Millionpræmie modtages med skepsis

Regeringens økonomiske gulerod til skoler med fagligt svage elever kan lokke skolerne til en dyr og forhastet indsats, advarer skoleledere. Men mange vil alligevel gå efter millionpræmien.

Publiceret

FAKTA OM PRÆMIEPULJEN

• 120 udvalgte skoler kan få del i puljen, hvis de formår atsænke andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik.Skolerne er valgt, fordi de har en høj andel af elever inormalklasser, der ikke opnår en karakter på mindst 4 i dansk ogmatematik ved 9.-klasseprøverne.

• Skolerne vil kunne opnå en præmie i størrelsesordenen 1,4millioner kroner årligt, hvis de formår at reducere andelen affagligt svage elever med fem procentpoint i puljens første år, tiprocentpoint i puljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredjeår.

• Skolerne kan få udbetalt præmien første gang i sommeren 2018,når resultatet af 9.-klasseprøverne foreligger.

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pengene lokker. På Roslev Skole er udsigten til at få del i regeringens præmiepulje til de skoler, som løfter karaktererne ved 9.-klasseprøverne, for god til at afvise. Også selv om skolelederen egentlig er imod modellen, der presser skolerne til at bruge penge uden garanti for at få del i præmien.

»Vi kører på grænsen ude på skolerne. Der er ikke ret mange penge at rykke rundt med«, siger han og peger på, at modellen burde have været omvendt: »Det havde været bedre at give skolerne øremærkede penge som hjælp til at sætte gang i en indsats og så forlange, at de leverer. Vores udfordring er, at vi har en række elever, der får under 4 i dansk og matematik, men det skulle nødigt være sådan, at jeg går efter de 1,4 millioner kroner og yder en uforholdsmæssig stor indsats i forhold til andre indsatser«, siger Stefan Frøkjær-Jensen.

Lærere samler ind til Løkke-præmie 

Andre skoleledere vælger at se præmien til de 120 udvalgte skoler som en »bonus« for at fortsætte en indsats, de allerede har gang i.

»Vi har i to-tre år kørt en målrettet indsats for vores socioøkonomisk svage elever, som vi har en del udfordringer med på skolen, og har allerede kæmpe fremskridt. Så på den måde er vi allerede i gang med det, regeringen vil have os til«, siger Allan Lauenblad, skoleleder på Østerbyskolen i Vejen.

Kritik af belønningsmodel

På Bornholm har skolelederne ligefrem udsendt en samlet pressemeddelelse om præmiemodellen med ordlyden »fiduspræmie og kvik-fix«. Den lokale formand Andreas Grosbøll fremhæver, at en indsats, der skal flytte de fagligt svageste elever, kræver en længere, koordineret indsats, før man ser resultater.

I Skolelederforeningen har formand Claus Hjortdal også udtalt sig generelt imod præmiemodellen, blandt andet fordi skoler i fattige kommuner kan risikere at bruge mange penge på at søsætte projekter og ikke få præmien alligevel, fordi elevernes fremgang ikke kan dokumenteres.

Igen: Fem skoler fejlagtigt på ministeriets problemliste 

Kommunalbestyrelser og skoler skal være enige om at acceptere tilbuddet om at deltage i præmiepuljen, men kommunen har i sidste ende »vetoret« - og det kan være positivt, mener Claus Hjortdal: »Det kan godt være fornuftigt, at kommunen bestemmer, fordi de måske kan have et større overblik og sige til skolerne, at der simpelthen ikke er penge eller plads til flere projekter«.

Blandt lærere har der også været skarp kritik af belønningsmodellen. Den halve milliard kunne have skabt langt større effekt på anden vis, mener Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen: »Hvis man vil hæve kvaliteten i undervisningen, er der brug for et løft på alle skoler«.

Ansøgningsfristen for at deltage i præmiepuljen er 19. maj.