(1.731 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.351 følger) Se alle medlemmer
Bachelorprojekt Dansk overbygning
0   117

Bachelor: Man lærer mere end det, der fremgår af målene

Laura Gandrup havde mål for undervisningen, men opgav læringsmålene. Eleverne opdagede, at de lærte andet og mere, end det det målsatte, fortæller hun

Hvad kendetegner læringsmålstyret undervisning, og hvordan kan den tilrettelægges så den fremmer elevernes lyst til at lære mere, spørger Laura Gandrup i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved University College Capital.

Hun begyndte på læreruddannelsen i 2013, og siden da har diskursen om læringsmål ændret sig. "Først var læringsmål og målstyring det nye vidundermiddel, der skabte effektiv undervisning. Som tiden er gået, har personer som Lene Tanggaard formuleret, at læringsmål dræber kreativiteten. Og pludselig står man med følelsen af at skulle vælge mellem effektivitet eller kreativitet", fortæller hun. Men et praktikforløb viste hende, at undervisning og læring ikke kan fanges ind på denne forenklede måde.  

Artiklen fortsætter under banneret

Tanggaard mener, at der brug for en genrejsning af det pædagogiske sprog, hvor der tales om lidenskab, fordybelse og fryden ved at lære. Det er ord, der er ved at forsvinde ud af skolen. "Det ledte mig over i folkeskolens formålsparagraf, hvori der blandt andet står, at eleverne skal udvikle lyst til at lære mere. Jeg blev derfor interesseret i, om eleverne i den 7.-klasse, hvor jeg afviklede min sidste praktik i virkeligheden satte pris på læringsmål, og om læringsmål skaber lyst til at lære mere", fortæller Laura Gandrup, som gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, hvor elevsvarene overraskede. Mange følte nemlig ikke nødvendigvis at de lærte mere, når der blev brugt læringsmål. Mange svarede, at de ikke følte det acceptabelt, hvis de ikke nåede målene for et forløb. "Det er dog ikke til at sige for hvem, det ikke er i orden. Det kan være for eleverne selv, eller det kan være i deres relation til lærerne. Det er problematisk, når vi taler om den enkeltes egen drivkraft eller motivation for at lære i skolen", skriver Laura Gandrup og henviser til folkeskolelovens formålsparagraf, der netop om, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne "kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere…"

Grøn og blåøjet

Hun fortæller: "Da jeg, som grøn studerende, blåøjet møder op til min første praktik, har jeg selvfølgelig kreeret adskillelige læringsmål efter bedste evne. Formuleringerne stikker i øst og i vest, for at sikre at alle elever kan nikke genkendende til bare ét af målene, og jeg satte baren højt for at nå de mål, som jeg havde udtænkt mig forud for mit forløb. Men virkeligheden rammer hårdt, for man når ikke en brøkdel af det, man havde planlagt på forhånd. Læringsmålstyret undervisning er dermed blot blevet den didaktiske begrundelse for de valg jeg træffer forud for mine forløb, og ikke hvad der reelt set er sket ude i klasselokalet. Mange elever giver til kende, at de sætter pris på læringsmålene, fordi de nu er bevidste om, hvad de skal lave i undervisningen. Det er positivt, at eleverne synes at kunne lide den nye, om end tvungne, arbejdsmetode".

Personligt giver det mening at brug læringsmål, men hvorfor er det så vigtigt at sætte mål for læringen og ikke blot for undervisningen, som mange lærere hidtil har gjort, spørger Laura Gandrup. Empirien til projektet blev indsamlet i den 7.klasse, hun havde i sin fjerdeårspraktik.

"Som EMU foreskriver"

Efter observation af en time, hvor klassen har dansk med Louise, beskriver Laura Gandrup forløbet sådan:  "I grove træk kan timen kategoriseres i tre dele:

1: En lærerstyret start, hvor et forløb afsluttes og læringsmålene for forløbet opsummeres og afrundes.

2: En elevinvolveret midte, hvor eleverne får mulighed for at vurdere deres tre personlige mål, som hænger på væggen i klassen.

3: Og en opgaveløsende slutning, hvor eleverne efterfølgende skal arbejde aktivt med de læringsmål, som de selv har været med til at lave:

Louise står ved tavlen og eleverne sætter sig ved deres seksmandsborde. Louise gennemgår det novelleforløb, de netop har afsluttet, og spørger, om de kan huske de læringsmål, der er knyttet til forløbet. Spørgsmålet er retorisk, for i sekundet efter gennemgår hun læringsmålene. Eleverne sidder passivt og lytter, og det virker til, at de selv skal vurdere, i hvor stort omfang de selv opfylder målene. Louise meddeler: "Ja, nogle af jer har nået flere mål end andre, men der er jo nok tid til at nå flere i 8. og 9. klasse".

"Louise har forinden forløbet lavet læringsmålene i tre niveauer ud fra tankegangen, at alle kan nå niveau 1, nogen nå niveau 2 og få når niveau 3. Louise har tydeligvis gjort brug af, at læringsmålene danner grundlag for, hvad de har lavet i deres forløb, samtidig med at hun bruger målene til at lave en afsluttende evaluering. Dermed gør hun som EMU foreskriver, nemlig at bruge læringsmålene før, under og efter et forløb. Eleverne bliver ikke bedt om at gøre noget, de sidder stadig og lytter. På den måde er eleverne selv nødt til at vurdere, om de har nået et eller flere mål, eller om de ingen har nået", skriver Laura Gandrup.

Bagvæggen i lokalet er udsmykket med et billede af hver elev i klassen. Billedet hænger i en snor, som har tre balloner vedhæftet øverst. På hver ballon står et læringsmål, som eleverne selv har produceret og hængt op. "Her kan man tale om at målene er let tilgængelige og visuelle i lokalet og udgør deres eneste udsmykning i klassen. I overført betydning kan man anskue ballonerne med læringsmål som mål, der skal og kan løfte eleverne op på et højere fagligt niveau".

Efter at Louise har gennemgået målene, forklarer hun, at eleverne skal kigge på deres egne personlige mål på ballonerne.  I projektet kommenterer Louise Gandrup seks af målene, der alle begynder med "Jeg vil gerne blive bedre til at…". Det betone et ønske om forbedring, siger hun.

"Jeg vil gerne blive bedre til at: 1: …stave, 2:…sætte komma, 3:…analysere film, 4:…arbejde i gruppe, 5:…koncentrere mig, 6:…. at række hånden op, når jeg kender svaret.

I Knud Illeris' perspektiv

"Drager vi en parallel til Knud Illeris' definition til læring, kan vi stille spørgsmål ved, om de seks mål taler ind i en decideret kapacitetsændring, eller om målene taler om en kapacitetsforbedring. Hvis sidstnævnte gør sig gældende kan man tale om assimilation jævnfør Piaget, som betyder at viden sættes ind i eksisterende strukturer hos den enkelte. Eleverne kan derfor bruge deres egen viden og udbygge den, så de forbedrer sig inden for et bestemt emne eller område", skriver Laura Gandrup.

I Lene Tanggaards perspektiv

Gennem Tanggaards perspektiv bliver beskrivelsen af de seks mål anderledes. Tanggaard siger: 

"Jeg er nervøs for, at den stramme læringsmålstænkning indsnævrer undervisningsrummet til at handle om fortiden. For mål kan vi kun producere retrospektivt, vi kan ikke lave et mål for noget, vi ikke ved, hvad er. Sproget er begrænset til, at vi kun kan tale om det, vi kender. Læringsmålene fastholder os i den fortid, vi kender, og det er et problem". Med den præmis siger målene noget om, det eleverne allerede ved i forvejen, fordi man ikke kan målsætte viden, færdigheder eller kompetencer, som man ikke ved, hvad er, siger Laura Gandrup.

De tre første læringsmål er betonet af et ønske om forbedringer inden for danskfaget. De taler direkte ind i nogle områder af faget, henholdsvis literacy (1 og 2) og værkanalyse.

Det første læringsmål, "Jeg vil gerne blive bedre til at stave", lyder umiddelbart håndgribeligt og medgørligt, hvis man aktivt støtter elevens skriveproces. Mere interessant vil det være at afklare, hvorfor stavningen halter. Med andre ord: hvor er problemet for eleven, når denne mener at han/hun kan blive bedre til at stave? Er det fordi, eleven har oplevet at lave stavefejl enkelte gange, handler det i højere grad om grundlæggende skrivekompetencer eller handler det om, at eleven ikke kan høre forskel på lydrette og ikke lydrette ord, spørger Laura Gandrup.

Et læringsmål er mangesidet og komplekst, men for at læringsmål fungerer på elevniveau, skal de være tydelige og håndgribelige. Lene Skovbo Heckmann anbefaler, at de skal formuleres i et positivt, præcist og konkret sprog og med det mener hun, at læringsmålene skal beskrive præcist, hvornår eleven har opfyldt målet. Derfor vil det være svært at vurdere, hvornår eleven har opfyldt et læringsmål som "Jeg vil gerne blive bedre til at stave", siger hun.

De sidste tre læringsmål har en anden karakter for de beskriver ikke danskfaglige mål, men er betonet af mål om elevens arbejdsproces. "Men hvorfor står disse mål i en danskfaglig sammenhæng", spørger Laura Gandrup, og hun svarer selv, at det blandt andet kan skyldes, at timenormeringen tilgodeser danskfaget, og derved bliver dansk et fag, hvor der også kan fyldes sociale kompetencer på indholdet.

Med ig uden mål 

Laura Gandrup havde 7.klassen i seks og en halv time om ugen fordelt på dansk, idræt, understøttende undervisning og faglig fordybelse. "Jeg bruger læringsmålstyret undervisning som min legitimering, blandt andet, men jeg bruger den også til at rammesætte min undervisning og at skabe et fokus for det planlagte". (Se undervisningsplanen i bilag 4.)

Hun havde opstillet tre læringsmål, og eleverne skulle for første gang læse en ungdomsroman i danskundervisningen. Romanen skulle analyseres med fokus på personkarakteristik og miljøbeskrivelser. Men allerede tidligt i forløbet, ja, faktisk ved første møde med klassen, afveg Laura Gandrup fra sin plan, fortæller hun. "Min intention om at fortælle klassen om mine læringsmål gled ud af min bevidsthed; i stedet fokuserede jeg på at give eleverne et godt førstehåndsindtryk og bruge energi på det relationelle. Set i bakspejlet skyldes det muligvis, at jeg ikke kan identificere mig med den måde at arbejde på. Det er fjernt for mig at låse mig fast på tre eller fire læringsmål, som skal være styrende".

Uden eksplicitte læringsmål

Efter første time valgte hun derfor bevidst, at læringsmål ikke skulle være en del af hendes diskurs i klassen. Hun ville se, hvor det ville bringe eleverne hen. Eleverne fik læst romanen og arbejdede med at bruge læselogs, så de senere kunne finde nedslag i teksten til at argumentere for deres udsagn. Efter at romanen var læst, skulle eleverne nu begynde at analysere og lave en personkarakteristik.  "Samlet set var mange af eleverne gode til at lave personkarakteristik, men når de virkelig skulle i dybden og bruge deres læselogs aktivt, var mange elever på bar bund. De havde ikke brugt læseloggen til at finde passager i teksten, hvor de kunne finde den nødvendige information til at løse opgaven, derfor blev mange elever frustrerede over, at opgaven tog længere tid. Et læringsmål havde opretholdt begrundelsen for brugen af netop læselogs i undervisningen. Eleverne ville have haft et pejlemærke gennem hele læsningen, fordi de ville være klar over hensigten med læselogs", mener Laura Gandrup.  Selv brugte hun ikke et læringsmål som begrundelse, men spurgte eleverne, om de kunne regne ud, hvorfor hun havde sagt, at læseloggen var vigtig del af processen. Eleverne nikkede genkendende til, at hvis de havde brugt den hensigtsmæssigt og konstant, ville de have haft gavn af den bagefter. "Eleverne lærte dermed - uden brug af læringsmål - vigtigheden af læseloggen, selvom jeg havde fortalt dem det", siger hun.

Nogle elever stillede jævnligt spørgsmål som "Hvorfor er det vigtigt at kunne lave en karakteristik af hovedpersonen"? og "Hvad skal man bruge det til"? men det er naturligt, at eleverne stiller spørgsmål til funktionen af det undervisningsindhold, de bliver præsenteret for, siger Laura Gandrup.

Lene Tanggaard siger, at vi kan og bør have mål for undervisningen, men disse mål kan ikke styre læring eller kreativitet, for der sker en masse i undervisning, som ikke kan indfanges af mål. Vi lærer bedst, når vi ikke er opmærksomme på at lære, refererer Laura Gandrup. Men hvorfor er det så, at vi i blinde forsøger at sætte mål for læringen, hvis Tanggaards vurdering holder stik, spørger hun og afprøver synspunktet på sin 7.-klasse: "Eleverne var ikke umiddelbart bevidste om, at de havde en dobbelt læring. De regnede med, at de skulle læse en roman og lære at lave en analyse af et værk. Det var også den primære tanke, da jeg lavede undervisningsplanen, og læseloggen skulle blot være et middel til målet. Den læringsglemsel, Lene Tanggaard nævner, belyser netop læseloggen i dette tilfælde. De lærte pludselig noget andet end analysen. De lærte at forarbejdet til at lave en reel analyse har stor betydning for den kvalitet, deres analyse ender med at blive til".

I slutningen af praktikforløbet evaluerede Laura Gandrup de seks uger. "Når jeg ingen læringsmål brugte, drejede snakken sig alligevel om, hvad de havde lært. John Hatties opfordrer i bogen "Synlig læring - for lærere" enhver til at målsætte og siger, at målsætningen skaber en effekt. Bogen er oversat, så når man taler om synlighed, taler man typisk om det, der kan ses med det blotte øje, og det munder ofte ud i eksplicitte læringsmål på farverige plancher rundt om i klasselokalerne.

"Da jeg ingen eksplicitte læringsmål brugte, var jeg meget interesseret i at høre, om eleverne alligevel kunne fornemme, hvilke mål jeg havde formuleret. Til min store forbavselse var mange af elevernes bud utroligt præcise, men der var også mange flere formuleringer, end jeg havde lavet. Det vidner om, at eleverne rent faktisk lærte det, jeg havde sat mål for, men de lærte også mere. Den sekundære læring fandt sted, uden at jeg havde intenderet den. Den foregik, fordi eleverne selv havde følt den frustration, der lå i, at forarbejdet var halvhjertet lavet", skriver hun.

Synlig læring har indtaget dansk

Det er tydeligt, at diskursen om synlig læring og læringsmålstyring har indtaget danskundervisningen, skriver Laura Gandrup i sin projektkonklusion. "Eleverne bliver præsenteret for flere måder at arbejde med dem på, og det er både synligt og effektivt. Eleverne forstår, hvad et læringsmål er, og de giver udtryk for at de kan lide at arbejde med dem. De er vant til at lade målene være styrende og begrundende, ligesom jeg selv har brugt målene til at validere oprigtigheden af det valgte materiale. Dog oplevede vi sammen, at de også lærte noget andet i undervisning ved hjælp af den erfaring, de netop havde gjort sig".

Jeg har fokuseret på lystbegrebet, dels fordi det står i folkeskolelovens formålsparagraf, dels fordi lystbegrebet for mig har en større og mægtigere betydning end motivation, siger Laura Gandrup. "I bund og grund fortæller eleverne, at de er glade for at gå i skole. Vennerne er et stort trækplaster for dem alle, men også følelsen af at mestre undervisningen eller blive involveret i læreprocesserne kan spores. Motivation er ikke uvæsentlig i denne sammenhæng, fordi den er lettere at måle".

Når man skal vurdere, om eleverne har lyst til at lære mere, er der meget, der taler for, at de generelt føler motivation og vilje til at lære, da de ikke viser tegn på det modsatte, lyder Laura Gandrups vurdering. "I min egen forståelse i begyndelsen af projektet beskrev jeg, hvordan læringsmål kan skabe rammer om undervisningen, men at det ikke nødvendigvis er den eneste rigtige måde at undervise på. Eleverne sætter pris på, at undervisningen er gennemskuelig, og læringsmålstyring er en af metoderne til at vise tydelighed i sit virke. Det er dog ikke essentielt for elevernes læring eller følelse af motivation i et fag, at målene udelukkende er det bærende element. Erfaringer og interesseskabende indhold er mindst ligeså givende i forhold til motivation og lyst til at gå i skole", skriver hun.

Gennem projektet har hun set, at læringsmålstyring fungerer hensigtsmæssigt for nogle lærere, mens andre bruger andre metoder. "Det er en skam, at læringsmålstyring er blevet en frase, som mange bruger i flæng", siger hun. Der skal være metodefrihed, men er der nu også det? Lærere skal ikke være slaver af målstyring, men derimod forsøge at afdække, i hvilket omfang det fungerer naturligt for dem at bruge dem, så undervisningen virker ægte og oprigtig, siger Laura Gandrup.

Se hele professionsbachelorprojektet: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ