Trivsel
54   49

Lektor: Lærerne står ikke alene med ansvaret for den gode skoledag

25.000 børn føler hverken et godt fællesskab til andre elever eller deres lærere i skolen. Men et godt skoleliv handler ikke kun om lærerens relationskompetencer. Alle har et ansvar lige fra forældre til journalister, lyder det fra lektor i pædagogisk psykologi.

25.000 børn i 4.-9. klasse oplever hverken et godt fællesskab til de andre elever eller deres lærere. Børnene føler sig udenfor i timerne, frikvarterne og i fritiden. Det kom frem forleden i en rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Elevernes mistrivsel er sundhedsskadeligt både fysisk og psykisk. Heldigvis er der noget at gøre. Løsningen er fælles samarbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

DCUM indbyder i dag til konferencen Dansk Trivselsforum i Odense, og med afsæt i rapporten skal det diskuteres, hvordan man skaber gode fællesskaber, som alle elever kan trives i, udvikle sig i og lære i.

Hans Henrik Knoop, der er blandt oplægsholderne og medforfatter til DCUM-rapporten, understreger, at alle har et ansvar for, at børn får gode dage i skolen.

"Det handler ikke om at flytte aben rundt og sige, det bare er lærernes eller forældrenes ansvar. Det er den samlede struktur, vi er nødt til at kigge på, men der er tre kendetegn ved gode dage: Frihed, fællesskab og tro på sig selv. Alle tre ting skal være opfyldt for, at man har en god dag", lyder det fra Hans Henrik Knoop, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.

Frihed, fællesskab og selvtillid

Ifølge ham er frihed, fællesskab og tro på sig selv tre sider af samme sag. Piller man det ene ud, fungerer de andre ikke.

"Hvis du ser på de elever, der ikke har fællesskaber, så tror de mindre på sig selv. De lærer dårligere, de får mindre lyst til at lære mere, de har mere hovedpine og mavepine. Alt går i stykker af det", siger han.

Man kunne også have kigget på, hvad der sker, hvis eleverne føler sig modvillige og ufrie.

"Vi gjorde det lidt sidste år i forbindelse med kedsomhedsrapporten. Kedsomhed er et udtryk for ufrivillighed i den forstand, at folk ikke gider kede sig. Folk takker nej til til en times kedsomhed. Når eleverne har den ufrihed, det indebærer at kede sig uden at kunne gøre noget ved det, så klarer mange af dem sig også dårligere på en lang række andre områder".

Ser man på troen på sig selv, har såvel pessimister som optimister ret, fordi det som oftest vil blive, som man forventer. Forudsætningen for at tro på sig selv som elev er derfor først og fremmest, at man oplever at kunne klare de ting, man står overfor, det vil sige, at man oplever daglig succes i skolen, lyder det fra lektoren.

Alle lærere vil det bedste

"Heldigvis har det store flertal et godt skoleliv med et godt forhold til deres lærere og de andre elever. Men de 25.000, der oplever sig socialt isolerede, tager nærmest skade af at være i skolen", siger lektoren.

De 25.000 elever svarer til samtlige elever på 100 mellemstore skoler, som ikke har venner og ej heller en ordentlig relation til lærerne.

"Jeg kender ikke en eneste lærer, som vil have det godt med ikke at give eleverne en god dag i skolen", siger Hans Henrik Knoop. Ifølge ham kan fællesskabsproblemet kun løses ved at forstå, at det er et fælles problem, at elever uden fællesskab lever i konstant stress, som de bliver syge af.

Ligesom da det i sin tid blev klart, at malersyndromer ikke skyldtes personlige svagheder, men at organiske opløsningsmidler ud over at opløse maling også opløste hjerneceller.

"Da vi fandt ud af det, forstummede kravene om at spare på udluftningen, og det blev en fælles sag ikke at ødelægge folks hjerner. På tværs af det politiske spektrum".

Rapporten bag

DCUM-rapporten "Elevernes fællesskab og trivsel i skolen - Analyser af Den Nationale Trivselsmåling" tager udgangspunkt i den nationale trivselsmåling, der blev gennemført sidste år, og hvor 300.000 elever i 4.-9. klasse deltog. Ud fra data fra trivselsmålingen undersøger analysen sammenhængen mellem trivsel og fællesskab. Konklusionen er, at elevernes læring, deres trivsel og deres oplevelse af fællesskab i skolen er tre gensidigt afhængige sider af samme sag.

Elever uden fællesskaber klarer sig dårligt og bliver kede af det. 70.000 elever oplever meget lidt fællesskab med deres lærere. 50.000 elever oplever meget lidt fællesskaber med deres kammerater. Helt grelt står det dog til for 25.000 elever, der hverken oplever fællesskaber med elever eller lærere.

Alle spiller en rolle

"Det handler ikke bare om lærernes kompetence, eller at det bare er elevernes egen skyld. Nogen har sagt, at lærerne mangler relationskompetence, eller at der må være noget andet galt med lærerne. Men det skriver vi faktisk ikke i rapporten. Det, vi skriver, er, at det er et fælles problem, og at vi har et fælles ansvar for at løse det", forklarer Knoop.

Når en elev oplever ikke at kunne få hjælp af læreren, kan det skyldes, at eleven ikke tør spørge, at læreren ikke er opmærksom på, at der er for lidt tid - eller alle mulige andre forhold. Det gode er dog ifølge Hans Henrik Knoop, at alle kan gøre noget for trivslen og fællesskabet

"Vi har lavet anbefalinger til elever, lærere, forældre, skoleledere, forvaltninger og selv journalister. Det kan smadre et lokalmiljø, hvis man bliver stemplet som uduelig skole i pressen".

Lovgivning skal være på oplyst grundlag

Den gode nyhed er dog, at trivslen i skolen er stigende. Elevernes generelle skoletrivsel steg fra, at 72 procent af eleverne trivedes i skolen i 2015 til 76 procent i 2016.

Det er ifølge Hans Henrik Knoop en stor kadeau til folkeskolen. Men samtidig skal man dog også holde sig de elever for øje, som ikke trives. Blandt andet de 25.000 som oplever, at de ikke hører til på deres skole, der ikke er glade for deres klasse eller ikke oplever, at deres lærer hjælper dem med at lære på gode måder.

"Man kan ikke være ligeglad med det her. Det er ministeren heller ikke, og jeg kender ingen politikere, som ville forsvare ikke at gøre noget for børn, der har akut brug for hjælp. Så politikerne må sørge for at rammerne er gode nok", siger Hans Henrik Knoop og påpeger, at en afgørende nøgle for lærernes succes er nøjagtig den samme som for eleverne: At hverdage i skolen er bygget på tilstrækkelig frihed (professionelt råderum), tilstrækkeligt fællesskab (kollegialt samarbejde om en meningsfuld sag) og tilstrækkelig tro på at kunne lykkes med undervisningen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ