Karakterer
5   11

Karakterinflation – eller et gok i nødden til de svage?

Analyse: De nye karakterkrav til erhvervsuddannelser og gymnasium og Løkkes »karakterpenge« vil presse karakterskalaen. Spørgsmålet er, hvordan Undervisningsministeriet vil håndtere det pres.

Først kom erhvervsskolereformen - og pludselig var den afsluttende karakter fra folkeskolen ramme alvor. Så kom gymnasie­reformen, hvor politikerne officielt sagde, at folkeskolens afsluttende prøve er en rigtig eksamen, som man kan dumpe. Og for kort tid siden udlovede Lars Løkke så en halv milliard til fordeling blandt »lavt præsterende« skoler som præmie for at hæve de svageste elevers karakterer.

Tilsammen kan de tre initiativer kun føre i én retning, mener de fleste iagttagere, nemlig til højere afgangskarakterer fra folkeskolen. Det er der to årsager til:

Artiklen fortsætter under banneret

For det første fordi der uvægerligt vil være nogle teenagere med den grundholdning, at man ikke behøver at yde en døjt mere end nødvendigt, som nu indser nødvendigheden, strammer sig an og dermed reelt vil præstere bedre end tidligere tiders elever.

For det andet fordi al erfaring viser, at det betyder noget for karakteren, når lærer og censor ved, at den har betydning for modtagerens fremtid. Hvis det vil smadre et sympatisk ungt menneskes fremtidsdrøm at give ham et 2-tal, vil man som lærer og censor være mildere stemt i forhold til at se de kvaliteter i elevens fremlæggelse, som peger i retning af 4-tallet. Og dernæst vil samme lærer og censor have en tendens til at give en elev, der klarer prøven lidt bedre, et 7-tal, selv om hun måske tidligere ville have fået 4. Det er den udvikling, som med tiden vil give karakterinflation - altså karakterer, der år for år stiger og bliver mindre og mindre værd.

Men det støder mod en anden tendens, som også er vedtaget politisk, og som mange måske ikke er klar over: normalfordelingen af karakterer. Da syvtrinsskalaen blev indført for ti år siden, introducerede Karakterkommissionen samtidig begrebet normalfordeling overalt i uddannelsessystemet. Normalfordelingen skal for eksempel sikre, at ti procent af de unge danskere får det 12-tal, som er et krav på de fine amerikanske universiteter.

Tankegangen dengang var, at al karaktergivning skulle være »absolut«, det vil sige, at man som lærer og censor giver karakterer efter, hvor tæt eleven er på at ramme de fastlagte mål og krav for den givne opgave - ikke efter hvordan eleven ligger i forhold til klassekammeraterne. Som Karakterkommissionens formand, Katherine Richardson, forklarer den dag i dag, vil eleverne set på landsplan fordele sig nogenlunde ens fra år til år, hvis eksamensopgaverne vel at mærke er på samme niveau hvert år.

Det er ikke så let, som det lyder, for samfundsudviklingen betyder, at man i dag forventer et højere niveau i engelsk og et lavere i håndskrift end tidligere. Og erfaringerne har da også vist, at det ikke altid lykkes. For eksempel tog det tre år, fra 9.-klasseprøven i læsning blev indført i 2007, før opgaveudviklerne lykkedes med at ramme en sværhedsgrad, som betød, at elevernes karakterer ramte normalfordelingen. Karakterkommissionen anbefalede da også i sin tid, at man monitorerer udviklingen, altså at Undervisningsministeriet holder øje med, hvordan karaktererne fordeler sig år for år, og sikrer, at eksamensopgaverne stilles på en måde, så normalfordelingen holder.

Men risikerer presset fra de nye optagelseskrav til ungdomsuddannelserne og Løkkes karakterpenge ikke at slå normalfordelingen ved folkeskolens afgangsprøver i stykker? Jo, erkender Katherine Richardson. Godt nok har karaktererne i gymnasiet fulgt fordelingen, i de ti år den nye skala har virket, men gymnasiet har netop heller ikke i den periode været ude for så markant en forandring som den, der sker i folkeskolen nu. Karaktererne går fra ikke at have nogen reel betydning til at være afgørende for elevernes fremtid.

Problemet er, at vi forlanger rigtig, rigtig meget af karaktersystemet. Vi vil gerne bruge det pædagogisk. Vi vil gerne bruge det »absolut«, så karaktererne troværdigt viser graden af målopfyldelse. Og vi vil gerne bruge det til adgangsbegrænsning. Og netop til det brug lænede Karakterkommissionen sig i sin tid op ad den internationale ECTS-skala, hvor man i store populationer og over tid forventer, at elever og studerende fordeler sig svarende til normalfordelingen. Dermed kan universiteter i udlandet nogenlunde regne med, hvad et dansk 10- eller 12-tal svarer til.

Som lærer og som censor må man ikke skele til normalfordelingen, når man giver karakterer - og i øvrigt heller ikke til, hvad karakteren gør ved den unges fremtidsudsigter. Og netop derfor er det også de færreste lærere for ikke at tale om forældre eller politikere, der overhovedet ved, at det faktisk er meningen, at karaktererne - over tid og på landsplan - skal have en bestemt fordeling. Det er simpelthen ikke noget, man taler højt om. Men fra centralt hold kan man altså monitorere udviklingen og gribe ind om nødvendigt.

Særligt kan man fra centralt hold påvirke karakterfordelingen i færdighedsregning, læsning/retskrivning og de elektroniske naturfagsprøver. For her bliver prøverne jo rettet efter omsætningstabeller for, hvor mange rigtige der skal til for at få en bestemt karakter. Tabellerne fastlægges efter en såkaldt forcensur, hvor man retter et par tusinde besvarelser af årets prøve og så fastlægger tabellen ud fra de autentiske besvarelser. Og når omsætningstabellen fastlægges, skeles der til den normalfordelingskurve, som lærere og censorer ellers ikke må skele til, fremgik det af evalueringen af syvtrinsskalaen for nogle år siden.

Så nu er det store spørgsmål: Skal man i Undervisningsministeriet glæde sig over, hvis det lykkes at hæve karaktererne, så lige så mange kan komme ind på gymnasier og erhvervsskoler som før adgangsbegrænsningen, og lade udviklingen gå sin gang med risiko for en karakterinflation som den, man så i gymnasiet i 1975-91, hvor andelen, der fik over 9 i snit, tredobledes? Eller skal man gribe ind, justere omsætningstabeller og målbeskrivelser og dermed give et gok i nødden til unge, der har det svært med det boglige, men faktisk kæmper for at komme op på de karakterer, som kræves?

Blandt andre uddannelsesminister Søren Pind savner 13-talsmuligheden for at belønne det ekstraordinære, og det er en af grundene til, at regeringen netop har igangsat en ny evaluering af karakterskalaen. Her er der ikke umiddelbart lagt op til at kigge på folkeskolen og effekten af adgangskrav og »karakterpræmie«. Men det er et spørgsmål, som trænger sig på.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig Folkeskolens nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her