Social arv
22   34

Forsker: Social arv kan brydes med bedre undervisning

Folkeskolen er sat på en uriaspost, siger forsker Morten Ejrnæs på baggrund af ny undersøgelse om social arv og uddannelse over tre generationer. DLF’s formand ønsker bedre kvalitet i undervisningen. 3F kræver massive investeringer i uddannelse.

Skal den sociale arv brydes i relation til uddannelse, kan skolen gøre meget, men det kræver flere ressourcer og bedre undervisning - og hverken forældre eller børn må blive gjort til syndebukke.

Det mener Morten Ejrnæs, der er lektor i sociologi, socialt arbejde og organisation ved Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en ny analyse, der viser at den sociale arv målt på tværs af tre generationer har en tydelig effekt på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen.

Bedsteforældres uddannelsesniveau har stor betydning for, hvordan unge klarer sig i skolen. Analysen viser, at 83 procent af børn som ingen ufaglærte bedsteforældre har, klarer sig godt i nationale tests. Det samme gør sig kun gældende for 66 procent af børn med fire ufaglærte bedsteforældre. Effekten kan spores hele vejen op til folkeskolens afgangsprøver.

 "Det er oplagt, at børn fra uddannelsesfremmede hjem ikke kan få samme støtte i hjemmet som børn hvis forældre har lang uddannelse. Skolen skal give børn fra ikke boglige hjem optimale muligheder", siger Morten Ejrnæs og tilføjer:

"Lærerne skal altså være parat til omhyggeligt at tilrettelægge undervisningen, så den er fagligt stimulerende uden at den ekskluderer og stigmatiserer børn fra ikke boglige hjem".

Ejrnæs fremhæver, at det kræver ressourcer til lærerne  og til de skoler, der har flest af disse elever. Det betyder også at skolerne må tænke i, hvordan man kan kompensere for de økonomiske problemer i hjemmene, som eksempelvis mangel på eget værelse, computer og penge til udflugter.

"Folkeskolen er sat på en uriaspost, når man forlanger at det alene er skolen, der skal udligne den sociale arv - her skal der mere fundamentale ting til", siger Morten Ejrnæs.

"Og man kan godt sige at forældrene også har et ansvar, og skal tage sig sammen for eksempelvis at læse med deres børn derhjemme, at sørge for at der ligger bøger fremme og at lære børnene noget om internettet, siger Morten Ejrnæs til folkeskolen.dk. Han erkender at dette dannelsesaspekt er en stor udfordring i såkaldte uddannelsesfremmede hjem.

Bondo: Flere skoletimer bryder ikke social arv

Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen siger, at man for at undgå, at dårlige læse- og regnefærdigheder går i arv i generationer, må kræve at lærerne får bedre mulighed for at forberede sig.

"Vi skal satse på, at eleverne får en undervisning af høj kvalitet. Det er langt vigtigere end at få meget undervisning. Vi skal altså vægte kvalitet frem for kvantitet. Der har man prioriteret forkert i Danmark", siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.

Anders Bondo mener, at de mange undervisningstimer i folkeskolen gør, at lærerne ofte kommer til at lave en undervisning, som rammer gennemsnitseleven.

"Med indførelsen af de lange skoledage har vi i Danmark satset på, at eleverne skal have rigtig mange undervisningstimer. Men det betyder også, at der er meget dårlige muligheder for at skabe kvalitet", siger Anders Bondo Christensen.

  3F: Massive investeringer

Formanden for forbundet 3F, Per Christensen, kalder analysen for "nedslående" og peger på én ting, som skal udbedre problemerne ved social arv:

"Og det er at investere massivt i uddannelse", siger han til Fagbladet 3F.

"Den her undersøgelse beviser endnu engang, at mangel på uddannelse er den mest ulighedsskabende faktor i det danske samfund. Det fastholder social arv, ligesom familier født ind i det laveste uddannelsesniveau også har mindst mulighed for at flytte sig i forhold til løn, helbred og alle andre indikatorer, som skaber et godt liv", siger Per Christensen til fagbladet.

Han mener, at undersøgelsen fra AE står i skærende kontrast til den politik og de besparelser, som den nuværende regering fører på uddannelsesområdet.

"Der er al mulig grund til ikke at tale skattelettelser.  I stedet skal vi investere massivt for at at sikre, at vi er på så højt et uddannelsesniveau som overhovedet muligt. Det gælder både vores samfunds velbefindende og gode helbred, men det handler sandelig også om at kunne konkurrere internationalt på den lange bane", siger Per Christensen til bladet.

Forsker Morten Ejrnæs fremhæver, at det ikke går an, at vi i Danmark med den ene hånd vil mindske den uddannelsesmæssige sociale arv samtidig med at vi med den anden øger uligheden i samfundet - og så bare "lader som om at skolen kan gøre alle børn parate til at tage en uddannelse".

"Der er en tendens til at man gør enten skolen eller forældrene til syndebukke i denne diskussion. men problemet består i den stigende ulighed", siger Morten Ejrnæs.

 Analysen fra AE er baseret på resultater fra de nationale test og omfatter alle skolebørn, der har deltaget i disse test i dansk i 2. klasse i skoleåret 2013/14 og matematik i 3. klasse i skoleåret 2014/15.

(Opdateret 27.07.2017)

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ