Præmiepulje
0   4

Forsker til kommuner: Opret solidaritetspuljer

Det er alt for stor risiko for, at skolerne ikke belønnes økonomisk for deres indsatser i Løkkes præmiepulje. Kommunens skoler bør derfor hæfte for hinanden, anbefaler professor.

Et værre lotteri. Sådan kalder professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh Løkkes præmiepulje. Alligevel mener han ikke, at hverken skoler eller kommunerne har råd til at takke nej.

"Det er uforsvarligt ikke at deltage. Hvis man er en kommune, der har tre skoler med muligheden for 1,3 millioner om året i tre år, er der mulighed for at høste 11,7 millioner. Det kan man ikke bare ignorere", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Guldborgsund og Aarhus er med syv skoler hver de to kommuner, som har flest skoler med i puljen, hvilket giver en mulig samlet præmiesum på 27,3 millioner.

Men da hverken kommuner eller skoler kan være sikre på, at deres indsatser giver afkald i form af en pose præmiepenge, bør skolerne ikke hæfte for regningen alene, mener Per Nikolaj Bukh.

Så meget kan én skole vinde på tre år

Skoler med færre end 50 elever i 9. klasse kan vinde op til 3,9 mio.

Skoler med mellem 50 og 100 elever kan vinde op til 4,2 mio.

Skoler med over 100 elever kan vinde op til 4,5 mio.

Kun to puljeskoler har en 9. klasseårgang på over 100 elever.

Kilde: Undervisningsministeriet.              

 "Det er uansvarligt, hvis kommunerne lader skoler tage ansvaret alene. Derfor mener jeg, at kommunen bør lave en solidaritetspulje på tværs af kommunens skoler, så man hæfter for hinanden", siger han.

KL: Op til kommunerne at finde lokal løsning

Hos Kommunernes Landsforening KL er man enig i, at det er problematisk, at skolerne kan stå tilbage med regninger for indsatser, der ikke endte med at blive dækket af en præmiesum.

"Om kommunerne så vil indføre en solidaritetspulje eller noget andet, er et kommunalt anliggende. Det skal man drøfte lokalt", siger kontorchef i KL's kontor for børn og folkeskole Peter Pannula Toft.

Han understeger, at KL langt fra er tilhænger af regeringens gulerodsmodel.

"Vi har fra start haft en bekymring for denne her incitamentsstruktur. En ting er, at skolerne kan ende med at stå med betydelige efterregninger, en anden - og ligeså vigtig - ting er, at vi mener ikke, at en sådan model peger ind det mere langsigtede arbejde, som er nødvendigt i kommunerne og på skolerne", siger han.

KL hjælper med ministeriets materiale

Peter Pannula Toft oplyser, at KL har været inddraget i forbindelse med arbejdet med det program, som skal understøtte skolernes arbejde med at løfte eleverne.

"Vi har særligt fokus på, hvordan ministeriet i deres arbejde sikrer tværgående indsatser, som tager højde for baggrunden for, at skolernes elever kan have svært ved skolearbejdet. Det handler både om at have blik for det lange seje træk fra 0 til 18 år og om at se til både social-, sundheds- og kulturområderne i arbejdet med disse børn og unge.

Vi har også drøftelser med ministeriet om, hvordan vi lokalt får udnyttet den viden, der bliver etableret i løbet af puljeårene, så forvaltningerne også bliver inddraget, så de kan understøtte skolerne i det her arbejde".

Som Folkeskolen skriver i dag, har 5 af de 19 skoler haft særdeles gode grunde til ikke at være med. Af dem er to eksempelvis lukkede, og én har aldrig haft udskolingselever, selvom om præmiepuljen vurderes på baggrund af elevernes karakterer ved 9. klasseprøven.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ