Projektitis
7   36

Tidligere kursusleder til lærerne: Hold fast i jer selv og råb DLF op

De mange kommunale projekter i skolen risikerer at føre en professionsdepression med sig, lyder det fra en lektor, der tidligere har stået for kurser i Synlig Læring. Diskutér altid, om I har fået noget pædagogisk ud af et kursus, lyder hendes råd.

Når fagbladet Folkeskolen har afdækket 'projektitis' i folkeskolen, er det udtryk for, at lærerne bliver sendt på opdragelseskurser i at indordne sig folkeskolereformens implementering.

Det mener i hvert fald Iben Valentin Jensen, der er tidligere lærer i folkeskolen og lektor på læreruddannelsen. Hun har selv haft til opgave at undervise i Synlig Læring på et kommunalt kursus. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Projekterne bygger på en tankegang om, at den uddannelse, lærerne har, er forældet. Det er paradoksalt, når man tænker på, at didaktik og pædagogik er almene menneskelige fænomener. Men her går man ind og siger, at lærernes viden ikke længere kan bruges", fortæller Iben Valentin Jensen, som sidste år blev fyret som lektor på UC Syd.

"Når jeg underviste i Synlig Læring, har jeg haft deltagere, som sagde; 'Jeg ved godt, at jeg ikke må, men...' og så fortæller de noget, der er dybt pædagogisk og ansvarligt. Det viser, at mange begynder at føle sig kriminaliserede, når de gør, hvad de vurderer, er bedst for eleverne". 

Hattie er blevet en undervisningsbibel

Ligesom ph.d og lektor Jørn Bjerre gjorde det i en artikel på folkeskolen.dk i sidste uge, understreger hun, at det er helt afgørende, at man forstår, at teorier og metoder ikke kan fortælle, hvad man som lærer bør gøre her og nu, og at lærerarbejdet faktisk går ud på hele tiden at være i tvivl om, hvad der skal til for at få alle elever til at udvikle sig.

"Lærere står med en hel masse parametre, og ud fra dem kan man ikke andet end at foretage et professionelt skøn. Der findes ikke en bibel med den hellige måde at gribe en klasse og en elev an på, men alligevel lader vi som om, at Hattie eksempelvis er en undervisningsmanual til, hvordan vi skal agere".

"Når man kommer ud på de her kurser, bliver lærernes erfaringer fuldstændig overset. De får at vide, at deres erfaringer er noget personligt og privat, som vi skal væk fra.  Det er en uhyggelig udvikling. For det er netop erfaringerne, som er de vigtige. Teorierne og metoderne skal blot inspirere".

Fyr den selvsikre lærer

Som illustration af pointen taler hun om to lærertyper. Den ene, som altid er tilfreds, når vedkommende kommer hjem, fordi undervisningen sad lige i skabet. Den anden, som ofte er i tvivl og bruger lang tid på at gruble over episoder fra dagens undervisning.

"Stod det til mig, skulle man fyre den første. Vi er professionelle tvivlere. Vi skal hele tiden tænke; var det egentlig rigtigt, det jeg sagde? Hvad skete der egentlig? Hvad gik der galt?' Vi skal skønne, og vi skal eksperimentere".

"Når der så kommer en lektor fra en eller anden professionshøjskole og lyder som om, at hun ved lige, hvad man skal gøre. Så ved man, at hun er uden for praksis".

Derfor bliver de mange kommunale kurser til opdragelseskurser. Kurser i ikke at tænke. For der bliver præsenteret en mere eller mindre færdig formel for, hvordan man skal udføre sin undervisning. Det ligger nemlig i reformens teknokratiske implementering, lyder det fra Iben Valentin Jensen.

Og den tankegang er kommunerne hoppet med på, siger hun. De har derfor sendt deres lærere afsted på opdragelse i det, hun kalder reformens styringsstrategier:

"Professionshøjskolerne lever jo af Mærskmilliarden. Da man skulle til at udbyde kurser, som man kunne sælge, så spurgte man kommunerne, hvilke kurser de ville have. Og her var svaret alt, der kunne datasikre de ministerielle krav", fortæller Iben Valentin Jensen.

Lærerne skal holde fast i selv

Iben Valentin Jensen har selv undervist på det, hun betragter som opdragelseskurser som lektor på læreruddannlsen, og det førte til, at hun til sidst resignerede, fordi hun gang på gang blev mødt af devisen om, at formålet var, at lærerne skulle gøre alting anderledes.

"Mit råd til lærerne er, at de tager sig en kop kaffe, når de kommer ud på de her kurser, og så prøver de at holde fast i sig selv. Og så er det vigtigt, at de stiller kursusholderne de kritiske spørgsmål".

Det gælder ifølge Iben Valentin Jensen helt generelt i en skolehverdag, at det er vigtigt, at lærerne holder fast i en overbevisning om, at det er dem, der har erfaringen og står i en uforudsigelig praksis.

"Der vil altid være nogen, der siger, at det er produktet, der er det vigtige. Andre siger processen er vigtigst - eller socialiseringen eller trivslen. Lærerne løber simpelthen zigzag mellem det her. Men de skal sige, at 'I skal holde jer væk med jeres lette løsninger'. Jeg er ansat til at være pædagogisk professionel. Det betyder, at jeg står mellem alt det her og skønner, hvornår hvad er relevant".

Spørg jer selv: Bidrager kurset pædagogisk?

Og så er det også vigtigt, at lærerne bagefter sammen diskuterer, om kurset bidrog med noget pædagogisk, anbefaler hun.

"Man skal altid sætte sig sammen bagefter. Problemet er, at når man snakker om det, vil der ofte være en del, som siger, 'nårh, men det var da fint nok. Det er der ingen skade sket ved.' Men det er vigtigt, at lærerne tænker sig selv som pædagogisk professionelle. De er simpelthen nødt til at spørge sig selv, om der var noget pædagogisk relevant i det".  

"Opdragelseskurser kan i værste fald fjerne lærernes undervisningsmod og læreridentitet. Det kan føre til en reel professionsdepression, fordi lærerne skal fornægte deres fortid og deres grundfaglighed", siger hun.

Derfor bør lærerne ifølge Iben Valentin Jensen både gå til ledelsen og råbe deres lokale fagforening op, når de oplever at blive sendt på kurser, som sætter deres pædagogiske dømmekraft ud af spil.

"Fagforeningen skal simpelthen kigge på, hvis man arbejder med noget, som ikke understøtter det pædagogiske eller didaktiske; for hvordan skal man så forholde sig som lærer? Dér må fagforeningen træde til", siger hun.

Ifølge Iben Valentin Jensene er det desuden helt afgørende, at lærerne husker at bruge pædagogiske begreber, da det både fremmer lærernes egen professionelle selvforståelse og andre professioners syn på lærerne.

"De skal finde frem til nogle af de begreber, som de kender. De skal få den selvrespekt, det er, at de faktisk er uddannede til noget, som andre ikke er uddannede i - nemlig pædagogik. Det glemmer mange lærere, fordi de ikke har den akademiske selvsikkerhed. Og det er fordi, de arbejder med noget, som ikke kan måles og vejes, og som kræver kræfter og overskud til konstant at holde til at skulle tvivle".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ