Projektitis
3   33

Skolerne drukner i projekter

Hvor Christiansborg udvikler skolen med en skolereform, gør kommunerne det samme med påtvungne udviklingsprojekter. Det viser en omfattende undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget. Men ofte er projekterne spild af penge og tid, lyder det fra lærerne.

Målstyret undervisning, understøttende undervisning, læringsplatforme, åben skole, 45 minutters bevægelse og obligatoriske lektiecaféer er nogle af de elementer, som skolerne skal arbejde med i kølvandet på folkeskolereformen. Men de mange reformelementer står ikke alene. Mange kommuner vælger at indkøbe ekstra projekter for at løfte skolen yderligere. Det viser en ny undersøgelse, hvor fagbladet Folkeskolen via et spørgeskema har spurgt landets skolechefer, de lokale lærerkredse og landets skoleledere.

58 ud af 62 skolechefer svarer, at de minimum har ét kommunalt projekt ved siden af reformen, og hver tredje skolechef angiver, at kommunen for tiden har tre eller flere projekter kørende på alle kommunens skoler. Ved siden af de obligatoriske projekter har mange skoler desuden valgfrie projekter. I Silkeborg Kommune oplyser skolechefen for eksempel, at kommunen har 12 projekter, som er frivillige for kommunens skoler.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen har i sin undersøgelse spurgt til projekter, der er indført af kommunen på alle kommunens skoler, og hvor projektet har krævet, at mindst en gruppe lærere har været sendt af sted på kursus. Besvarelserne viser dog, at det varierer, hvad skolecheferne har talt med som projekter.

Kommunerne køber blandt andet projektpakker fra private konsulentvirksomheder, som indfører nye undervisningsformer, måder at samarbejde og evaluere på og meget andet, som påvirker lærerne og elevernes hverdag i skolen.

Reformen er et projekt i sig selv


Med folkeskolereformen fik skolerne en række nye opgaver og krav, der hver især nærmest er et »projekt« i sig selv.

 

• Fuld kompetencedækning. Al undervisning skal senest i 2020 varetages af lærere med linjefagskompetence. Hertil er der afsat en milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger.

• Understøttende undervisning. Skolerne skal give eleverne lektioner i understøttende undervisning, som er et fag, der skal understøtte de traditionelle fag på skemaet. Timerne kan varetages af lærere, pædagoger eller andet undervisende personale.

• Åben skole. Skolerne skal åbne sig for lokalmiljøet ved at opsøge samarbejder med blandt andet det lokale foreningsliv. Der er ikke afsat timer til åben skole eller specifikke krav.

• Læringsplatforme. Alle kommuner skal inden årets udgang have købt en digital læringsplatform til deres folkeskoler, der blandt andet skal bruges af lærerne til at tilrettelægge og dele undervisningsforløb.

• Bevægelse. Der skal i gennemsnit inkorporeres 45 minutters bevægelse i undervisningen om dagen.

• Lektiecafé. Fra august 2015 blev det obligatorisk, at skolerne skal tilbyde lektiehjælp som en del af skoledagen.

• Forenklede Fælles Mål. Fra august 2015 indføres en revurdering af Fælles Mål, som blandt andet introducerer tusindvis af centralt fastsatte mål for elevernes læring. Forligskredsen er netop blevet enige om at reducere antallet af bindende mål.

• Læringsmålstyret undervisning. De nye Fælles Mål introducerer en ny måde at undervise på, hvor målene for undervisningen sættes i centrum. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at lærerne arbejder med læringsmålstyret undervisning, men kommuner eller skoleledere kan beslutte at gøre undervisningsformen obligatorisk.

Både skoleledere og lærerkredse udtrykker i undersøgelsen, at projekterne lægger pres på lærerne.

»Medarbejderne har en oplevelse af, at det vælter ind over dem med opgaver, som ikke direkte knyttes op på kerneopgaven, og som tager tiden fra de vigtigste opgaver«, lyder det i en kommentar i undersøgelsen fra Aalborg Lærerforening.

Samme bekymring kommer fra en skoleleder i Aarhus: »Forvaltningen har i flere sammenhænge totalt manglende kobling til praksis og de opgaver, skolen i øvrigt varetager. Projektstyringernes succes har derfor sit dekoblede liv«.

Ingen eller ringe effekt

Fra de skolechefer, skoleledere og lærerkredse, som Folkeskolen har været i kontakt med, lyder det, at projekterne ofte er indført for at lette implementeringen af folkeskolereformen. Men kun fire ud af ti skoleledere angiver, at de oplever, at deres lærere har tid nok til de kommunale projekter.

Det betyder ifølge de lokale lærerkredse, der repræsenterer lærerne ude i kommunerne, at de mange projekter langtfra får den ønskede effekt. For selv om mange af de lokale lærerkredsformænd noterer sig, at der typisk er gode intentioner bag kommunens projekter, betyder mængden af projekter oven i reformens mange opgaver, at de kommunale projekter ender med at presse lærerne yderligere.

Færre end hver femte lærerkredsformand oplever, at projekter, der skal føre til en forbedring af lærernes mulighed for at levere god undervisning, har haft den ønskede effekt. Og helt skidt er det, når der spørges til effekten af projekter, der skal forbedre lærernes arbejdsmiljø. Her svarer kun hver tiende kreds med arbejdsmiljøprojekter, at det har haft en gavnlig effekt.

Aarhus har mistet overblikket

Undersøgelsen viser også, at der tilsyneladende er igangsat så mange projekter, at der er tvivl om omfanget. For eksempel oplyser skolechefer og lærerkredse sjældent det samme antal projekter.

Meldingen fra flere skolechefer er, at de ikke har et samlet overblik over antallet af projekter. Og at det vil kræve et omfattende arbejde at opgøre antallet af igangsatte projekter.

I Aarhus Kommune er forvirringen så stor, at den lokale lærerkreds på et møde med kommunens samlede forvaltning efterspurgte et overblik over kommunens projekter. Svaret lå langtfra ligefor. Så kommunen er ved at kortlægge alle projekter inden for kommunens børn og unge-område - en kortlægning, der har været undervejs i mere end et år.

»Der er nok gået lidt inflation i projekterne. Vi har fået mange projekter uden et klart overordnet mål, og projekterne er faldet som dryp. Det har lidt været sådan, at så har vi fået én million her, og så har vi fået en million dér«, siger skolechef Søren Aakjær.

Ifølge Søren Aakjær ligger antallet af personer i kommunen med beslutningskompetence til at starte lokale projekter i omegnen af 200-300 mennesker. »Så det er svært at holde styr på de mange projekter«, siger han og fortæller, at forvaltningen fremover vil skære ned på antallet af projekter, som kommunen kræver, at skolerne skal deltage i.

»Hvis et projekt ikke går ind og understøtter den overordnede strategi og de indsatser, der allerede kører ude på skolerne, så skal vi ikke have dem. For vi har glemt, at projekterne skal tale samme sprog«, fortæller Søren Aakjær og fastslår:

»Vi skal have lærerne tilbage til eleverne og kun vælge projekter, som understøtter kerneopgaven, og som foregår i samspil med eleverne«.

Lærerformand: Skrot projekterne

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen: »Kommunerne er blevet tudet ørerne fulde om, at de skal vise, at de tager ansvar for at implementere reformen. Men projekterne er spild af penge, og det suger energien ud af lærerne«.

Mange af projekterne udvælges og implementeres af kommunernes skoleforvaltninger uden involvering af lokalpolitikerne.

»Når vi står med en opgave, afvejer vi altid, hvordan vi bedst gør det. Tiltag, som skal sikre, at vi lever op til vores faglige ansvar, runder ikke altid et politisk udvalg. Det hører under den kompetence, vi fagligt har fået«, lyder det fra formanden for den faglige forening for landets skolechefer, Børne- og Kulturchefforeningen, Jan Henriksen.

»Ved store, forandrende projekter præsenterer vi projektbeskrivelserne for politikerne, men hvis politikerne vil have styrket elevernes læsning, kommer vi ikke forbi og spørger, om det skal ske via turboforløb eller læsecamps«, forklarer han.

At det foregår sådan, er ikke nyt, men ifølge lærerformanden har det bredt sig. Det kan Jan Henriksen hverken af- eller bekræfte.

Anders Bondo Christensen mener, at forvaltningerne helt burde droppe at vedtage projekter, som alle kommunens skoler skal være en del af. Han foreslår i stedet en model, hvor projekterne kommer fra skolerne selv, og at kommunens rolle kun er at godkende eller komme med ændringsforslag.

Skolelederformand: Vi har travlt nok

Lederne ser mere positivt på effekterne af projekterne end lærerkredsene. Tæt på tre ud af fire svarer, at projekter om at forbedre undervisningen har haft den ønskede effekt. Det mener kun 18 procent af lærerkredsene.

Både skoleledere og lærerkredse er dog enige om, at projekterne har haft mindst effekt, når det gælder om at forbedre lærernes arbejdsmiljø. 54 procent af skolelederne ser en positiv effekt - det gør kun ti procent af lærerkredsformændene.

Ifølge skolelederformand Claus Hjortdal indfører nogle kommuner for mange projekter, mens andre holder sig til et passende antal.

»Nogle kommuner indfører rigtig mange projekter, og her synes skolelederne, at der er for mange. Vi appellerer derfor til, at kommunerne ikke indfører for mange projekter. For vi har travlt nok«, siger han.

KL: Udvikling er et grundvilkår

Ifølge kommunernes interesseorganisation, KL, er der behov for de kommunale projekter for at kunne udvikle skolen: »Udvikling er et grundvilkår i skolen. Der er ingen kommuner, som sætter projekter i gang for sjov. Der er jo altid et formål«, udtaler KL's udviklingsdirektør Arne Eggert i en skriftlig kommentar til Folkeskolen.

Ud over at projekterne har til formål at øge elevernes faglighed og trivsel, bidrager projekterne også til at »skabe engagement og ejerskab blandt skolens personale«. Det er dog vigtigt, at kommunerne ikke igangsætter for meget på en gang, skriver han.

»At der kan være mange bolde i luften i kommunen, anerkender jeg fuldt ud - og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der bliver fulgt op på, om man når det, som man sætter sig for«, lyder det fra Arne Eggert.

Minister: Tag ikke tid fra kerneopgaven

Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har flere gange givet udtryk for, at hun ønsker at gøre folkeskolen til folkets skole. Derfor mener hun, at det er bekymrende, at kommunerne indfører projekter, som skolens personale ikke kan se nogen værdi af.

»Skolen udvikles først og fremmest af ledere, undervisere og elever, der har deres daglige gang på skolen. Det er vigtigt at have fokus på i kommunerne, så vi ikke risikerer at tage tid fra kerneopgaven om at skabe en god skolegang og undervisning for eleverne«, siger ministeren i et skriftligt svar.

Regeringen holder dog ikke selv igen med de nye projekter. Efter at Folkeskolen sendte spørgeskemaet ud til kommuner, skoler og lærerkredse, har to nye nationale projekter set dagens lys. Det er undervisningsministerens forsøg med kortere skoledag på udvalgte skoler og statsministerens projekt om at hæve karaktererne for de svageste elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig Folkeskolens nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her