Målstyring
13   17

Fælles Mål-tvist: "Læringsmål tømmer undervisningen for indhold"

Er læringsmålsstyret undervisning en nødvendighed eller et overgreb? Det var overskriften for en tvist på DPU, hvor Fælles Mål-kritiker Keld Skovmand krydsede klinger med professor Jens Rasmussen, der sad i den ekspertgruppe, som har udformet målene.

Hvis nogen inden arrangementet Videnskabsteoretisk Tvist torsdag eftermiddag på DPU var i tvivl om, at læringsmålsstyret undervisning er et eksplosivt emne, så var de det næppe efterfølgende.

Overskriften for debatten med deltagelse af professor Jens Rasmussen, lektor Sven-Erik Holgersen og lektor Keld Skovmand var 'Læringsmålsstyring en nødvendighed eller et overgreb?'.

Artiklen fortsætter under banneret

Professor ved DPU Jens Rasmussen, der blandt andet har været med til at skrive vejledningen til de nye forenklede Fælles Mål, lagde i sit oplæg fra land med at kritisere titlen på arrangementet:

"Det er interessant at kalde det videnskabsteoretisk tvist og allerede i titlen lægge op til en politisk eller holdningspræget diskussion. Jeg finder hverken, at læringsmål er nødvendige eller et overgreb", sagde han.

Herefter redegjorde Jens Rasmussen for, hvordan man i skoleverden med inspiration fra USA de seneste 40 år er gået fra at kigge på input til output.

"Det, vi har set, er, at læreplaner i perioden fra 90'erne og frem har forskudt sig fra at være indholdsorienterede til i langt højere grad at være resultatorienterede", lød det fra ham.

Men hvor det specifikke udtryk 'læringsmålsstyret undervisning' stammer fra, vidste professoren ikke. Selv ville han have foretrukket, hvis det var kommet til at hedde 'undervisning med læringsmål', lod han forstå.

"Det må være et job for Dansk Sprognævn at grave i", lød det.

Ikke en metode

At der bliver sat læringsmål for eleverne, opfatter Jens Rasmussen ikke som en indskrænkning i lærernes metodefrihed.

"Det er hverken metoden eller en metode overhovedet. Det er et redskab til at diagnosticere, hvor eleverne er, så man kan udfordre dem lige tilpas. I evalueringen af folkeskolereformen ser vi også, at lærerne arbejder meget forskelligt med dimensionerne", sagde han.

På spørgsmålet om, hvorvidt læring kan styres af mål, og om synlig læring giver mening, svarede Jens Rasmussen, at hvis man accepterer, at undervisning er en intentionel aktivitet, så han man også accepteret, at der er opstillet mål for den.

"Når snakken falder på emnet, siger lærerne da også, at de altid har brugt mål. For hvis ikke man havde en intention med sin undervisning om at gøre eleverne mere vidende og indsigtsfulde, så er det per definition ikke undervisning".

I forhold til synlig læring er det ifølge Jens Rasmussen vigtigt at skelne mellem læringsprocesser og læringsprodukter.

"Læring som proces er usynlig. Vi kan ikke iagttage, hvad der foregår inde i hovedet på hinanden. Men som produkt er læring synlig. Vi ville ikke kunne undervise ret lang tid, hvis ikke vi tog stilling til, om vi kunne snakke videre om det, der kom ud af undervisningen", lød det fra ham.

"Det betyder også, at man kan finde tegn og indikatorer på, at noget er lært. Men det er ikke en garanti".

Fokus på færdigheder

Lektor Keld Skovmand har vakt opsigt med bogen 'Uden mål og med', hvor han kritiserer Forenklede Fælles Mål og den medfølgende vejledning.

Ifølge ham blev det danske begreb 'læringsmålsstyret undervisning' første gang brugt af Jens Rasmussen og Undervisningsmininsteriet.

Og den type målstyret undervisning, som Jens Rasmussen og tidligere undervisningsminister Christine Antorini mener at have set i udlandet, er, ifølge Keld Skovmand, ikke den samme som den, der findes i Danmark.

I udlandet skelnes mellem 'performance goals' og 'learning goals', men i Danmark er der udelukkende fokus på, hvad eleverne skal kunne - ikke hvad de skal vide, lød det fra ham.

"I den oprindelige vejledning var læringsmål defineret som mål for, hvad eleverne skal kunne. Det er udtryk for et ekstremt snævert syn på, hvad læring er. Det handler om at kunne, det handler om læringsudbytte i form af fremvisning af færdigheder", sagde han.

Forenklede Fælles Mål indeholder vidensmål, men når de bliver brudt ned, bliver de, ifølge Keld Skovmand, til færdighedsmål.

"Det opfatter jeg som et problem, fordi det er en indholdsudtømning af, hvad læring er", lød det fra lektoren.

Tydelighedsfetischisme

Også med begrebet synlig læring, der første gang bruges af den newzealandske skoleforsker John Hattie, mener Keld Skovmand, at der går noget tabt i oversættelsen til dansk.

"Synlig læring hos Hattie er, at læreren skal kende effekten af sin undervisning. Det bliver i Danmark til et overfokus på det observerbare. Der er gået tydelighedsfetschisme i den. Det, vi ikke kan se, tror vi ikke på findes. Men jo dybere en forståelse er, jo sværere er den at observere", sagde han.

John Hattie skriver ifølge Keld Skovmand også, at der er sammenhæng mellem et måls sværhedsgrad og elevens læring.

"Og her har man i Danmark fra politisk side hævdet, at man har hævet det taksonomiske niveau i de nye Fælles Mål, men det viser min analyse ikke er tilfældet. Der er et fald", sagde han og sendte endnu en stikpille afsted til Jens Rasmussen:

"Jens Rasmussen og ministeriet mener, at der er evidens for effekten af tydelige mål i kombination med feedback. Det er sikkert rigtigt, men hvis målene er på et intetsigende niveau, hvis de er meningsløse, hvis de leder det forkerte sted hen, så er det jo et problem, at de er tydelige. Så kan man ikke lave fornuftige afstikkere".

Det handler om alle dyr

Som det sidste i sit oplæg hev Keld Skovmand et uddrag fra den reviderede vejledning til Fælles Mål, hvor begrebet læringsmålsstyret undervisning stort set er skrevet ud, op på skærmen:

"... Det er således ikke viden om det enkelte dyr, der er målet, men generelle færdigheder, som eleverne kan anvende og udvikle også i arbejdet med for eksempel andre dyr eller mennesker".

Om 'læringsmålsstyret undervisning' som begreb står at læse i vejledningen eller ej, er en sådan formulering af mål skadelig, lod Keld Skovmand forstå.

"Det er udtryk for en total indholdsudtømning af vores læreplaner og vores skole", sagde han.

Da Keld Skovmand var sidste mand til at holde oplæg, kom hans sidste slide med ovenstående citat fra vejledningen til at stå som baggrund bag de tre oplægsholdere, da de satte sig sammen som panel og tog imod spørgsmål fra salen.

Forskel fra fag til fag

Blandt tilhørerne var professor Karen Wistoft, der var formand for den arbejdsgruppe, som skrev de nye Fælles Mål for faget madkundskab.

Hun kunne ikke genkende sit arbejde i Keld Skovmands eksempel fra læreplanen, lod hun forstå.

"Helt ærligt, så tænker jeg, hvad har du gang i, mand? Jeg synes, det er noget underligt noget, du laver. Er kritisk begrundet madvalg en færdighed eller en viden? Er de fleste mål ikke en kombination?", lød det fra hende, inden hun tilføjede:

"Jeg elsker det fag, netop fordi det ikke handler om viden, men omhvad man skal kunne bruge den viden til. Og at det ikke er lige meget, hvad den skal bruges til".

Keld Skovmand er ikke modstander af, at viden skal kunne bringes til anvendelse, lød svaret.

"Men dyreeksemplet er udtryk for en officiel læringsideologi, hvor der er et tydeligt fokus på generelle færdigheder i stedet for konkret viden. Og det mener jeg er en tendens i hele den måde, man tænker læringsmål på", sagde han og tilføjede:

"Men det er klart, at der er udsving. Madkundskab og håndværk & design ligger med højest taksonomisk niveau. Det er relativt små mellemtrinsfag. Læreplanen for historie er god, og der er en fin kompetencetænkning i læreplanen for naturfag".

Staten har ret til at sætte mål

Bliver undervisningen ikke subjektiv, hvis ikke der er mål for den?, ville en anden tilhører vide.

Jens Rasmussen startede sit svar med at slå fast, at den politiske beslutning om at vende fokus mod udbytte af undervisningen handler om de 15-20 procent, der går ud af skolen med utilstrækkelige kompetencer til at kunne tage en ungdomsuddannelse.

"Problemstillingen bliver så, at lovgivningen gælder for alle. En stor del af skolens elever behøver ikke læringsmål for at opnå et godt udbytte af undervisningen. Problemstillingen er, hvordan man differentierer skolen, så man tager hånd om de svage og samtidig udfordrer de stærke elever under en fælles lovgivning", lød det fra professoren.

"Det lader sig næppe gøre og derfor kommer vi nok til at se en øget differentiering af selve skolesystemet. Flere forældre sender deres børn i privatskole. Og det er måske også meningen med den politik, der jo er hentet i USA. Det er måske et liberalt politisk ønske om en øget privatisering af skolen".

Keld Skovmand anerkendte, at skolen har brug for rammer.

"Staten ville være uansvarlig, hvis ikke den formulerede nogle mål som rammebetingelse. Men retningslinjerne skal understøttes af kvalificeret vejledning, og det er det, vi ser der, ikke", sagde han og pegede på skærmen bag sig, inden han fortsatte:

"Hvis lærerne ikke er gode nok til at sætte mål for undervisningen, så må man vejlede dem til at blive bedre, men det man har gjort i stedet, er udtryk for mistillid til systemet - og det reagerer systemet negativt på. Staten kan legitimt styre skolen, men den skal ikke styre undervisningen".

En måde at trække vejret

Herefter tog uddannelseskoordinator Ida Winther fra DPU ordet. Når hun og hendes kolleger skal lave nye studieordninger i sparetider, så ender de også med overfladiske kompetencemål, fortalte hun.

"Og det gør vi for at sno os. Vores nye studieordning på pædagogisk antropologi er voldsomt fluffy, men den er mulig. Er generiske mål ikke bare en måde for systemet at trække vejret på?" lød det fra hende, inden hun fulgte op med henvisning til Jens Rasmussens åbningsreplik:

"Så hvordan kan du sige, at det ikke handler om videnskab? Det har netop alt at gøre med, hvad videnskab og undervisning er og bør være".

Det var Jens Rasmussen, der ikke ønskede at tage til genmæle over for Keld Skovmands kritik, enig i:

"Men det er ikke de spørgsmål, der blev rejst som oplæg til debatten. De spørgsmål er normative. Og man kan da undre sig, når man ved, at det er Keld Skovmand, der har formuleret alle underspørgsmålene i samarbejde med ordstyreren, og så får vi et oplæg fra ham, hvor han stort set ikke forholder sig til spørgsmålene men diskuterer Fælles Mål og vejledninger i stedet for. Det har jeg ikke forberedt mig på".

Ordstyrer Steen Nepper Larsen mente dog, at Jens Rasmussen havde haft mulighed for at præge spørgsmålene i en forudgående korrespondance.

"Jeg kunne helt ærligt ikke tage det alvorligt", lød svaret fra Jens Rasmussen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ