tage en videregående uddannelse.

Nobelprismodtager i økonomi: Det betaler sig at have et godt forældresamarbejde

Det overrasker den amerikanske nobelprismodtager i økonomi James Heckman, som sidder i Trygfondens Børneforskningscenters Advisory Board. Hans forskning viser, at det netop giver en økonomisk gevinst for samfundet at investere i den tidlige barndom.

"Som amerikaner er jeg fascineret af det danske velfærdssamfund. Derfor kommer det bag på mig, at I har så stor ulighed blandt jeres børn", sagde James Heckman, da han fredag i sidste uge lagde op til en aftendebat om uddannelse, ulighed og velfærdsstat på konferencen 'Velfærdsstaten - nye løsninger på gamle problemer?' med Aarhus Universitet som vært i byens musikhus.

Børn af ufaglærte springer videregående uddannelser over

James Heckman har i fire år forsket i udsatte familier og deres børn sammen med seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læreren kan bryde social arv med relationer og engagement

På konferencen præsenterede de blandt andet deres sammenligning af den sociale mobilitet i USA og Danmark fra sidste år. De forventede, at det skattefinansierede danske velfærdssamfund ville sikre, at flere børn af ufaglærte ville få en uddannelse end børn af ufaglærte i USA, hvor der skal legater, lån og opsparing til at finansiere en uddannelse. Men de nåede frem til, at de danske børn af ufaglærte i lige så høj grad som i USA undlader at tage en videregående uddannelse.

Forskellen i testscore følger børnene livet igennem

Det amerikansk-danske makkerpar viste også eksempler på, hvordan danske børn af lavtuddannede forældre scorer ringere i test i skolen end børn fra bedre stillede familier. Men ikke nok med det. Forskellen følger dem livet igennem.

Forsker: Social arv kan brydes med bedre undervisning

"Når vi måler på kriminalitet i 25 års alderen, ser vi samme forskel. Og når det gælder indkomsten som 40-årig - samme forskel. Det fortsætter med job som 54 årig og med helbredet. Forskellen varer ved fra vugge til grav", sagde Rasmus Landersø.

For at reducere forskellen skal Danmark sætte ind, når børnene er helt små, mener de to forskere.

"Ved at investere tidligt kan man give udsatte børn en stærk base, så det bliver nemmere at bygge på. Selv om vi giver alle det samme senere i barndommen, får alle ikke det samme, fordi de har udviklet forskellige baser. At alle har samme formelle muligheder er ikke det samme som, at alle har lige muligheder", sagde den danske forsker.

Man må ikke negligere forældrenes betydning

Jo bedre udviklet evner desto bedre bedre kan et barn udnytte de muligheder, det bliver givet, understregede James Heckman.

"I de første leveår er barnet mere fleksibelt og åben for viden end senere i livet. I USA har vi studier, hvor vi følger folk livet igennem, og her kan vi se, at når der investeres tidligt i deres barndom, får samfundet op til 14 procent i afkast. Det gavner samfundsøkonomien, når børnene klarer sig bedre i skolen, har bedre helbred, er mindre kriminelle og bliver bedre uddannet".

I Danmark kommer næsten alle børn i daginstitution, men livet blandt pædagoger udgør kun en lille del af deres opvækst. Forældrene og de nære omgivelser med legekammerater spiller en betydelig rolle, så når professoren fra University of Chicago taler om at investere tidligt, mener han, at det skal ske, længe før børnene kommer i skole.

Det er de resursesvage forældre, der skal sættes ind over for. Det handler blandt andet om at få dem til at forstå, at de skal bruge tid sammen med deres børn og sørge for at tale med dem. Præcis det bedre stillede forældre gør.

"Det fleste mennesker tager familien og naboskabet for givet, men de spiller en stor rolle uafhængigt af skolens indsats. Det må man ikke negligere", sagde James Heckman.

Politikere bør udfordre sig selv med uligheden

Efter oplægget tog de to forskere plads i et debatpanel, hvor også de radikales leder, Morten Østergaard, var med. Han mener, at uddannelse er godt for alle, men han er enig i, at politikerne bør se på, hvad de kan gøre for at mindske uligheden blandt børn og familier.

"Vi har stadig ikke knækket koden for, hvordan vi får børn af dårligt stillede familier frem. Derfor har Heckman fået så stor opmærksomhed i Danmark med sin forskning. Vi har en høj levestandard, men i min generation af politikere bør vi udfordre os selv på dette område, som vi skal bruge flere penge på, og vi skal sørge for at bruge dem rigtigt", sagde Morten Østergaard.

Ingen national strategi mod social arv

Han har fået fortalt, at en tredjedel af de forældre, som selv har været anbragt, ender med at få fjernet deres egne børn.

"Man skulle ellers mene, at de var motiveret til at give deres børn en bedre opvækst, end de selv har haft. Politisk taler vi om, at vi overuddanner danskerne, så vi overser dette problem", sagde Morten Østergaard.

En time om måneden gør en forskel for børn af teenagemødre

Det er ikke et spørgsmål om flere penge, men om hvordan man bruger sin investering i børnene, mente James Heckman.

"Jeg tror, at I kan gøre det bedre. I USA har vi mange teenagemødre. Ofte var deres mødre også kun 14-15 år, da de fik deres første barn. Mødre på den alder ved ikke, hvad en normal udvikling er for et barn, men når et velfungerende menneske tager ud og giver dem ideer til, hvordan de kan være aktive sammen med barnet, sker der fremskridt", sagde han.

Professoren henviste til et projekt, hvor teenagemødre fik besøg i en time om måneden i fem år.

"Det er ikke en stor investering, men børnene klarede sig langt bedre end kontrolgruppen", sagde James Heckman og tilføjede, at man ikke skal sige til mødrene, at de er dumme eller ikke kan opdrage deres børn.

"Man skal vise dem, hvad der er af muligheder for at udvikle barnet. Så tager mange af mødrene det til sig".

Østergaard vil investere i børn fra udsatte boligområder

Morten Østergaard talte ikke om at bruge flere penge generelt, men om at investere i børn, som skal sikres et bedre liv end deres forældres.

"Lige nu diskuterer vi politikere udsatte boligområder. Jeg har besøgt en institution i sådan et område, og her har en tredjedel af børnene særlige behov. Det kan være sprogligt eller motorisk. Men institutionen får de samme resurser som alle andre børnehaver. Jeg tror ikke på, at vi slipper afsted med at tage toppen af resurserne fra institutioner med velfungerende børn for at give pengene til dem med mange børn med særlige behov. Derfor taler jeg om, at vi skal bruge flere penge på disse institutioner og på hjemmebesøg. Og så skal vi sprede børnene til flere børnehaver, så de ikke alle sammen ender samme sted", sagde den radikale leder.

En indsats overfor forældre mindsker uligheden

En deltager i konferencen ville vide, om der findes lande, som er bedre til at tackle uligheden end Danmark.

"Det er et godt spørgsmål", svarede Rasmus Landersø.

Underforstået - han havde ikke noget svar. Heller ikke James Heckman kunne udpege et helt land.

"Men vi har eksempler på områder, som har succes med at mindske uligheden gennem forskellige programmer, som hjælper forældre til at understøtte deres børn", sagde den amerikanske økonom.