Folkeskolereform
0   26

Næsten halvdelen af landets skoler forkorter skoledagen

45 procent af landets folkeskoler har forkortet elevernes skoledage i år. Lærerformand Anders Bondo Christensen opfordrer forligskredsen til mere langtidsholdbare løsninger end de nuværende forsøgs- og undtagelsesordninger.

Med folkeskolereformen fik danske skoleelever 30, 33 og 35 timer om ugen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Men 45 procent af folkeskolerne har altså nu tre år senere skåret ned i timetallet for en eller flere klasser.  Det sker enten som en af regeringens 50 forsøgsskoler eller ved at udnytte folkeskolelovens muligheder for dispensation, paragraf 16b. Det viser en undersøgelse, analyseinstituttet Epinion har foretaget for Danmarks Lærerforening.

Folkeskoleloven giver mulighed for, at skolerne med godkendelse fra kommunalbestyrelsen kan forkorte skoledagen ved at erstatte den understøttende undervisning med tolærerordninger i andre timer. I alt 379 skoler vælger den mulighed, viser undersøgelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

DLF-formand Anders Bondo Christensen er glad for udviklingen:

"Det er positivt, at skolerne i stigende grad får frihed til selv at tilrettelægge skoledagen. Det betyder helt konkret, at skolerne kan bruge de frigjorte resurser til at tilrettelægge en mere spændende og varieret undervisning, tolærerordninger, styrket forældresamarbejde eller andre tiltag, der styrker elevernes udbytte af undervisningen", siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.  

Han opfordrer samtidig forligskredsen bag folkeskolereformen til at finde langtidsholdbare løsninger, blandt andet ved at give lærere og skoleledere mere frihed til selv at tilrettelægge undervisningsforløbet:

"Vi skal huske, at hverken §16b eller ministerens 3-årige forsøgsordninger er langtidsholdbare løsninger. Det er vigtige skridt til at give skolerne større frihed til at prioritere resurserne, men det er altså ikke nok, at skolerne får mulighed for at løfte undervisningen for nogle elever. Hvis vi virkelig skal rykke, og det skal vi, så kræver det, at vi fremover sikrer, at ledere og lærere i folkeskolen har såvel den fornødne frihed som de fornødne rammer og resurser til at strukturere en meningsfuld hverdag for alle elever", siger Anders Bondo Christensen og understreger, at det ikke er antallet af lektioner, men derimod kvaliteten i undervisningen, der er afgørende for, hvor dygtige eleverne bliver:

"Og giver vi lærerne mere ansvar og bedre muligheder, leverer de bedre undervisning".

Tolærerordning hæver kvaliteten

En af de skoler, der gør brug af folkeskolelovens §16b, er Strandvejsskolen i København. Som Folkeskolen skrev i juni, nød eleverne her godt af tolærerordning i nogle lektioner, mens skoledagen blev forkortet med en time.

Strandvejsskolen bruger tolærerordningen til, at én lærer er fokuslærer og fører udviklingssamtaler med eleverne, mens den anden lærer klarer selve undervisningen. Ifølge skolens souschef Michael Jørgensen har det betydet, at kvaliteten af undervisningen er blevet højere:

"Vi har ikke gjort det for at korte skoledagen, vi har gjort det, fordi vi gerne vil afholde fokussamtaler, og vi kan se, at det højner niveauet og kvaliteten af undervisningen", siger han.

Michael Jørgensen fortæller desuden, at der er så stor tilfredshed blandt både elever og lærere, at Strandvejsskolen fortsætter ordningen i det kommende skoleår.

Store elever møder senere

Med starten af dette skoleår får 50 skoler landet over mulighed for at forkorte skoledagen. De er en del af den forsøgsordning, undervisningsminister Merete Riisager (LA) har igangsat. 

Halvdelen af skolerne vil konvertere den understøttende undervisning til en tolærerordning, mens den anden halvdel vil arbejde med de såkaldte turbo-forløb, hvor elever med dårlige karakterer, faglige problemer og/eller lav motivation får intensiv undervisning i en kortere periode. 23 skoler vil lave holddeling og 14 skoler fremhæver, at de vil fokuserer på undervisningen i matematik og dansk, viste folkeskolen.dk's kortlægning af ansøgningerne.

Langhøjskolen i Hvidovre er en af de skoler, der er blevet udvalgt til at være med i forsøgsordningen. Her møder eleverne i udskolingen en halv time senere hver dag, nemlig klokken 8.30.

"Hjerneforskningen viser, at det kan være klogt at lade børn, specielt teenagere møde lidt senere på dagen. Det prøver vi at imødekomme på den måde. Og måske vil de ikke føle, at skoledagen er meget kortere, da de blot møder senere, men vi tror at det er det rigtige", siger skoleleder Dorthe Gundmann.

Af de 97 kommunale skolechefer, der har deltaget i Epinion-undersøgelsen, svarer 81, at der er mindst én skole i deres kommune, hvor mindst én klasse enten via lovens dispensationsmuligheder eller ved at deltage i forsøgsordningen, forkorter skoledagen. Det betyder, at der er folkeskoler med forkortet skoledag i 84 procent af landets kommuner.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ