Forskning Læsning
7   56

Læseforsker: Tidens mest brugte læsesystem holder ikke forskningsmæssigt

"Den første læsning" er det mest udbredte læremiddel, når børn skal lære at læse. Men systemet lever ikke op til nyeste forskningsstandarder, mener forsker Jesper Bremholm. "Den første læsning" er baseret på solid forskning i læseindlæring, svarer forfatterne.

Den nyeste læseforskning peger på, at man i den første læseundervisnng  skal arbejde både med de tekniske aspekter af læsning og med læseforståelse. Begge elementer skal indgå i en balanceret læsedidaktik.

Det fortalte Jesper Bremholm, der er hovedredaktør på antologien "Læremidlernes danskfag", hvor en forskergruppe har undersøgt netop danskfagets læremidler. Jesper Bremholm har selv analyseret systemet "Den første læsning" fra forlaget Alinea, og på en konference tirsdag den 24. oktober fremlagde han sin analyse. Han forklarede, at systemet er udvalgt af forskerne, fordi det er det læsebogssystem, som langt flest elever bruger - og derfor havde han set nærmere på det:

Artiklen fortsætter under banneret

"Rigtig mange af vores danske elever møder læsningens univers gennem 'Den første læsning'. 'Den første læsning'" har nogle gennemgående personer, der hedder Ida og Emil, på den må de kan man sige, at Ida og Emil er vore dages Søren og Mette", sagde Jesper Bremholm.

Ikke forskningsbaseret

Han forklarede, at "Den første læsning" præsenteres som værende forskningsbaseret. Forskerne har undersøgt, hvilke læremidler lærerne bruger, og hvorfor de bruger dem. Jesper Bremholm fortalte om svarerne om "Den første læsning":

"I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt, hvorfor de bruger de læremidler, som de bruger. Og til "Den første læsning" siger de gennemgående, at det bygger på veldokumenteret forskning om begynderlæsning. Den påstand kommer også fra forlaget, og det er gennemgående i lærervejledningen, at det er forskningsbaseret", sagde Jesper Bremholm. Derfor handlede hans analyse om at undersøge: Holder påstanden - er "Den første læsning" forskningsbaseret?

Efter at have gennemgået materialet (se analysen længere nede i artiklen) var han klar i sin konklusion på det spørgsmål, han selv formulerede:

"Er det forskningsbaseret og et solidt grundlag at gennemføre begynderundervisning i læsning på?"

"Nej, den påstand holder ikke. Det er ikke et tilstrækkeligt grundlag at gennemføre den første læseundervisning på. De tekniske aspekter er velunderbyggede, men hvad angår de betydningsbærende aspekter, er materialet utilstrækkeligt. Der er man afhængig af, at lærerne selv er i stand til at bringe de her aspekter ind i undervisningen. Materialet hjælper ikke med det eller lægger op til det", sagde Jesper Bremholm.

Til det siger læseforskeren Dorthe Klint Petersen og læsekonsulenten Ina Borstrøm, der er forfattere til "Den første Læsning"

"Ved skolestart er elevernes tekstforståelse langt bedre end deres afkodning, og derfor går begynderundervisning i læsning ud på, at eleverne knækker den alfabetiske kode, så eleverne selv kan læse de tekster, som de ellers må have andre til at læse op for sig. 'Den første læsning' er et læseindlæringssystem med fokus på at knække læsekoden og gøre eleverne i stand til at læse på egen hånd", siger forfatterne og fortsætter:

"Vi vil gerne understrege, at 'Den første læsning' ikke er et komplet dansksystem; det er et læseindlæringsmateriale. Derfor forestiller vi os ikke, at litteratursamtaler i klassen primært skal baseres på læsebogens tekster. Vi har i vejledningen givet forslag til litteratur, der temamæssigt passer til historierne, og som kan danne udgangspunkt for litteraturarbejdet.  Nogle lærere vælger at bruge disse forslag, mens andre anvender litteraturforløb, der ikke knytter sig så direkte til 'Den første læsning'", anfører de.

Kan give problemer for svage læsere

Jesper Bremholm mener altså, at 'Den første læsning' har for meget fokus på de tekniske aspekter ved læsningen:

"Der er en åbenlys risiko, fordi der er nogle elever, der får en oplevelse af, at læsning er at man kan afkode", skger han til folkeskolen.dk/dansk. "Læsning er også, at man kan forstå det, man læser, og at man kan bruge det til at tænke med og lære med. Men det skal de jo opleve og få ind under huden. Hvis de ikke gør det, så er der en risiko for, at de får en fejlopfattelse af, hvad læsning er, som kan blive en stor hæmsko for dem i deres skoleudvikling, når de netop skal læse på andre måder".

Jesper Bremholm kæder det sammen med læsestagneringen på mellemtrinnet:

"På mellemtrinnet er der en masse elever, der står i stampe med deres læsning - og det er fordi, de skal til at bruge læsningen til noget andet. Især de elever, der er meget afhængige af skolen, stiller man dårligt ved sådan en undervisning", siger Jesper Bremholm og tilføjer, at det problemet ikke kun gælder i Danmark, men også internationalt. Til det siger forfatterne Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm:

"Det er en påstand, at en sådan undervisning skaber læsere, der står i stampe på mellemtrinnet. Her skulle man måske i første omgang kigge på, hvordan der arbejdes på mellemtrinnet.  Det er også en påstand, at materialet lader svage elever i stikken, og den påstand er ikke i tråd med international forskning, der netop påpeger, at især elever med svage forudsætninger har brug for systematisk og struktureret læseundervisning".

Nedenfor kan du først læse Jesper Bremholms kritik af "Den første læsning" fra hans oplæg på konferencen forleden og dernæst de to forfatternes samlede svar:

Jesper Bremholms kritik 

Jesper Bremholm har operationaliseret den såkaldt balancerede læsetilgang  i en række områder, som han har undersøgt læremidlet "Den første læsnng" i forhold til.

Eksplicit undervisning i afkodning

"Her er materialet meget velfunderet. Meget systematisk arbejde med systematisk afkodning og fonologisk opmærksomhed. Teksterne er sammensat på en måde, så man kan sige, at de er udvalgt ud fra alfabetiske lydgentagelser, så der er en hensigtsmæssig progression og en høj grad af ordgentagelser", sagde Jesper Bremholm og fortsatte:

"Man ved forskningsmæssigt, i for bindelse med afkodning, at det er meget afgørende, at man systematisk arbejder med ordgentagelser. I forhold til flydende læsning og oplæsningstræning er materialet også grundigt, kreativt og systematisk. Og det flugter fint med, hvad forskningen peger på", sagde Jesper Bremholm.

Eksplicit undervisning i læseforståelse og inddragelse af skrivning

"Her er billedet et lidt andet: lærervejledningen siger ét, og materialet gør noget andet. Når man læser lærervejledningen,  bliver der lagt stor vægt på læseforståelse, og skrivningen værdsættes højt. Når man så kigger i materialet, kan man sige, at der er meget at komme efter: Det lever ikke op til det, det selv siger. I læsebogen til 1. klasse skal alt læseforståelsesarbejdet klares gennem klassesamtalen om de her tekster. Men det er svært at føre litteratursamtaler om teksterne, for de er meget banale. Elever i 1. klasse er tænkende væsner, der godt kan ræsonnere. Men det er svært at ræsonnere over nogle tekster, der er så enkle - og det er de nødt til at være, fordi de skal træne afkodningen. På 2. klassetrin er der aktiviteter, der hævder, at de understøtter læseforståelse, men det er rent aktivitetsbaseret. Eleverne skal lave aktiviteterne, men der er ikke undervisning i læseforståelsesstrategier. Og aktiviteterne har karakter af faktaspørgsmål, der træner overfladelæsning", sagde Jesper Bremholm.

"I forhold til indragelse af skrivningen: Lærervejledningen understreger skrivningens betydning og vigtighed, og at det integreres med læsearbejdet blandt andet gennem åbne kreative skriveopgaver. Men når man så leder i materialet, er de åbne kreative skriveopgaver svære at finde. De fleste har karakter af udfyldningsopgaver, der understøtter afkodningsarbejdet", sagde han.

Et rigt tekstunivers med mange forskellige teksttyper

"I det her materiale bliver man hele tiden i det samme tekstunivers. Hvis eleverne ikke er glade for Ida og Emil, så bliver det nogle lange år med dem, fordi de møder stort set ikke andre: de møder kun det samme univers og den samme streg i gennem stort set det hele. Og de møder stort set kun skønlitterære tekster. Der er enkelte små dryp med fakta og sagprosatekster", sagde Jesper Bremholm og opsummerede:

"Derfor tillader jeg mig at konkludere, at det er et meget snævert og ikke-inkluderende tekstunivers".

Fagligt varierede indholdsrige emner og differentiering

"Det er der ikke. Differentiering nævnes ikke i lærervejledningen, og alle elever skal lære at læse de samme tekster i samme tempo med samme progression", sagde han og konkluderede som ovenfor.

Se hele hans oplæg på video nedenfor.

Forsvar: Baseret på solid forskning i læseindlæring

Forfatterne bag "Den første Læsning", Dorthe Klint Petersen og Ina Borstrøm har givet følgende skriftlige kommentar til Jesper Bremholms kritik (hvorfra ovenstående citater også stammer):

"Jesper Bremholm vurderer 'Den første læsning' ud fra det, han kalder en balanceret læsetilgang. Det er svært at sige, at man går ind for andet. Ingen ønsker vel at arbejde ud fra en ubalanceret læsetilgang. Men der er forskel på, hvad man mener med 'balanceret'. En balanceret læsetilgang på begyndertrinnet betyder i vores optik, at man sørger for at skabe balance mellem elevernes færdigheder på afkodningssiden og forståelsessiden. Ved skolestart er elevernes tekstforståelse langt bedre end deres afkodning, og derfor går begynderundervisning i læsning ud på, at eleverne knækker den alfabetiske kode, så eleverne selv kan læse de tekster, som de ellers må have andre til at læse op for sig. 'Den første læsning' er et læseindlæringssystem med fokus på at knække læsekoden og gøre eleverne i stand til at læse på egen hånd.

Et forskningsbaseret materiale bygger på dokumenteret viden om de elementer, der indgår i materialet. 'Den første læsning' er et læseindlæringsmateriale. Der er således et solidt forskningsmæssigt belæg for, at elever kommer bedst i gang med at læse, når eleverne først arbejder med at tilegne sig skriftens basale lydprincip og derefter arbejder med at tilegne sig de mere avancerede lydregler. Sådan er 'Den første læsning' bygget op. Der er solid dokumentation for, at god afkodning ikke bare styrker ordlæsefærdigheden, men også sikrer en god læseforståelse.

Vi vil gerne understrege, at 'Den første læsning' ikke er et komplet dansksystem, det er et læseindlæringsmateriale. Derfor forestiller vi os ikke, at litteratursamtaler i klassen primært skal baseres på læsebogens tekster. Vi har i vejledningen givet forslag til litteratur, der temamæssigt passer til historierne, og som kan danne udgangspunkt for litteraturarbejdet.  Nogle lærere vælger at bruge disse forslag, mens andre anvender litteraturforløb, der ikke knytter sig så direkte til 'Den første læsning'.

Vi er glade for, at Jesper siger, at materialet er solidt og velfunderet i forhold til undervisningen i afkodning og flydende læsning. Vi er imidlertid ikke enige i hans analyse af skriveopgaver og læseforståelsesaktiviteter. Vi har i både 1. og 2. klasse mange forskellige typer skriveopgaver, der tager afsæt i temaer i historien, og som indledes med en variation af skriveforberedende aktiviteter, men om en skriveopgave sætter kreative processer i gang er nok en subjektiv vurdering.

På samme måde indgår en række forskellige læseforståelsesaktiviteter i materialet. Der arbejdes både med læsning på og mellem linjerne, med læseforståelsesstrategier og sammenhængen mellem tekst og billede. Disse områder fylder ikke så meget i arbejdsbogen, da det primært foregår som mundtlige aktiviteter i de mange sproglige arbejder, hvor der sættes fokus på sprogforståelsesdelen af læsning.

Der er kommet langt mere fokus på differentiering siden materialet udkom, og vi har med den digitale udvidelse af materialet givet mulighed for, at eleverne kan arbejde i eget tempo med læse- og stavearbejdet.

Det er en påstand, at en sådan undervisning skaber læsere, der står i stampe på mellemtrinnet. Her skulle man måske i første omgang kigge på, hvordan der arbejdes på mellemtrinnet.  Det er også en påstand, at materialet lader svage elever i stikken, og den er ikke i tråd med international forskning, der netop påpeger, at især elever med svage forudsætninger har brug for systematisk og struktureret læseundervisning.

Så alt i alt er 'Den første læsning' baseret på solid forskning i læseindlæring, men det har på intet tidspunkt har været tænkt som noget, der skulle fylde hele danskundervisningen. Der skal suppleres med andre materialer til litteraturarbejdet".

Se hele konferencen herover - Jesper Bremholms oplæg begynder 2 timer og 50 minutter inde i videoen.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.150 andre er allerede tilmeldt