Bliv en god sparringspartner for dine kollegaer Som sparringspartner er din primære opgave at spørge og lytte – ikke komme med gode råd. Træn dig i at være nysgerrig og fordomsfri.
Vi kan godt få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Men hvis vi ændrer lovgivningen, sørger for rettidig vejledning og omtænker det at gå på en erhvervsuddannelse, kan vi vende udviklingen.
Inklusion og eksklusion i skolens praksis I skolers praksis skabes implicit, ubevidst og over tid billeder og forståelser af den ideale elev, og alle elever kategoriseres ud fra dette billede som enten normale eller afvigende. Det viser et internationalt forskningsreview gennemført med det formål at finde frem til national og international forskning, der udforsker skolers praksis som en social praksis, der etablerer sig gennem både inklusions- og eksklusionsprocesser. Elever, der identificeres som afvigende, opleves generelt som problemskabende, og elevers forskellighed synes således ikke forstået og håndteret som netop forskelligheder, der udgør en naturlig del af den sociale praksis, og som er både forventelig, ønsket og en styrke, som målet om den inkluderende skole fordrer.
Uro i skolen – historisk set Det pædagogiske ideal for en undervisningslektion i den præreformpædagogiske skole er, at der er snak to tredjedele af tiden og individuelt arbejde den sidste tredjedel. Af de to tredjedele er det idealet, at læreren har to tredjedele af taletiden – altså lige knap halvdelen af lektionens samlede tid.
Uro som en del af tidsånden Pædagogiske idealer, gammeldags skolebygninger, curlingforældre og konkurrencestat står alt sammen som usynlige ånder bag klassens uromager, når han gør klar til at affyre sin papirflyver midt i engelsktimen. Og læreren, der kalder til orden, skal kæmpe mod det alt sammen, siger ph.d. Thomas Szulevicz.
Jasmin er glad for struktur Det har ikke altid været let at gå i skole for Jasmin. I dag går hun i 7.b. Hun er en aktiv elev, og hun har det godt på Nordals Skolen i Nordborg. Men sådan har det ikke altid været
Hajen løfter karaktererne Nordals Skolen bruger struktur og tydelighed over for eleverne i udskolingen. Hajen symboliserer, hvordan lærerne skal indlede, udføre og afslutte en time.
Religionsfrihed til debat: Elever får afprøvet deres rummelighed Som religionslærer arbejder Mogens Kristensen med at få sine elever til at tage stilling til religiøse dilemmaer. Et nyt undervisningsforløb sætter fokus på tro og fredelig sameksistens i folkeskolen.
Klasseledelse – faglighed som værn mod uro Lærerne skal tænke over lektionens indledning og afrunding, markere undervisningsrummet og forventningerne til eleverne, siger Helle Plauborg, der forsker i klasseledelse – blandt andet i forhold til uro.
Adfærdsregler gav ro i Greve – og hjalp eleverne Tydelige regler for adfærd og samarbejde hjælper to tidligere meget urolige klasser på Arenaskolen i Greve. Forsker Helle Plauborg har været på skolen for at observere i klasserne og har hjulpet til bedre klasseledelse.
Skoleleder klar til at tage imod millioner Nordals Skolen er en af de 120 skoler, som Undervisningsministeriet har udvalgt til at kunne få del i en pulje på 500 millioner, hvis de reducerer andelen af fagligt svage elever.
»Nu er vi dem, de andre gerne vil lege med« Trivslen og karaktererne var i bund, da Nordals Skolen i 2014 blev sat under tilsyn af Undervisningsministeriet. Men så tog ledelse og lærere fat, og nu er skolen på Als på rette vej.
Lærere samler ind til Løkke-præmie Først udlovede statsministeren millionpræmie for at løfte de svageste elever. Nu samler lærere ind for at belønne Lars Løkke Rasmussen, hvis han løfter sin troværdighed.
Nye ansigter om forhandlingsbordet Når lærernes forhandlere mødes med KL for at forhandle en ny overenskomst i 2018, er der nye ansigter på lærernes hold.
OK 18: »Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstid« DLF’s hovedstyrelse er klar til at stille krav om arbejdstid til Overenskomst 2018. Hvis arbejdsgiverne ikke vil forhandle arbejdstid, kan det sende lærere i konflikt.
Millionpræmie modtages med skepsis Regeringens økonomiske gulerod til skoler med fagligt svage elever kan lokke skolerne til en dyr og forhastet indsats, advarer skoleledere. Men mange vil alligevel gå efter millionpræmien.
»Man skal ville noget med det, man laver« Inspirationen kom fra en Søren Ryge-udsendelse i tv. Havemanden viste sine hjemmelavede fuglekasser frem, og Anne-Dorte Hertzum tænkte, at sådan nogle kunne hendes elever også lave.
