Maria Roneklindt elsker efter ti år som lærer stadig at undervise og være sammen med unge mennesker. Og det kræver både humor og selvironi at »brænde igennem« til eleverne.

»Lærerne er ramt af janteloven«

Lærergerningen savner den respekt, der tidligere var om faget. Derfor skal lærerne blive bedre til at holde fast i, at de er uddannet til noget særligt, 
mener lærer Maria Roneklindt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Martin Bayer har ret i, at mange lærere begrunder deres kunnen med deres personlighed. Desværre - har jeg lyst til at sige. Jeg tror, dels at det hænger sammen med janteloven, dels at mange lærere ikke selv synes, at deres kunnen er noget at være stolt af. De tænker, at de jo bare passer børn - groft sagt«, siger Maria Roneklindt, der er lærer på Fløng Skole på Sjælland. Hun mener, at samfundets syn på lærerjobbet har ændret sig.

Forskningschef: Den fødte lærer bør afgå ved døden

»Faget er ikke længere omgærdet af den respekt, man så tidligere. Lærerne har ikke formået at holde fast i, at de kan noget ganske særligt, og at dette særlige kræver en uddannelse«, siger Maria Roneklindt.

Som hun ser det, kan kompetencer opdeles i de pædagogiske og de faglige, og på læreruddannelsen beskæftiger man sig med begge dele.

»De fleste lærere vil nok mene, at det udelukkende er de faglige kompetencer, de kan mærke, at de bruger i deres daglige virke. Jeg tror, det hænger sammen med, at man simpelthen ikke er tilstrækkelig opmærksom på koblingen mellem teori og praksis på læreruddannelsen«, siger hun og peger på, at lærerne har brug for begge dele i den daglige praksis:

»Viden om børns udvikling er utvivlsomt vigtigt, men når man står derude med hænderne i bolledejen - midt i et kaos af utilpassede børn og unge - så er det ikke teorien fra din uddannelse, du trækker på for at lykkes«, siger hun.

»Det er dine personlige kompetencer som tålmodighed, ro, styrke, empati og ikke mindst din passion for og kærlighed til de børn og unge mennesker, du står over for. Og dét lærer man ikke på læreruddannelsen«.

Fagligheden er vigtig 

Selv trækker Maria Roneklindt meget på sin faglige viden, når hun underviser.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine faglige færdigheder fra læreruddannelsen har stor betydning for min succes som lærer. Som engelsklærer må du have en ordentlig udtale, som dansklærer skal du kunne sætte kommaer - ellers har du ingen respekt blandt eleverne. Jeg har naturligvis i mine ti år som lærer tillært mig en masse flere, men den grundlæggende faglige viden har jeg fra læreruddannelsen«, siger hun.

Uddannelsen ruster os ikke til virkeligheden

Hun pointerer, at det har været vigtigt for hende at have en personlig interesse i sine fag, som er dansk, engelsk og religion.

»Det har betydet, at jeg på egen hånd har dygtiggjort og udviklet mig fagligt. Jeg sætter en stor ære i ikke bare at kunne mine fag, men virkelig at være 'nørdet' dygtig til mine fag«, siger Maria Roneklindt. For eksempel duer det ikke, hvis der er stavefejl i beskeder til forældrene fra dansklæreren: »Det ville jeg selv skamme mig over«, siger hun.

De personlige kompetencer stammer ikke fra læreruddannelsen, forklarer hun.

»Jeg har dog fået noget grundlæggende viden, som jeg kan bruge, når vi eksempelvis holder netværksmøder med psykologen, eller når jeg forbereder min undervisning«, siger hun.

De pædagogiske færdigheder er dog mest kommet med tiden og er et produkt af hendes erfaring og sparring med kollegaer og - som hun siger - »naturligvis også min interesse i at ville lykkes i mit daglige virke som lærer. Ud over det faglige, som skal være i orden, så spiller min personlighed rigtig meget ind her, men jeg tror bestemt ikke, at alle hverken kan eller skal blive lærere«.