Præmiepulje
1   8

Flid, fedt og snyd

Præmiepuljen kan få skolerne til at tage kneb i brug, der intet har med et fagligt løft af eleverne at gøre, vurderer økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh. »Hvis vi virkelig tænker præmiepuljen som en konkurrence, er det lettest at få del i pengene det første år. Det handler om at komme hurtigt fra start, så man scorer de nemme point«. Her er nogle af de mindre fine tiltag, som skolerne kan gøre.

Metode 1: 
Skaf to nye elever med 
over 4 i snit

Som et tænkt eksempel har Per Nikolaj Bukh regnet på en skole med to 9.-klasser a 20 elever, hvor 40 procent af eleverne ligger under regeringens grænse på 4 i karaktersnit i dansk og matematik. Her skal skolen løfte to elever det første år for at nå reduktionen på fem procentpoint. Med en mulig præmie på 1,3 millioner kroner giver det en gevinst på 650.000 kroner per elev. »Så hvis man kan få to nye elever ind i klassen, har du faktisk løst problemet det første år. Det behøver jo ikke engang være særligt stærke børn. De skal bare score mindst 4 i karakter«.

Metode 2: 
Skaf jer af med 
svage elever

Per Nikolaj Bukh har dog ikke selv den store fidus til metode 1. Men metode 2 er han bekymret for, fordi den er så effektiv. 
»Det er svært at tiltrække stærke børn til en svag klasse, men det er a piece of cake at eliminere to«, siger han. »Man kan frygte, at der vil komme et pres for at få de svage børn ud af skolen. Vi har tidligere set det med offentliggørelsen af karaktererne, at det får skoler til at ændre adfærd. Det kan være, at man kan se en fordel i at flytte dem til en specialskole eller forsøge at få dem til at tage på efterskole«, siger han.

Metode 3: 
Samarbejd med en anden skole, 
og del pengene

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan skolerne også vælge at samarbejde med en anden skole og så splitte præmiesummen op i to. »Mere konstruktivt kunne man jo lave samarbejder, hvor man flytter de svage børn over i den ene ende af kommunen og de andre elever over i den anden ende og så sørger for at dele pengene bagefter«, foreslår han.

Metode 4: 
Ryk rundt med 
skolens resurser

Per Nikolaj Bukh har også bemærket, at nogle af skolerne på listen er én af flere matrikelskoler. Det giver ifølge økonomiprofessoren skolelederne en ekstra fordel. »Hvis du er skoleleder og har tre matrikler, kan man frygte, at en del af de penge, som ellers skulle være gået til de andre matrikler, bruges på indsatser på den skole, der er med i puljen«. Samme logik ligger der i muligheden på de skoler, som har mange årgange: »Her vil skolen kunne flytte resurser fra de tidlige årgange hen til slutårgangene«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ